Gør det forskel at undervise i grammatik? - Háskóli Íslands
Gør det forskel at undervise i grammatik? - Háskóli Íslands
Gør det forskel at undervise i grammatik? - Háskóli Íslands
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
findes i dag andre typer skriftlig kommunik<strong>at</strong>ion end den traditionelle som her<br />
beskrives. Udviklingen i skriftlig kommunik<strong>at</strong>ion er mere og mere i retning af<br />
en samtidig interaktion via computere (elektronisk post og MSN), eller telefon<br />
(SMS beskeder). I forhold til den traditionelle skriftlige kommunik<strong>at</strong>ion bærer<br />
denne type af kommunik<strong>at</strong>ion mere præg af talt sprog end skrevet. Skrivning<br />
er traditionelt et selvstændigt arbejde, hvor skribenten sidder alene.<br />
Skribenten skal derfor alene kunne fastholde teksten og kunne forestille sig<br />
en modtager. Modtageren bruger så sin viden om verden til <strong>at</strong> fortolke<br />
teksten, og problemerne kan opstå, hvis modtagerens viden ikke ligner<br />
afsenderens. Modtageren kan let ende på herrens mark, hvis teksten er<br />
ulogisk, usammenhængende eller for implicit (Frederiksen & Knudsen 1999:<br />
353-355).<br />
Både Bereiter og Scardamalia henviser (jf. cit<strong>at</strong> i I.4.1) i sit arbejde til L1 men<br />
skriveprocessen for elever som skriver på et fremmedsprog eller L2 er<br />
anderledes end når de skriver på modersmålet. Når en elev sidder og skriver<br />
på sit modersmål, har han som regel et større ordforråd end en elev som er i<br />
gang med <strong>at</strong> lære et fremmedsprog. Frederiksen og Knudsen (1999: 365-<br />
368) gør rede for forskning i skrivning på L2 og finder frem til <strong>at</strong> når en L2<br />
skribent er i gang med <strong>at</strong> skrive, bruger vedkommende mere end ét sprog,<br />
eleven trækker både på L1, L2, oversættelser og viden og erfaring. Nogle<br />
undersøgelser viser også <strong>at</strong> op til 40 pct. af L2 lørnere planlægger deres<br />
skrivning på L1. Mig bekendt findes der ikke nogen undersøgelser som måler<br />
præcist <strong>det</strong>te hos islandske elever som skriver på dansk. Men tidligere<br />
nævnte undersøgelser af Málfríður Þórarinsdóttir (2000) og Björg<br />
Hilmarsdóttir (2001) berører <strong>det</strong>te område. Ifølge Málfríður Þórarinsdóttir er<br />
islandske gymnasieelever ikke nået særlig langt i deres udvikling af<br />
skriftsproget. Det er derfor nærliggende <strong>at</strong> konkludere, <strong>at</strong> skrivning på L2 er<br />
en svær opgave for islandske gymnasieelever. Frederiksen og Knudsen gør<br />
også rede for Kings model om skriveprocessen som viser <strong>at</strong> L2<br />
skriveprocessen er anderledes end L1 skriveprocessen (jf. figur 4). Eleven<br />
laver sine planer på L1 og formulerer dem derefter på L2. Dette betyder <strong>at</strong> L2<br />
skribenten først henter inform<strong>at</strong>ioner fra sin hukommelse og derefter må han<br />
bruge en stor del af sin mentale energi på <strong>at</strong> få nedskrevet og måske oven i<br />
købet overs<strong>at</strong> sine ideer til L2.