Kompendium: ART SPIRIT COACHING - Steen Lykke.dk

I spiritualitetens historie findes der to strømninger: En spiritualitet ovenfra og én nedefra.
Spiritualitet ovenfra tager afsæt i de idealer vi danner os. Den udspringer af nogle forestillinger om
et mål, som mennesket når igennem bøn og meditation og askese. BØR er mantraet – hvordan bør
en kristen, muslim, buddhist være?
Det er længslen efter at være et højere og højere væsen – opstigning.
Vi mennesker har i almindelighed i historien forestillet os fuldkommenheden som et resultat af en
bestandig vækst, opnået gennem anstrengelse.
Faren er spaltningen imellem idealer og realitet, som ikke svarer hertil.
Og : Vi kan ikke opnå dét med os selv, som vi gerne vil. På et tidspunkt støder vi i en grænse, hvor
vi ikke selv kan komme længere. Ligesom kunstneren, der blot er tjener for et værk, der dukker op,
som en nådegave.
Spiritualitet nedefra betyder udvikling af en spiritualitet igennem selverkendelse – dvs. gennem
erkendelse af egne tanker og følelser, krop og drømme, sår og svagheder. Men også og især at åbne
sig for noget større dér hvor man når egne grænser.
Spiritualitet nedefra er stærkt formuleret af de såkaldte ØRKENFÆDRE/MØDRE – se senere.
Det er ikke i første omgang mine dyder, der åbner vejen, men min svaghed og afmagt.
Ydmyghed handler ikke om at ydmyge sig – det er ikke en social dyd. Det handler om at forsone sig
med sin jordiske natur – har altså mere med humus – jord –at gøre. Med jordbundethed, drifter,
skygge. Humilitas betyder at have mod til sin egen sandhed.
I alle religioner er ydmygheden kriteriet for ægte spiritualitet.
Ydmygheden er modet til at lade sig konfrontere med sin egen skyggeside. Selverkendelsen har
hårdt brug for ydmyghed. Kun indrømmelsen af vore egne svagheder kan beskytte os mod de
fortrængningsmekanismer, der får os til at udelukke skyggerne.
Ydmyghed er en forudsætning for udvikling af et tillidsforhold til andre mennesker. På et tidspunkt
må du aflægge en erkendelse af din fejlbarlige menneskelige natur.
Uden denne erkendelse vil en uigennemtrængelig mur adskille mennesket fra den levende følelse af
at være menneske blandt andre mennesker.
Så længe jeg er nødt til at skjule mine svagheder, kan jeg kun opnå overfladisk kontakt med andre.
Mit hjerte vil ikke komme i berøring med den anden. Der er ikke noget der isolerer os mere end
magt og prestige.
Dantes Guddommelige komedie illustrerer på dramatisk vis faserne :
Pilgrimsfærden eller nedstigningen i helvede er undersøgelsen af de ubevidste dybder. Opstigningen
af bjerget beskriver den moralske renselsesproces og gradvise bevidstgørelse. Tredjedel er besøget i
paradiset – ankomsten til et dybere selv eller visionen om universets ånd.
Mennesket kan opnå de største livserfaringer i nødens stund – det er timer hvor vi når helt ud til den
yderste grænse for vort livs magt og visdom, hvor oplever fiasko, men var i stand til at acceptere
den. Og i det øjeblik hvor vi gav slip og lod det gamle jeg og dets verden forsvinde, fornemmede vi
en anden virkelighed stige op i os. Det har mange mennesker erfaret, når døden var ganske nær, ved
natlige bombardementer, ved alvorlige sygdom eller andre livstruende situationer – at netop i det
øjeblik, hvor angsten nåede sit højdepunkt, og det indre forsvar brød sammen, hvor man måtte
underkaste sig situationen og acceptere den….så blev man med ét slag roligere, var helt uventet fri
af sin angst og mærkede at noget, som ikke kunne røres af død og ødelæggelse blev levende i én. I
et kort øjeblik vidste man så: Hvis jeg slipper levende ud af det her, så véd jeg én gang for alle hvor
jeg har mit liv fra og hvilke må mit liv skal rette sig imod.
Vi véd ikke hvad bevirker det, men pludselig er vi hensat til en anden kraft.
Lignende kan ske over for meningsløsheden, fortvivlelsen, når vi oplever uretfærdighed.
www.steenlykke.dk 103
mail@steenlykke.dk
20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15