47988 regnskab indhold - K?benhavns Amt

Del 3 Medarbejderne i tal og ord
72
Aldersudviklingen i Københavns Amt
En stadig større gruppe af amtets ansatte er
over 50 år. 32% er nu over 50 år, se figur 3.16.
Samtidig steg aldersgennemsnittet igen i 2002,
så gennemsnitsalderen nu er 42,8 år – jf. tabel
1.6 i bilag 1. For AC’ere, HK’ere, læger samt
social- og sundhedspersonale er der tale om et
svagt fald i den gennemsnitlige alder.
Det er endnu for tidligt at vurdere, om den
svagt faldende gennemsnitsalder særligt for
HK’erne er et udtryk for almindelige bevægelser
eller om det, sammenholdt med at 44%
af HK’erne er over 50 år, måske er det første
skridt i et generationsskifte.
For samtlige øvrige faggrupper opleves en lille
stigning i gennemsnitsalderen. Der kan endnu
ikke ses bevægelser i faggruppen, magistre og
lærere, der antyder et begyndende generationsskifte.
Andelen over 50 år i denne gruppe er på
54% og kun steget svagt siden 2001.
Ledernes alderssammensætning
Ledernes alderssammensætning betyder, at
godt 70% af amtets ledere er over 50 år (se
figur 3.17). 18% af lederne er over 60 år. Både
på Psykiatri- og Socialområdet, samt inden for
Sundhedsområdet er det samlede antal ledere
over 50 år ca. 70%, mens det inden for Undervisningsområdet
er 83% af alle ledere, der er
over 50 år.
En højere gennemsnitsalder har især rektorerne
med 57,3 år og administrerende overlæger med
56,5 år.
Figur 3.17 Aldersfordelingen for institutionsledere, afdelingsledere på sygehuse 2002/2003,
administrative chefer
Aldersgrupper Under 40 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år I alt
Antal ledere 8 26 60 87 89 47 11 328
Procentfordeling 2,4 7,9 18,3 26,5 27,1 14,3 3,4 100,0
Kilde: Silkeborg Data
Udvikling af rummelige arbejdspladser
Amtet har siden begyndelsen af 1999 haft en
målsætning om udvikling af rummelige amtslige
arbejdspladser.
Indsatsen består overvejende af rådgivning i
personalesager. Rådgivningen kan omhandle
muligheder for at forblive i job på ordinære vilkår,
overgang til job på særlige vilkår, samt
arbejdspladsernes vilkår generelt – eksempelvis
sygefravær og arbejdsmiljø. I rådgivningssagerne
har der ofte været samarbejdet med bedriftssundhedstjenesten.
Desuden består indsatsen i
at administrere amtets centrale pulje på 5,5
mio. kr. til job på særlige vilkår.
Amtets mål om, at 1% af samtlige stillinger
skal være job på særlige vilkår, er gennem de
seneste 2 år tæt på at være opfyldt. Job på særlig
vilkår udgør 0,9% af amtets stillinger, svarende
til 184 stillinger.
2/3 af de rådgivningssager, der er blevet afsluttet
i 2002, er endt med, at de ansatte er blevet
fastholdt enten i amtet eller på arbejdsmarkedet
i øvrigt. Cirka 2/3 af rådgivningssagerne i
henholdsvis 2001 og 2002 er nye sager, mens
1/3 er igangværende sager fra det foregående år.
Job på særlige vilkår fordeler sig med:
17 uformelle skånejob (46 i 2001)
33 aftalebaserede skånejob (53 i 2001)
76 fleksjob (41 i 2001)
58 skånejob (45 i 2001)