Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

Dette er udtryk for en mere udtalt betændelsestilstand i leveren, der medfører
levercelledød (immunreaktionsfasen) (15, 16).
Hos en voksen person, der har et velfungerende immunforsvar, vil en kronisk
HBV-infektion som regel på et eller andet tidspunkt overgå fra fasen med aktiv
leversygdom til en tilstand, hvor vedkommende er rask virusbærer. Dette ses
ved, at den smittede skiller sig af med HBeAg og danner antistoffet anti-HBe.
Dette skift fra positivt HBeAg til positivt anti-HBe kaldes ofte serokonversion
og sker spontant hos ca. 10% af patienterne pr. år. Serokonversionen viser, at
der er sket et markant fald i virus DNA. Samtidig hermed bliver levertallet
normalt, og de forandringer, leverbetændelsen har medført, bliver gradvist
bedre (Figur 3). Patienten er hermed kommet over i den inaktive fase, og
risikoen for at udvikle skrumpelever og leverkræft er nu betydeligt mindre (17-
19).
Sandsynligheden for, at en person overgår fra den HBeAg positive fase til den
anti-HBe positive fase, er meget afhængig af alderen på smittetidspunktet (Figur
3). En amerikansk undersøgelse fra 1997 viser, at der i aldersgruppen 5-
19-årige var 15%, som skiftede fase over en 3-årig periode (20). Dette fund er
blevet underbygget af få andre undersøgelser, der vedrører både asiatiske, afrikanske
og kaukasiske patienter (21-24).
FIGUR 3 Serokonversion i forløbet af den kroniske hepatitis B infektion. Se tekst
Der findes på nuværende tidspunkt kun få undersøgelser, som fremadrettet
(prospektivt) og gennem en længere årrække har fulgt og beskrevet det naturlige
sygdomsforløb hos patienter, der har kronisk HBV-infektion og positiv
HBeAg, men som ikke har nogen synlige tegn på leversygdom (20).
En del af de personer, der udvikler antistoffer mod HBeAg, vil efterfølgende
ligeledes udvikle antistoffer (anti-HBs) mod HBsAg. Hastigheden, hvormed
dette sker, er dog kun på 1 ⁄ 2-1% pr. år (24,25) (Figur 3).
36 Indførelse af hepatitis B vaccination som en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark. En medicinsk teknologivurdering