Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

at der er en ringe mængde HBV i blodet. Hvis man derimod kan påvise HBeAg
men ikke anti-HBe, er dette udtryk for, at der er meget HBV i blodet.
Når HBcAg eller dele heraf viser sig på overfladen af leverceller, der er inficeret
med HBV, tiltrækker det hvide blodlegemer fra det såkaldt »cellulære immunsystem«.
Reaktionen i det cellulære immunsystem bestemmer, om patienten
bliver rask efter HBV-infektionen, eller om infektionen bliver kronisk. Hvis
det cellulære immunsystem er aktivt nok, bliver alle leverceller, der er inficerede
med HBV, ødelagt, dermed bliver HBV fjernet fra organismen.
Nyfødte børn har et umodent cellulært immunsystem. 90-95% af børn, der
bliver smittet med HBV ved fødslen, får derfor en kronisk infektion. 30% af
småbørn og lidt ældre børn, der bliver smittet, får en kronisk infektion. Ca.
5% af voksne, der bliver smittet, får en kronisk infektion (3, 7).
Den akutte HBV infektion
Forløbet af en primær HBV infektion varierer betydeligt. Sygdommen kan vise
sig på flere måder lige fra en ikke-symptomgivende (subklinisk) infektion til
såkaldt fulminant hepatitis (se senere).
Den akutte infektion, hvor patienten får symptomer, kan inddeles i fire faser:
H Inkubationsperioden – fra smitte til symptomer
H Den såkaldt præikteriske fase – før udvikling af gulsot
H Den såkaldt ikteriske fase – gulsot
H Rekonvalescensfasen
Inkubationsperioden varer fra 1 til 6 måneder. De fleste får dog symptomer
efter 2-4 måneder.
I den præikteriske fase får den smittede influenzalignende symptomer med
feber, appetitløshed og kvalme, ledsymptomer og evt. udslæt. Symptomerne
varer i 7-10 dage.
I den ikteriske fase har den smittede gulsot, er træt, mangler appetit, har smerter
under nedre højre ribbenskant, mørk urin og evt. lys afføring. I forbindelse
med sygdommen kan andre organer (fx. nyrerne) være påvirket. Dette skyldes,
at der dannes og aflejres komplekser (sammenklumpninger) af HBV antigener
og modsvarende antistoffer i de påvirkede organer (8).
I rekonvalescensfasen er patienten præget af langvarig og udtalt træthed.
Diagnosen – HBV-infektion – bliver ikke kun stillet ud fra symptomerne. Man
stiller den endelige diagnose ved at påvise HBsAg i blodet. Hvis man ønsker
at få diagnosen bekræftet yderligere, eller hvis HBsAg er negativ, supplerer man
med en såkaldt IgM anti-HBc test. Den vil også være positiv sent i forløbet i
det såkaldte »diagnostiske vindue«, dvs. den tid, der går fra HBsAg forsvinder,
Indførelse af hepatitis B vaccination som en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark. En medicinsk teknologivurdering 33