47988 regnskab indhold - K?benhavns Amt

More documents

Recommendations

Info

Del 1 Status over arbejdsmiljøarbejdet Arbejdspladsvurderinger 28 Arbejdspladsvurderinger Arbejdet med arbejdspladsvurderinger (APV) har i de senere år været et væsentligt led i amtets arbejdsmiljøarbejde. Erfaringerne viser, at hvis alle på arbejdspladsen skal føle et medansvar for forandringer og forbedringer i arbejdsmiljøet, er det vigtigt at tage aktiv stilling til valg af APV-metode på den enkelte arbejdsplads. Lederen har desuden et særligt ansvar for at stramme op på den skriftlige dokumentation, sikre en løbende opfølgning, tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø og sørge for at integrere arbejdsmiljøarbejdet i de øvrige strategiske styringsredskaber og ledelsesmæssige overvejelser. En amtslig APV-værktøjskasse kan hjælpe arbejdspladserne i dette arbejde. APV i Københavns Amt Udfordringerne i arbejdsmiljøarbejdet favner i dag langt bredere end en inspektion af risikofyldte arbejdsforhold. Dermed er arbejdsmiljøarbejdet også blevet mere vedkommende for flere af amtets ansatte. Samtidig er udfordringerne i arbejdsmiljøarbejdet også blevet større. Amtets nye arbejdsmiljøpolitik lægger op til, at arbejdsmiljøarbejdet i højere grad målrettes den enkelte arbejdsplads. Valg af arbejdsmetoder vil derfor naturligt afhænge af arbejdspladsens opgaver, størrelse, fysiske rammer, faggrupper osv. I denne proces er APV’en, der siden 1993/94 har været lovpligtig, arbejdspladsens vigtigste værktøj til at sætte arbejdsmiljøarbejdet i system. Dette afsnit om APV-arbejdet i amtet er baseret på en gennemgang af APV’er fra amtets arbejdspladser. Omkring 190 APV’er er blevet indsamlet (sygehusene udgør ca. 121 enheder heraf). APV gennemgangen er ledsaget af resultater fra dette års spørgeskemaundersøgelse om APV til henholdsvis amtets ledere og sikkerhedsrepræsentanter. Endelig er der foretaget interview med repræsentanter fra amtets BST, amtets miljøundervisere og nogle af sygehusenes sikkerhedsledere. Krav til APV En APV skal ifølge arbejdsmiljøloven som minimum indeholde: En identifikation og kortlægning af arbejdspladsens arbejdsmiljøforhold. En beskrivelse og vurdering af arbejdsmiljøproblemerne. En prioriteret handleplan til løsning af arbejdsmiljøproblemerne. Retningslinier for hvordan der vil blive fulgt op på handlingsplanen. APV’en skal være skriftlig og som minimum udarbejdes hvert 3. år. Dog skal den revideres, hver gang der sker ændringer i arbejdsforhold, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser. Aktører i APV-arbejdet Lederen har det overordnede ansvar for APVarbejdet. Det er lederen, der skal tage initiativ til og sørge for at inddrage sikkerhedsorganisation og medarbejdere i arbejdet med at planlægge, gennemføre og følge op på APV. Flere indikatorer peger på, at det mange steder i amtet i praksis er sikkerhedsrepræsentanten, der tilrettelægger og følger op på APV-arbejdet. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at sikkerhedsrepræsentanterne er involveret i APV-arbejdet på 88% af arbejdspladserne. Ifølge både sikker-
hedsrepræsentanter og ledere er langt fra alle ledere involveret i APV. På 62% af arbejdspladserne har afdelings/-institutionsledelsen været involveret, mens kun halvdelen har haft den daglige leder involveret (se figur 1.5). Flere steder følges arbejdsmiljøarbejdet ikke tæt af lederne, men bliver i praksis uddelegeret til for eksempel sikkerhedsrepræsentanter. Det kan der være gode grunde til, men det er centralt at sikre ledelsesmæssig opbakning og fastholde ledelsesansvaret. Ledelsesopbakning er vigtig, ikke mindst fordi løsningen af eventuelle problemer ofte vil kræve, at der afsættes ressourcer hertil. Sker dette ikke, kan konsekvensen blive, at APV-processen går tabt efter kortlægningsfasen. 54% af sikkerhedsrepræsentanterne svarer i forlængelse heraf, at utilstrækkelige midler til at følge op på APV er en barriere i APV-arbejdet (se figur 1.6). Manglende opbakning fra lederside kan også betyde, at sikkerhedsrepræsentanten mister motivationen for APV-arbejdet. I spørgeskemaundersøgelsen svarer knap hver fjerde sikkerhedsrepræsentant, at ledernes manglende motivation og ejerskab efter deres opfattelse er en barriere i APV-arbejdet. Tallet er højest på Amtssygehuset i Gentofte, hvor 39% af sikkerhedsrepræsentanterne svarer, at ledernes manglende ejerskab er en barriere for APV-arbejdet. Figur 1.5 APV aktører involveret i APV-arbejdet (%) Med amtets nye arbejdsmiljøpolitik og udviklingen i tilgangen til arbejdsmiljø, der betyder, at APV-arbejdet skal favne bredere, vil arbejdsmiljøet fremover komme højere op på den ledelsesmæssige dagsorden. Hermed vil flere ledere naturligt blive involveret i APV-arbejdet. Der er ikke mange arbejdspladser, der vælger at involvere eksterne samarbejdspartnere, som for eksempel BST i APV-arbejdet. Dette til trods for, at BST Danmark a/s i princippet kan hjælpe med alle faser i en APV. Som eksempel på et sådant samarbejde har man på Amtssygehuset i Herlev indgået et samarbejde med BST om at udvikle sygehusets APV-kortlægningssystem, det såkaldte IPLsystem. Et system, hvor man inddeler arbejdsmiljøproblemerne i Identificeret, Prioriteret og Løst. Systemet skal gøres mere brugervenligt, således, at man for eksempel kan udfylde afdelingernes APV over internettet. Når kun 18% af lederne i amtet svarer, at BST har været inddraget i APV-arbejdet i 2002 (mod 29% i 2001) kan det skyldes opstartsproblemer som resultat af overgangen til en central BST-udbyder. For eksempel har man på Amtssygehuset i Glostrup afventet, at BST skulle ansætte en person med viden om arbejdsskader, før de kunne gå videre med dette indsatsområde. Lederne Sikkerhedsrepræsentanterne Sikkerhedsrepræsentant 88% 84% Afdelinger/institutionsledelse 62% 51% MED-udvalg 54% 32% Daglig leder 50% 46% Daglig arbejdsmiljøleder 43% 46% Øvrige medarbejdere 42% 30% Tillidsrepræsentant 32% 16% Bedriftssundhedstjenesten 18% 16% Andre konsulenter 4% 4% Konsulenter fra amtet 3% 1% Del 1 Status over arbejdsmiljøarbejdet Arbejdspladsvurderinger 29
Page 1 and 2: Personalepolitisk Regnskab 2002
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Forord 2 Sammen
Page 5 and 6: Sammenfatning De seneste års perso
Page 7 and 8: Arbejdspladsvurderinger (APV) Arbej
Page 9: Samlet set er der et solidt fundame
Page 12 and 13: Del 1 Status over arbejdsmiljøarbe
Page 51 and 52: Ledelsesudvikling De senere års le
Page 53 and 54: 3. Kommunikation er en kerneydelse
Page 55 and 56: essourcer og vilkår, som lederen h
Page 57: Teknisk Forvaltnings område Teknis
Page 60 and 61: Del 3 Medarbejderne i tal og ord 58
Page 78: Undersøgelsesdesign 76 Styrken ved

47988 regnskab indhold - K?benhavns Amt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?