Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

én enkelt HBsAg-positiv (0,5%). Hovedparten af de indsatte havde en eller flere
slags risikoadfærd. Kun 2% var vaccineret mod hepatitis B. Prævalensen af HBV
var således 100 gange større her end i baggrundsbefolkningen (70).
Der foreligger ingen nye undersøgelser af forekomsten af HBV hos homoseksuelle
mænd, som tidligere udgjorde en stor risikogruppe. Fra SSI’s anmeldelsesregister
vedrørende akut hepatitis B fremgår det, at den procentvise andel
af smittede homoseksuelle ikke har ændret sig gennem de sidste 20 år.
Det skal dog understreges, at det totale antal akutte hepatitis B tilfælde er
faldet med 60%, og at antallet af homoseksuelt smittede er faldet tilsvarende
(50).
Fisker et al. genundersøgte i 2002 sundhedspersonale med henblik på at sammenholde
HBV–infektion med risikofaktorer. Af de 1.439 ansatte ved Odense
Universitetshospital arbejdede 960 tæt på patienter. Man fandt én person, der
var HBsAg-positiv (0,07%). Det var en kvindelig vaskeriarbejder uden kendt
risikoadfærd. Den samlede forekomst af aktuel eller tidligere HBV infektion
var 1,6%. Forekomsten af anti-HBc hang sammen med både alder og med
tidligere blodtransfusion, idet kun 1 af de 23 HBV-positive var under 40 år.
Andre risikofaktorer som tidligere stofmisbrug med brug af kanyler, sex med
homoseksuel mand, sex med prostitueret eller sex med en person fra et højendemisk
område forekom sjældent (0,3%-2,4%) (71).
Fra de nye undersøgelser foreligger enkelte prævalensopgørelser af indvandrere.
Blandt de 4.104 gravide kvinder, der blev screenet på Hvidovre Hospital, var
de 780 indvandrere fra intermediære og højendemiske områder. Der blev fundet
18 HBsAg-positive gravide kvinder, svarende til en prævalens på 2,3%.
Yderligere 90 kvinder var anti-HBs positive (11,5%) (55).
En lignende undersøgelse fra 2001 udvalgte i alt 188 gravide kvinder med
udenlandsk klingende navn. 144 var testet for HBsAg – seks fra højendemiske
områder var HBsAg-positive (4,2%) (72).
Sammenligner man prævalensen af HBsAg-bærere i tidligere undersøgelser med
nye undersøgelser, tegner der sig – bortset fra stiknarkomaner, som stadig har
en prævalens på 9% (svarende til ca. 1.300 HBsAg-bærere), – generelt et fald
i forekomsten hos danskfødte personer gennem de sidste 20 år. Prævalensen
hos danske børn synes at være uændret 0%. Prævalensen hos personer, der
repræsenterer baggrundsbefolkningen i Danmark, dvs. bloddonorer, hospitalsansatte
og gravide, er faldet fra ca. 0,15% til under 0,03%, hvilket svarer til
en forekomst på ca. 1.500 HBsAg-bærere i dag.
På verdensplan er der, når man ser bort fra de industrialiserede lande, ikke sket
en reduktion i antallet af HBsAg-bærere. Man må derfor forvente, at immigranter
fra disse områder har bidraget væsentligt til forekomsten af HBsAgbærere
i Danmark. I 1980 var antallet af indvandrere 63.000, i 1990 140.000,
og i 2001 er det steget yderligere til 217.000.
Indførelse af hepatitis B vaccination som en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark. En medicinsk teknologivurdering 49