Gør det forskel at undervise i grammatik? - Háskóli Íslands

morfologi
syntaks - Prosodisk kompetence
ordforråd intonation
rytme
- Tekstkompetence flydende sprog
tekst- og samtalesammenhæng betoning
retorisk opbygning stød
pauser
Figur 2: Den kommunikative kompetence
SOCIOKULTUREL INDSIGT
- Viden om sociokulturelle forholds
indflydelse på sprogbrugen
I en meget forenklet udgave kan man sige, at hvis man vil være
kommunikativt kompetent skal man beherske følgende elementer i sproget:
Lingvistisk kompetence, tekstkompetence, sproghandlingskompetence,
sociokulturel sprogbrugskompetence og prosodisk kompetence. I dette
speciale er det først og fremmest dele af sprogbygningskompetencen som er
af interesse, dvs. dele af den lingvistiske kompetence og af
tekstkompetencen. Derfor bliver der kun gjort rede for disse to elementer af
de kommunikative kompetencer.
Men hvad menes der med kompetence? Følgende er der en forklaring på det:
Kompetence er at have en evne eller bevidsthed, som man kan transformere til
færdigheder, når man kommer i ukendte situationer (Beck & Gottlieb 2002: 70-
73).
3.4.2.1 Lingvistisk kompetence
Lingvistisk kompetence er det man kunne kalde sprogets formregler, de
fonologiske, ortografiske, morfologiske, syntaktiske og semantiske regler samt
det ordforråd en sprogbruger må overholde, hvis hans sproglige produktion
skal accepteres af andre indfødte sprogbrugere som grammatisk korrekt, dvs.
som mulige sætninger på det pågældende sprog. (Jakobsen & Larsen 1977:
75-76)
Inden for lingvistisk kompetence er der som sagt flere forskellige delområder
og i dette speciale er det morfologien som sættes i fokus. Som tidligere nævnt
er det ikke nok at beherske de formelle lingvistiske systemer hvis man vil
være kommunikativ kompetent, men på den anden side kan man heller ikke
så godt klare sig uden.
For at kunne bruge et nyt sprog til interaktionelle formål skal man kunne de
systemer sproget er underlagt, inden for såvel syntaks, morfologi, ordforråd