Kompendium: ART SPIRIT COACHING - Steen Lykke.dk

DET KONKRETE FORHOLD TIL VERDEN – fænomenologi og
eksistens.
I europæisk filosofi har der traditionelt været en dualistisk model af erfaringen : en
modstilling af bevidsthed og krop, og en modstilling af bevidsthed og verden.
Bevidstheden er set som en kropsløs, immateriel enhed, der har fuld refleksiv tilgang til sig
selv, og kroppen er en materiel genstand, som bevidstheden er hægtet på. Bevidstheden
behøver ingen krop til at ”erfare” sig på og kroppen bruger bevidstheden til sine lavere
formål.
Verden opfattes som den aktive side, der udsender sansedata, som bevidstheden så kan
opfange og omforme til informationer. Det er empirismens billede. Eller bevidstheden
bestemmes som den aktive mekanisme i form af et universelt tankesprog, der kan forvandle
erfaringen til viden. Det er rationalismens billede.
Descartes sagde ”Cogito, ergo sum”. Cogito betyder “jeg tænker”. Over for det abstrakte,
forstået som det tænkte, det (re)konstruerede, kan stilles det konkrete som det umiddelbart
givne. Det umiddelbart givne i den situation, vi gennem vor kropslighed er delagtige i og som
vi har fælles med andre. Vi kan sige at vi er erkender og lever præ-refleksivt. Det betyder at
den betydning, jeg tænker over, findes som en forudsætning for mine tanker, som jeg aldrig
kan tænke. Og det betyder at min måde at tænke på er situeret og legemliggjort - på en måde,
der ikke kan rekonstrueres analytisk.
Det radikale ved fænomenologien er at man forskyder focus fra det tænkende subjekt til det
som tanken er om, til sagen eller fænomenet selv. Man undgår dårlige abstraktioner. Samtidig
ved vi, at verden tager form i den indstilling jeg har til den.
BEVIDSTHED OG KROP
Det konkrete, forstået som det umiddelbart givne, det, som er givet forud for – og forudsat af
– refleksionen, nemlig den faktiske eksistens, dette konkrete forudgivne kan aldrig udtømmes
helt i vore begrebsbestemmelser af det.
Udgangspunktet er ikke et tilbagetrukket, abstrakt subjekt, men et jeg, der umiddelbart –
gennem hele sin kropslighed – er delagtigt eller engageret i verden, altså en inkarneret
eksistens.
Det er ikke en abstrakt tænkning, der hævder at fornuften kan begribe den faktiske virkelighed
ud fra ideen, altså ud fra sig selv.
Bevidsthed og krop er to sider af samme sag. Kroppen er ikke et middel til at erobre verden
med. Den er en mening, vi har med os, når vi tænker og handler. Kroppen er en ”erkendende
krop”: når vi ser, berører, taler og lytter, har kroppen allerede set, talt, hørt og lyttet for os.
Verden er kun virkelig fordi tingene får deres betydning gennem vores praksis med dem. Hver
sans har sin verden. Derfor er bevidstheden også altid ude i en historisk givet verden, den er
situeret. På samme måde er den erfarede verden ”inden i” bevidstheden, fordi vor krop er
levet. Erfaringen er legemliggjort. De er flettet sammen i tiden, kan kun mødes i en
begivenhed. Dermed bliver historien den horisont, der strukturerer erfaringen.
Det giver også sproget en anden plads. For sproget fungerer i en sammenvoksethed med min
færdighed : i ordene lever en spontan viden om verden. Ordene kommer fra verden fordi de
bor i tingene ligesom deres farve og lugt.
www.steenlykke.dk 55
mail@steenlykke.dk
86195115 Rialtovej 16.2300 20432115