Gør det forskel at undervise i grammatik? - Háskóli Íslands

Den tredje og sidste synsvinkel er at se på sproget som noget
mellemmenneskeligt og her er fokus på kommunikative handlinger.
Ved at se på perioden 1950-1997 kan man konstatere at i løbet af disse knapt
50 år kommer der flere forskellige tilegnelseshypoteser frem. Nogen af dem
har et behavioristisk tilegnelsessyn, andre kognitivt og andre igen et socialt
tilegnelsessyn. Det er dog ikke altid sådan at der er helt klare linier imellem de
forskellige tilegnelseshypoteser, idet de i nogle tilfælde overlapper hinanden.
Behaviorismen og kontrastivhypotesen satte især sit præg på teorierne i
1950´erne og begyndelsen af 1960´erne. Udgangspunktet var at den
menneskelige hjerne tilpassede sig de givne modersmål. Teoretikerne mente
også at sprogtilegnelse var en vanedannelsesproces og at man nemt kunne
forudsige fejl, især der hvor der er forskelle mellem L1 og L2 8 .
Amerikaneren Noam Chomsky gjorde op med behavioristernes teorier, om de
eksterne faktorers ensidige påvirkning på sprogtilegnelse. Han
argumenterede for, at de behavioristiske teorier ikke kunne bruges som model
for, hvordan man lærer et sprog, da man igennem sit sprogbrug, på baggrund
af underliggende viden om abstrakte regler, viser kreativitet, der på ingen
måde kan være imitation (Richard & Rogers 1986: 59 og Lund 1997: 27).
Chomsky har med sit mentalistiske syn på sprogtilegnelsen, haft en enorm
indflydelse på den sprogtilegnelsesforskning der er foregået siden.
Et andet stort navn inden for tilegnelsesfeltet er Krashen, som fra slutningen
af 1970´erne op gennem 1980´erne udviklede sin meget kendte input-teori,
der består af 5 hypoteser om sprogtilegnelse (se nærmere i afsnit I.2.2).
Efter 1970´erne er linjerne ikke så klare ideologisk, de hypoteser der kommer
frem bygger mere eller mindre på de tidligere nævnte hypoteser, enten helt
eller delvis. Det nye der kan nævnes sker sidst i 1970´erne når J. Schumann
inddrager de psykologiske og de sociokulturelle forhold ind i sprogtilegnelsen
og fokuserer på hvorledes disse forhold påvirker lørnerens psykiske og
motivationelle potentialer (Lund 1997: 27-32). Andet nyt der kan nævnes er at
Cathrine Doughty (2003: 256-310) hævder, i en artikel hvor hun gennemgår
forskningsarbejde, der er lavet på feltet, at fra omkring 1990 bliver man i
højere grad end før, enige om at L2 instruktioner er effektive. Her gør hun på
8 L 1 = første sprog og L2 =andet sprog