Gør det forskel at undervise i grammatik? - Háskóli Íslands
Gør det forskel at undervise i grammatik? - Háskóli Íslands
Gør det forskel at undervise i grammatik? - Háskóli Íslands
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4. At udtrykke sig skriftligt<br />
Når man skal udtrykke sig på et sprog, <strong>det</strong> være sig i tale eller skrift og<br />
uafhængig af om <strong>det</strong> drejer sig om ens modersmål eller et fremmedsprog, er<br />
<strong>det</strong> nødvendigt <strong>at</strong> beherske <strong>forskel</strong>lige forhold der angår såvel sprogets<br />
byggeklodser som normer om genrer, tekstgramm<strong>at</strong>ikken og pragm<strong>at</strong>ik.<br />
”<strong>det</strong> gælder de systemer der vedrører sætningsopbygning: syntaks og<br />
morfologi; <strong>det</strong> gælder de systemer der binder de enkelte udsagn og afsnit<br />
sammen: tekstgramm<strong>at</strong>ikken; <strong>det</strong> gælder de systemer der skaber <strong>forskel</strong>lige<br />
teksttyper og genrer, og endelig de systemer der styrer pragm<strong>at</strong>ikken<br />
(sprogbrugen)” (Lund 2000: 1)<br />
Disse ovenfor nævnte elementer er lige vigtige hvad enten vi taler eller skriver<br />
på et sprog. I følgende kapitel gøres der kort rede for skriftsproget,<br />
skriveprocessen, den gramm<strong>at</strong>iske udvikling i skriftsproget og <strong>forskel</strong>lige<br />
teksttyper.<br />
4.1 Skriftsproget<br />
I gennem tiden har <strong>det</strong> været lidt <strong>forskel</strong>ligt hvordan forskerne ser på<br />
skriftsproget, nogen mener <strong>at</strong> beherskelse af skriftsproget er en selvstændig<br />
proces og andre ikke. Der findes dem som mener <strong>at</strong> skriftsprog simpelthen<br />
genspejler andre processer, såsom sprogudvikling og kognitiv udvikling. Inden<br />
for den gruppe forskere som mener <strong>at</strong> skriftsproget er en selvstændig proces<br />
er Carl Bereiter (1980: 74-75), som understreger <strong>at</strong> skriftsproget selvfølgelig<br />
er en del af vores sprog som sådan, men <strong>at</strong> <strong>det</strong> adskiller sig fra <strong>det</strong> på mange<br />
måder. Skriftsproget er som regel mere koncentreret og hænger sammen på<br />
en anden måde end talesproget og indenfor skriftsproget har vi <strong>forskel</strong>lige<br />
regler, angående retskrivning, punktummer, sætningsbygning osv. som ikke<br />
er relevante i forbindelse med <strong>det</strong> talte sprog. Den der udtrykker sig på skrift<br />
må også trække på en anden slags tænkning end den der snakker, bl.a. fordi<br />
<strong>at</strong> i skrivesitu<strong>at</strong>ionen er modtageren ikke til stede. Dette kræver en speciel<br />
teknik, som indebærer <strong>at</strong> kunne skrive om begivenheder, oplevelser og andre<br />
ting i logisk sammenhæng og <strong>at</strong> kunne henvise til teksten uden <strong>at</strong> bygge på<br />
fælles oplevelse hos afsender og modtager. Som <strong>det</strong> fremgår af følgende cit<strong>at</strong><br />
fra Bereiter og Scardamalia er skrivning en af de mest kognitivt krævende<br />
opgaver nogen kan blive uds<strong>at</strong> for.
Change language