Gør det forskel at undervise i grammatik? - Háskóli Íslands

i grammatik på deres skoler eller ej. Af de skoler der blev kontaktet var det
faktisk kun disse to der gav en klar melding om hvilken metode der blev brugt
ved undervisning af grammatik.
Informanterne, som alle går i gymnasiets første klasse, var i begyndelsen 49 i
alt, en gruppe fra hver skole. I gruppe A var der 24 elever og 25 elever i
gruppe B. Indhentningen af data fandt sted på følgende måde. Der var tale
om to opgaver, som blev forelagt eleverne med to måndeders mellemrum
(jfr.afsnit 1.3) og i første omgang blev der indsamlet tekster fra alle 49 elever.
I anden omgang var det så uheldigt at der manglede 7 elever i gruppe A og
det var derfor kun muligt at bruge tekster fra 17 elever. I gruppe B manglede
der ikke så mange, 23 tekster blev samlet ind i anden omgang, men for at
have det samme antal tekster fra begge grupper blev der trukket 17 tekster ud
af de 23.
Som det fremgår her for oven blev informanterne kvalitativt valgt til at være
deltagere i denne undersøgelse og derfor må der tages visse forbehold mht.
forskellige faktorer der kan have påvirkning, dvs. det svært at sikre at alle
variabler holder. Skolerne som eleverne går på, er for det første meget
forskellige af struktur og derfor er det ikke utænkeligt at skolernes målgrupper
er forskellige. 12 På grund af skolernes forskellige adgangskrav er det muligt at
der i gruppe B er flere elever som kommer ud af grundskolen med høje
karakter end i gruppe A. Dette havde været interessant at undersøge.
Desværre viste det sig at være umuligt at få adgang til
baggrundsinformationer 13 om elelverne og derfor må det være
udgangspunktet i dette speciale at faktorer såsom elevernes kundskaber i
dansk, de undervisningsmetoder der prægede danskundervisningen i
folkeskolen, motivation m.m. fordeler sig nogen lunde jævnt blandt eleverne i
grupperne. Der er dog en vis risiko for at det ikke forholder sig sådan og det
må så tages med i teksternes analyse. Som forsøg på at finde
sammenlignelige gruppe, blev der i gruppe B valgt elever, som går på
naturvidenskabelig linje og som, ifølge deres lærer gennemgående ikke har
12 I Island vælger de unge typisk gymnasieskole på baggrund af forskellige ting. Der kan nævnes
skolens placering i forhold til hjemmet, de unges planer for fremtiden, karakterer ved afgangseksamen i
folkeskolen og vennernes valg af skoler.
13 Baggrundsindformationer i den forstand at få lov til at se deres karakterer fra folkeskolen i dansk fx