Gør det forskel at undervise i grammatik? - Háskóli Íslands

Gruppe Ant.verb Præs. Præt. Præt.partc. Infin.
A 564 288 (95%) 14 (87,5%) 10 (50%) 187 (85,7%)
B 655 343 (93,4%) 25 (80,6%) 21 (75%) 213 (93%)
I alt 1219 631 (94,1%) 39 (82,9%) 31 (64,5%) 400 (89,4%)
Tabel 8: Rigtigt brugte verber i opgave 1 i præsens, præteritum, præteritum
participium og infinit form.
Gruppe Ant.verb Præs. Præt. Præt.partc. Infin.
A 504 97 (95%) 258 (86%) 19 (51,3%) 61 (98,3%)
B 544 75 (91,4%) 322 (92,6%) 30 (85,7%) 74 (94,8%)
I alt 1048 172 (91,9) 580 (89,3%) 49 (68%) 135 (96,4%)
Tabel 9: Rigtigt brugte verber i opgave 2 i præsens, præteritum, præteritum
participium og infinit form.
Som det fremgår af tabel 8 og 9 viser undersøgelsens resultater en betydelig
forskel på grupperne når det gælder præteritum participum. Her er det B-
gruppen som åbenbart har bedre styr på præteritum participum formen. Det
gælder både teksterne fra opgave 1 og 2, men forskellen er dog endnu større
i opgave 2. Hvad præteritum angår er B-gruppen en anelse stærkere men
ellers er det A-gruppen som er stærkere både i præsens og infint, i b-
teksterne og i præsens i a-teksterne, selvom forskellen måske ikke er så stor.
Hvis man ser på fejlene som informanterne typisk laver viser det sig at mange
af dem har problemer med de samme verber, de bruger fx ikke
nutidsendelsen –r- på verberne at gå og at bo. Men de fleste tilfælde hvor de
laver fejl i verbernes præsens er det simpelt hen på grund af et forkert
verbum. De bruger islandske eller måske engelske verber og forsøger at lave
dem ”lidt danske”. Ser man på informanternes brug af præteritum ser der ud
til at deres største problem er ureglemæssige verber og især der hvor der er
vokalskifte. Mange af dem bruger også –d- i slutningen i stedet for –t-, fx
boed, drømde. Som der fremgår af tabellene her for oven er participum
præteritum informanternes største problem og de fejl de typisk laver der, er
samme slags som før, det er vokalskift der forstyrrer dem og de
uregelmæssige verber.