Gør det forskel at undervise i grammatik? - Háskóli Íslands

1. a belief that language is built up out of sets of discrete entities and that
language
learning consists of the steady accumulation of such entities by the learner.
2.a belief that the essential characteristics of the entities (e.g. the ”rules” for
their formation)
can be directly imparted to the learner through teaching (Rutherford 1987: 17).
Ifølge den forskning der blev gjort rede for i kapitel 2 holder det ovenfor
skrevne næppe stik. Det kan være at nogen sproglærere tænker sådan i dag
men nogen af dem har antagelig fået et andet syn på sprogtilegnelsen og
grammatikundervisningen efter at have fået tilgang til litteratur og forskning på
feltet. Men ingen tvivl om at grammatik stadigvæk spiller en vigtig rolle i
mange sproglæreres undervisning.
Auður Hauksdóttir (2001: 288) finder frem til i sin undersøgelse at 61,2% af
dansklærere i islandske grundskolers afgangsklasser, bruger grammatik- og
oversættelsesmetoden i deres undervisning. Ifølge samme undersøgelse går
lærernes grammatikundervisning meget på isoleret grammatik, træning og
udendadslære af verber fx. Ifølge denne undersøgelse ser det ikke ud til at
de nyere undervisningsmetoder i høj grad, er nået frem til den islandske
grundskole.
Spørgsmålet er hvilken betydning de forskellige lærere lægger i ordet
grammatik. De fleste kan nok være enige i Hedevangs forklaring dvs.
grammatik handler om form og struktur men antagelig er det forskelligt,
hvordan de forskellige lærere arbejder med form og struktur og hvor stor en
rolle grammatikken spiller i undervisningen. Nogle lærere ser på grammatik
som noget, der også indebærer tekstkompetence og pragmatisk kompetence
(jf. afsnit I.3.2).
Johannes Wagner (1997: 59) definerer grammatik som noget der i den mest
abstrakte betydning er en model (teori) om sprog og som traditionelt har
omfattet bøjningslære og syntaks. Nyere grammatikker inddrager ofte
fonetiske/fonologiske aspekter og måske også tekstuelle, pragmatiske og
logiske forhold. ”Grammatik er en teori om og et analytisk redskab til at forstå
sprog ”per se”” (Wagner 1997: 59). Den abstrakte form for grammatik kaldes
deskriptiv grammatik, idet den beskriver et bestemt sprogs opbygning.
Sprogvidenskaben har fremavlet forskellige modeller til denne opgave:
traditionelle, generative, funktionelle, tekstuelle grammatikker osv. De vil