47988 regnskab indhold - K?benhavns Amt

More documents

Recommendations

Info

Del 1 Status over arbejdsmiljøarbejdet Arbejdspladsvurderinger 30 Figur 1.6 Identificerede barrierer i APV-arbejdet (%) Lederne Sikkerhedsrepræsentanterne Tidskrævende 43% 56% Utilstrækkelige midler afsat til at følge op på APV 42% 54% Manglende motivation/ejerskab hos medarbejderne 25% 37% Problemerne svære at prioritere imellem 17% 24% Konfliktskabende 11% 22% Sikkerhedsrepræsentanternes manglende kompetencer 9% 6% Manglende redskaber til at arbejde med APV 9% 16% Ledernes manglende motivation og ejerskab 5% 22% Lederernes manglende kompetencer 5% 13% 25% af lederne og 37% af sikkerhedsrepræsentanterne svarer samtidig, at medarbejdernes manglende motivation og ejerskab er en barriere i APV-arbejdet. Det kunne tyde på, at der på amtets arbejdspladser er plads til, at flere tager et medansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø (se figur 1.6). APV-metoder Der er ingen lovkrav til, hvordan APV skal udarbejdes, og der er heller ingen fælles amtslig rettesnor for APV-arbejdet. Den enkelte arbejdsplads kan frit vælge den metode, som er mest hensigtsmæssig det pågældende sted. Afgørende er det blot, at metoden kommer frem til et retvisende billede af arbejdsmiljøproblemerne, at den rummer en prioritering af indsatsområder, og at den munder ud i en handlingsplan for indsatsen på disse områder. Den hyppigste APV-metode anvendt i amtet har været dialogmødet. Metoden er især Figur 1.7 Anvendte APV-metoder i amtet (valg af flere metoder muligt) (%) anvendt på de psykiatriske og sociale institutioner samt på sygehusene. På <strong>Amt</strong>ssygehuset i Glostrup anvender hele 79% af arbejdspladserne dialogmødet. Mange bruger en kombination af flere metoder i deres APV. En gængs fremgangsprocedure er at tage udgangspunkt i spørgeskemabesvarelser og herefter følge op med andre tilgange som f.eks. interview og personalemøder. Flertallet af både ledere og sikkerhedsrepræsentanter giver ikke udtryk for, at de mangler redskaber til at arbejde med APV. På gymnasie- og HF-området er der dog hele 33%, der efterspørger redskaber til brug for APV-arbejdet. Hovedparten af både ledere (87%) og sikkerhedsrepræsentanter (85%) mener, at den valgte APV-metode var hensigtsmæssig. Det er ligeledes interessant, at der er flere, der mener, at APV-metoden har været hensigtsmæssig blandt Lederne Sikkerhedsrepræsentanterne Vejledende checkskema 24% 19% Afkrydsningsskema 31% 18% Åbent spørgeskema 40% 35% Interview af medarbejdere 23% 25% Dialogmøder i personalegruppen 53% 50% Andre metoder 12% 14%
Figur 1.8 Omfanget af arbejdsmiljøproblemer identificeret i forbindelse med APV (%) Psykiatri- og Sundhedsområdet Undervisnings- <strong>Amt</strong>et i alt Socialområdet området Leder SR Leder SR Leder SR Leder SR Antal svar (85) (54) (76) (69) (37) (23) (217) (152) Ja, mange 18% 31% 17% 52% 8% 17% 14% 38% Ja, få 71% 57% 76% 48% 81% 78% 74% 57% Ingen 12% 11% 7% 0% 11% 4% 12% 5% dem, der har identificeret mange problemer, end blandt dem, der kun har identificeret få eller ingen problemer. Noget tyder på, at hvis man vælger den rette APV-metode på den enkelte arbejdsplads, vil der komme flere arbejdsmiljøproblemstillinger op til overfladen, da metoden favner flere relevante forhold. Ledernes og sikkerhedsrepræsentanternes vurdering af omfanget af arbejdsmiljøproblemer identificeret i forbindelse med APV kan ses i figur 1.8. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at tilfredsheden med valg af metode er større blandt dem, der har anvendt dialogmøder og vejledende checkskemaer, end blandt dem, der har anvendt rene afkrydsningsskemaer. Tilfredsheden med de mere dialogbaserede metoder skyldes sandsynligvis ikke alene, at de favner bredere, men også, at de i højere grad inddrager medarbejderne og dermed gør arbejdsmiljøarbejdet mere vedkommende for flere. Gennemgangen af de indsamlede APV’er fra amtets arbejdspladser viser, at man på mange arbejdspladser er bevidste om behovet for at videreudvikle den valgte APV-metode. Det kan i den forbindelse nævnes, at indsamlingen af APV’er fra en række af amtets arbejdspladser gjorde det klart, at arbejdsmiljøet og APV-arbejdet på flere arbejdspladser havde “ligget stille” siden sidste APV-runde. På disse arbejdspladser skal der fremover arbejdes med at sikre en fortløbende arbejdsmiljøindsats. Konsekvent opfølgning på APV-arbejdet i for eksempel MED-udvalg og på personalemøder kan være en hjælp til at sikre en løbende arbejdsmiljøindsats. APV handleplaner Ifølge loven skal en APV omfatte en skriftlig handleplan. Handleplanen skal præcisere “hvem der gør hvad, hvornår” med henblik på at løse de identificerede problemer. Det er altså ikke nok at identificere en række arbejdsmiljøproblemer hvert tredje år. Kravet gør sig kun gældende, hvis der konstateres arbejdsmiljøproblemer. Dette er tilfældet på 88% af amtets arbejdspladser ifølge besvarelserne fra lederne. For at sikre systematik og for at lette arbejdsmiljøarbejdet over tid er det vigtigt med skriftlig dokumentation. Det er derfor et godt resultat, at 92% af lederne og 86% af sikkerhedsrepræsentanterne svarer, at der er et skriftligt resultat af APV-arbejdet. I forlængelse heraf svarer 92% af lederne og 74% af sikkerhedsrepræsentanterne, at de har en skriftlig handleplan. Forespørgslen efter APV-handleplaner til amtets arbejdspladse viser, at ordet “handleplan” forvirrer. Termen APV kunne de fleste genkende, men når der blev spurgt til arbejdspladsens APV-handleplan, var tvivlen større. Meget tyder i forlængelse heraf på, at flere end de angivne har en handleplan og dermed lever op til lovens krav. Mange sondrer nemlig ikke mellem selve handleplanen og andre faser af APV-arbejdet. Undersøgelsen gjorde det klart, at der ikke er en fælles begrebsramme omkring APV i amtet. Del 1 Status over arbejdsmiljøarbejdet Arbejdspladsvurderinger 31
Page 1 and 2: Personalepolitisk Regnskab 2002
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Forord 2 Sammen
Page 5 and 6: Sammenfatning De seneste års perso
Page 7 and 8: Arbejdspladsvurderinger (APV) Arbej
Page 9: Samlet set er der et solidt fundame
Page 12 and 13: Del 1 Status over arbejdsmiljøarbe
Page 51 and 52: Ledelsesudvikling De senere års le
Page 53 and 54: 3. Kommunikation er en kerneydelse
Page 55 and 56: essourcer og vilkår, som lederen h
Page 57: Teknisk Forvaltnings område Teknis
Page 60 and 61: Del 3 Medarbejderne i tal og ord 58
Page 78: Undersøgelsesdesign 76 Styrken ved

47988 regnskab indhold - K?benhavns Amt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?