Gør det forskel at undervise i grammatik? - Háskóli Íslands

høje karakterer i dansk når de starter på skolen. Der hersker uvished hvad
andre faktorer angår.
Alle informanterne går, som tidligere nævnt, på sit første år i gymnasiet og de
har før de begyndte på gymnasiet modtager danskundervisning i grundskolen
i 4 år. Der foreligger ikke nogen informationer om hvilken type
danskundervisning eleverne har modtaget tidligere og ej heller om, hvordan
det stod til med deres færdigheder i dansk da de startede på den nuværende
skole. Ifølge grundskolens læseplaner burde de i 10. klasse have
gennemgået følgende: Possessive pronominer, modalverber, verbernes
tempusformer og imperativ. Ifølge læseplanerne skal de også have
gennemgået adjektivernes gradbøjning og kunne præpositioner i nogle
bestemte fraser. Man regner med at eleverne kan skrive enkle ledsætninger
og i øvrigt er i stand til at udtrykke sig skriftligt på et forståeligt og
sammenhængende sprog og at de kan bruge grammatikkens grundregler når
de skriver en tekst. (Aðalnámskrá grunnskóla 1999). Alle eleverne er som
sagt blevet undervist efter de samme læseplaner, da målene er fælles for
landets grundskoler. Grundskolerne er selvfølgelig lige så forskellige som de
er mange og selv om der foreligger fælles læseplaner kan undervisningen
være udført meget forskelligt på de forskellige skoler. I Island har lærerne
både materiale og metodefrihed og derfor kan undervisningen være meget
forskellig både fra skole til skole og faktisk også klasser imellem selv om det
er inden for den samme skole. Selv om de enkelte skoler som regel har deres
fælles profil, kan undervisningen variere fra lærer til lærer. Her må man kunne
gå ud fra at de forskelle der eventuelt har været i elelvernes
danskundervisning og også individuelle forskelle blandt elelverne, er jævnt
fordelt i begge grupper.
Der findes også læseplaner for gymnasieskolerne. Der fastsættes, hvad man
har som mål efter 1.g: fx at inden for substantiver bør eleverne have styr på
vokalskifte, konsonantfordobling, vokaludskydelse og genetiv. Indenfor
ordklassen adjektiver skal de kunne bruge uregelmæssige endelser og
indenfor verberne skal de kunne bruge hjælpeverber og kunne bøje de mest
anvendte verber i tempusform og modusform (Aðalnámskrá framhaldsskóla
1999).