47988 regnskab indhold - K?benhavns Amt

Del 1 Status over arbejdsmiljøarbejdet Arbejdspladsvurderinger
34
Temamøde om psykisk arbejdsmiljø på
Øregård gymnasium
Konfronteret med en mangfoldig gruppe af
gymnasieelever med meget forskellige behov
og opfattelser af, hvad gymnasietiden skal
indebære, står gymnasielæreren i dag over for
en stor udfordring. Udfordringen kan give
grobund til frustrationer over, hvordan de forskellige
forventninger kan imødekommes.
Derfor afholdt Øregård Gymnasium i november
2002 et temamøde om gymnasielærerens
psykiske arbejdsmiljø. En konsulent fra Danske
Undervisningsorganisationers Samråd, Susanne
Hove, holdt oplæg med efterfølgende diskussion.
APV som ledelses- og
udviklingsværktøj
Måden som en arbejdsplads er indrettet på
både fysisk og organisatorisk har betydning
for medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen.
Også derfor bør arbejdsmiljø- og APV-arbejdet
tænkes sammen med øvrige ledelsesmæssige
tiltag.
En dynamisk og fremadrettet tilgang til APVarbejdet
kan give lederen et hensigtsmæssigt
værktøj til at systematisere arbejdet omkring
sikkerhed, sundhed og trivsel på arbejdspladsen.
APV kan bidrage til at synliggøre arbejdsmiljøforhold,
tiltag, ønsker og ikke mindst
prioriteringer fra henholdsvis medarbejder og
ledersiden.
Dansk Sygeplejeråds Arbejdsmiljøundersøgelse
2002 viser i forlængelse heraf, at ledelseskvalitet,
socialt fællesskab, udviklingsmuligheder,
forudsigelighed og antallet af rollekonflikter i
prioriteret rækkefølge har betydning for tilfredsheden
i det psykiske arbejdsmiljø.
En undersøgelse blandt til- og fratrådte medarbejdere
offentliggjort i Personalepolitisk Regnskab
2000 viste således også, at det fysiske og
psykiske arbejdsmiljø har stor betydning for,
om medarbejderne søger til eller fra en arbejds-
plads. Arbejdsmiljøet er altså en væsentlig brik
i fastholdelsesarbejdet.
81% af lederne svarer i spørgeskemaundersøgelsen,
at arbejdspladsen har en års-/udviklingsplan.
57% af dem vælger at integrere APV’en i
denne. Indsamlingen af APV’er har dog vist, at
der ikke er systematik i, hvordan APV’en indarbejdes
i disse styringsredskaber. Det er
her væsentligt at sikre, at integrationen af APV
i de øvrige styringsredskaber medfører en
opprioritering af arbejdsmiljøarbejdet, således at
APV-arbejdet ikke drukner i øvrige ledelsestiltag.
En hensigtsmæssig integration af APV
i øvrige styringsredskaber skaber ikke alene en
rød tråd i ledelsesindsatsen, men gør det også
muligt at budgettere med diverse APV-opfølgningstiltag.
Spørgeskemaundersøgelsen peger på, at der på
dette område endnu er plads til forbedringer.
Hele 91% af lederne mener, at APV er et godt
ledelsesredskab til at systematisere arbejdsmiljøindsatsen,
mens langt færre (75%) mener, at
de selv formår at integrere APV’en i de strategiske
ledelsesmæssige overvejelser. Undersøgelsen
viser endvidere, at lederne set med sikkerhedsrepræsentanternes
øjne kan forbedre
den strategiske anvendelse af APV.
APV-arbejdet i Københavns Amt har også vist
sig at synliggøre andre forhold på arbejdspladserne,
som mere indirekte påvirker arbejdsmiljøet,
og som typisk er et mere generelt ledelsesansvar.
Det kan for eksempel være behov for
almen mødekultur eller mere præcise kompetenceprofiler.
Udfordringer for APV-arbejdet
Dette års omfattende undersøgelse af APVarbejdet
i amtet viser, at arbejdspladserne kritisk
bør reflektere over valget af APV-metode.
Metoden skal vælges udfra arbejdspladsens
konkrete arbejdsmiljøudfordringer. Sker dette,
kan APV-arbejdet få en central plads i arbejdspladsens
arbejdsmiljøarbejde.