47988 regnskab indhold - K?benhavns Amt

Del 1 Status over arbejdsmiljøarbejdet Fra fravær til nærvær
38
Figur 1.10 Udviklingen i sygefraværet i Københavns Amt 1996-2002 (gennemsnitligt antal dage)
15
14
13
12
11
10
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Kalenderdage Arbejdsdage
Note: Fra 1999 beregnes sygefraværet i arbejdssygedage, da denne beregningsmetode mere præcist sætter fraværet i forhold
til arbejdsressourcerne. Beregninger i kalenderdage (den tidligere beregningsmetode) inkluderer lørdage/søndage og
helligdage og skal læses som kalendersygedage pr. aktiv medarbejder (såvel deltids- som fuldtidsansatte). Arbejdssygedage
viser antallet af sygefraværstimer set i forhold til antallet af normtimer, hvor normtimer er amtets samlede ressourceanvendelse.
Beregninger i arbejdssygedage skal altså læses som arbejdssygedage pr. fuldtidsansat.
Kort- og langtidsfraværet har sammenhæng
med de ansattes alder
Korttidsfraværet er højest hos de yngre medarbejdere
i aldersgruppen 15-29 år (figur 1.13).
Korttidsfraværet falder parallelt med, at medarbejderne
bliver ældre. Modsat er tendensen,
at langtidsfraværet er højest hos de ældste medarbejdere
i aldersgruppen 60 år og opefter. Det
vil sige, jo yngre medarbejderne er, jo lavere er
langtidsfraværet.
Figur 1.11 Udviklingen i sygefraværet 2001-2002 fordelt på sektorområder
(gennemsnitligt antal arbejdssygedage)
Centralforvaltningens område
Psykiatri- og Socialområdet
Sundhedsområdet
Amtssygehuset i Gentofte
Amtssygehuset i Glostrup
Amtssygehuset i Herlev
Teknisk Forvaltnings område
Undervisningsområdet
Total
2001 2002
Som det fremgår af afsnittet “Medarbejderne i
tal og ord”, er medarbejdernes gennemsnitsalder
stigende. I 1998 var gennemsnitsalderen
41 år mod 42,8 år i 2002. Denne aldersudvikling
kan ændre sygefraværsmønsteret, idet
ældre medarbejdere statistisk set har mere langtidsfravær.
Amtet vil følge udviklingen de
næste år for at se, om fraværet ændrer sig som
antaget.
0 3 6 9 12 15