Kompendium: ART SPIRIT COACHING - Steen Lykke.dk

I samtaler og i beskrivelser nøjes vi ofte - både den, der taler og den, der hører – med ordenes
omtrentlige og gennemsnitlige betydning. Det handler om ordenes henvisninger, betegnelser. Mere
eller mindre er vi i forvejen orienterede om betegnelsen.
Ord kan have en semantisk og en ekspressiv funktion. Semantisk fungerer ordene som betegnelser.
Ekspressivt fungerer ordene som udtryk for, hvad der bevæger individet, dets følelser, holdninger
etc. Ordene er symptomer på, hvad individet oplever.
Som i poesien. Dér nøjes vi ikke med betegnelser, men fremkalder verden. Ordene får udtrykskraft
og udtryksindhold. Poesi er mindre personlighedens beherskelse af verden end – med Ole Wivels
ord “dens hjemkomst og forsvinden i den” (Ole Wivel, Poesi og eksistens,1953. S. 59-60).
Digtets ord har ikke en semantisk funktion, men heller ikke blot en ekspressiv funktion
Nej, set indefra, poetisk set, er oplevelsen, som symbolet er udtryk for, ikke subjektiv, men en
oplevelse, hvor verden bringes så nær, “som det kun kan ske i en åbenhed, i sammenligning med
hvilken al interesseret orientering tager sig ud som forbeholdenhed.” (Løgstrup, Den etiske
fordring,1962, s.224).
Åbenheden over for verden er det modsatte af orienteringen i verden. Åbenheden kommer af den
afstandsløse sansning, den umiddelbare adgang til verden. Sansningen og forståelsen er knyttet
sammen. Vi sanser noget bestemt.
Med Løgstrup: det sansede, det stemte indtryk, indeholder en erkendelse, der vil artikuleres.
“Sindet er ikke til uden at være stemt, uden at være sangbund for alt, hvad der er til og går for sig i
den verden og natur, som mennesket med sine sanser, med sine øjne og øren er indfældet i. Og uden
at være stemt, næret af tingene i deres natur, ville der ingen oplagthed være til én eneste livsytring.”
(Løgstrup, 1983, Kunst og erkendelse, s.14).
Vi lever i flere verdener, siger Løgstrup, flere fortrolighedslag. Vi har dels et foretagsomt liv i den
praktiske verden og dels det stemte indtryk. I den praktiske verden har vi sproget til at benævne
tingene. I det stemte indtryk er vi åbne for en betydning af, hvad vi sanser og kommer ud for, der
går ud over eller bagom den fortrolighed vi normalt har med tingene. Indtrykket er før-sprogligt, vi
fornemmer det som tale til os, der vil artikuleres (Løgstrup, 1983, Kunst og erkendelse, s.11)
Vi har så at sige to slags sprog, hvor benævningen af tingene med karakteristikker og
betegnelser har det med slå til så hurtigt, så vi bliver færdige med tingene eller har styr på
dem.. Men derved går det værdifulde ofte tabt. Det værdifulde når måske ikke at gøre indtryk på os.
“Den betydning, der går ud over eller bag ved benævningen og melder sig i indtrykket, får ikke lov
at komme til.”(samme,s.11)
I hverdagen orienterer vi os ud fra helhedssituationer og vores hverdagsorientering er intuitiv
kognitiv, ikke faginddelt eller videnskabelig. Videnskabelig kundskab er ikke den eneste gyldige
kundskab og mange højtuddannede evner ikke at anvende den viden og kunnen, de har tilegnet sig i
en uddannelse i forhold til hverdagen, fordi det begrebslige har været vægtet for meget og de
personlige udtryk kun er blevet betragtet som ualvorlig leg.
En uddannelse bør forberede de studerende til et meningsfuldt og ansvarligt liv og til at løse
hverdagens komplekse problemer og opgaver på forskellige livsområder, hvoraf videnskabelige
kategorier kun er en lille del. En uddannelse skal ikke kvalificere den studerende til at være
kunstner. Videnskab og kunst udvider på hver deres måde en kulturs kundskabsområde og arbejder
hver for sig med sine specielle virksomheder og forudsætninger.
Vi må kritisere opdelingen i det bogligt-teoretiske og det praktisk-musiske, en opdeling i tanke og
følelse i et værdihierarki, hvor tanke er det positive og følelse det mindre-værdige, irrationelle,
intuitive, subjektive, indre.
www.steenlykke.dk 62
mail@steenlykke.dk
20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15