Gør det forskel at undervise i grammatik? - Háskóli Íslands
Gør det forskel at undervise i grammatik? - Háskóli Íslands
Gør det forskel at undervise i grammatik? - Háskóli Íslands
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Lund fremhæver vigtigheden af <strong>at</strong> al læren om gramm<strong>at</strong>ik, sker i<br />
betydningsfuld sammenhæng. Når man ser på gramm<strong>at</strong>ik på denne måde<br />
bliver den, ifølge forskeren Corder (1973: 331) noget som skal hjælpe eleven<br />
til <strong>at</strong> lære hvad <strong>det</strong> nu er han lærer, men ikke nødvendigvis <strong>det</strong> han lærer.<br />
Gramm<strong>at</strong>ikken kan være et hjælpemiddel til <strong>at</strong> lære sproget, men ikke selve<br />
målet med <strong>at</strong> lære sproget.<br />
Den litter<strong>at</strong>ur der er lagt til grund for <strong>det</strong>te afsnit peger for <strong>det</strong> meste i den<br />
samme retning dvs. <strong>at</strong> gramm<strong>at</strong>isk færdighed er en forudsætning for fornuftig<br />
sprogbrug men <strong>det</strong> er på ingen måde selve målet med <strong>at</strong> lære sprog.<br />
Sprog er også et socialt fænomen. Det er afhængigt af den specifikke situ<strong>at</strong>ion<br />
og har sit eget indhold (sociokulturelt) ( W<strong>at</strong>ts 1997: 39).<br />
Her udtrykker W<strong>at</strong>ts sin mening om sproget som et kommunik<strong>at</strong>ivt redskab.<br />
Som tidligere nævnt har der i gennem årene været to kontrasterende<br />
yderpoler i diskussioner om forhol<strong>det</strong> mellem sprogindlæring og gramm<strong>at</strong>ik.<br />
Der er mere eller mindre tale om en fundamental distinktion mellem to<br />
sprogsyn:<br />
”Strukturalisterne” mener, <strong>at</strong> <strong>det</strong>, eleverne skal lære, er en kode, som de så<br />
bagefter kan bruge til <strong>at</strong> kommunikere med, mens ”funktionalisterne” ser <strong>det</strong><br />
som deres opgave <strong>at</strong> få eleverne til <strong>at</strong> interagere (og herigennem opbygge<br />
sproget) (Holmen 1988: 87).<br />
Ifølge Jensen (2004) kan man se <strong>det</strong>te skift gennem lang tid, skiftevis handler<br />
<strong>det</strong> om formalisme og aktivisme, altså mellem et fokus på sprogets formelle<br />
egenskaber og <strong>det</strong>s funktionelle. Det er ikke kun i <strong>det</strong> 20. århundrede <strong>at</strong> man<br />
ser <strong>det</strong>, men helt tilbage til antikken og middelalderen. I <strong>det</strong> 20. århundrede<br />
har <strong>det</strong> så været gramm<strong>at</strong>ik og oversættelsesmetoden som har fokuseret på<br />
formelle aspekter, den direkte metode har mere fokuseret på <strong>det</strong> talte sprog.<br />
De audiolingvale metoder fokuserede også mest på kommunik<strong>at</strong>ion, mens de<br />
kommunik<strong>at</strong>ive tilgange var igen aktivistiske ligesom de fleste af de mindre<br />
kendte metoder.<br />
I de såkaldte KUP-rapporter hævdede en række sprogforskere <strong>at</strong> de<br />
kommunik<strong>at</strong>ive metoder var årsag til elevernes manglende kendskab til og<br />
interesse for sprogets formelle sider og til deres ukorrekte sprog. De blev dog<br />
modsagt af fremmedsprogspædagoger, som på baggrund af
Change language