Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

Figur 3.12. Gennemsnitsscore for elever med henholdsvis landets sprog i hjemmet og et andet sprog 511 7,8 465 10,4 Sprog i hjemmet – matematik – Norden – 2009 503 % oversprungne opgaver – sprog i hjemmet 11,5 446 15,4 509 11,1 18,1 9,1 13,6 Island Norge Danmark Sverige Finland 444 503 443 Sprog i landet Andet sprog 542 502 Island Norge Danmark Sverige Finland Landets sprog tales i hjemmet Andet sprog tales i hjemmet Figur 3.13. Procent oversprungne opgaver og tosprogethed i de nordiske lande 6,5 8,4 Kapitel 3 – Matematik 101
PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 102 Sammenfatning og diskussion PISA 2009 viser en negativ udvikling i danske elevers præstationer i matematik. Det ses at: • danske elever præsterer over OECD-gennemsnittet i 2009 • danske elever præsterer signifikant ringere i 2009 end i de tidligere PISA-undersøgelser • danske drenges præstationer har været for nedadgående siden 2003 • danske pigers præstationer har i alle PISA-undersøgelser været signifikant ringere end danske drenges og er i 2009 under OECD-gennemsnittet • størrelsen af marginalgrupperne har udviklet sig i en negativ retning, idet der er blevet flere elever, der præsterer i den ringeste gruppe under niveau 2, samtidig med at der er færre elever i den bedste gruppe over niveau 4. Specielt bemærkes, at antallet af pigerne på de laveste niveauer er stort, og at både for piger og drenge gælder det, at antallet er faldende på de højeste niveauer både fra 2003 til 2006 og fra 2006 til 2009. Analyserne af PISA 2009 data giver ikke i sig selv nogen årsagsforklaringer på de præstationer, som afspejles i resultaterne, men de giver indikationer på områder, der bør fokuseres på i relation til elevers læring af matematik og i relation til undervisning i matematik. Det er den lavere samlede præstation hos danske elever, de stabile forskelle mellem danske drenges og pigers præstationer og den uheldige udvikling i andelen i marginalgrupperne, der må søges forklaret, og som bør give anledning til at iværksætte eller forstærke indsatser. Af ydre betingelser for matematikundervisningen i Danmark kan man pege på, at det de senere år ikke har været muligt at anvende mundtlig afgangsprøve i matematik, som det var tilfældet fra 1995 til 2006. Det kan have betydning for, hvor meget vægt der bliver lagt i undervisningen på at håndtere ukendt materiale og nye typer spørgsmål. Alene det forhold, at der eksamineres eller testes forskelligt i forskellige fag, kan have betydning for indsatsen i fagene, og for hvordan skolerne vælger at bemande fagene. Ligeledes er initiativer om særlige indsatser i matematik for marginalgrupperne sparsomme indtil nu, men det må bemærkes, at Fælles Mål 2009 lægger mere vægt på marginalgrupperne, end det tidligere er set, og at interessen hos nogle kommuner er ved at stadfæste sig, fx i Frederiksberg Kommune. Det vil være relevant at undersøge de nationale test, der er igangsat efter PISA 2003, i et kønsperspektiv. Man kan fx undersøge, om tilbagemeldingerne til eleverne og de didaktiske opfølgninger på testene i 3. klasse og 6. klasse i matematik kommer piger og drenge i lige høj grad til gode, og om det i lige stor udstrækning kommer den stærkt præsterende og den svagt præsterende marginalgruppe til gode. Det samme kan undersøges for de etniske grupper og i forhold til sprog talt i hjemmet.
Page 1 and 2:
PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4:
Indhold 5 Forord 7 Sammenfatning af
Page 5 and 6:
Forord Undervisningsministeriet bes
Page 7 and 8:
Sammenfatning af resultaterne fra P
Page 9 and 10:
Det gælder for alle lande i PISA,
Page 11 and 12:
indtag. Det gælder også, at de so
Page 13 and 14:
1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 15 and 16:
2. Læsning, tekstforståelse og l
Page 17 and 18:
Ordafkodning Ordafkodning er den te
Page 19 and 20:
Som en konsekvens af denne langvari
Page 21 and 22:
der med eller har særligt gode fæ
Page 23 and 24:
heder ved udgangen af grundskolen b
Page 25 and 26:
De nye områder i PISA 2009 afspejl
Page 27 and 28:
der, at danske elever placerer sig
Page 29 and 30:
Finde og Sammenkæde Reflektere ove
Page 31 and 32:
egreber i en ukendt kontekst. Opgav
Page 33 and 34:
PISA. I Norge er andelen af elever
Page 35 and 36:
15-årige elevers færdigheder på
Page 37 and 38:
kant over det internationale gennem
Page 39 and 40:
Tabel 2.10. Fordelingen af nordiske
Page 41 and 42:
Figur 2.3 Gennemsnitsscore med konf
Page 43 and 44:
men på grund af måleusikkerheden
Page 45 and 46:
At sammenkæde og fortolke Ligesom
Page 47 and 48:
I PISA 2009 ses samme resultat. Som
Page 49 and 50: Figur 2.9. viser andelen af tosprog
Page 51 and 52: Ordgenkendelse Resultatet af ordgen
Page 53 and 54: Figur 2.10. Operationalisering af b
Page 55 and 56: Tabel 2.23. Andelen af elever der h
Page 57 and 58: Elevernes læsning i fritiden Eleve
Page 59 and 60: Sammenhængen mellem læsning i fri
Page 61 and 62: Udviklingstendenser for læsning i
Page 63 and 64: Sammenhængen mellem variation i 15
Page 65 and 66: I figur 2.15. ses en oversigt over
Page 67 and 68: I Danmark er forskellen i læsefær
Page 69 and 70: Tabel 2.33. Andelen af elever med r
Page 71 and 72: Tabel 2.35. Læsefærdigheder og el
Page 73 and 74: Tabel 2.37. Andelen af drenge og pi
Page 75 and 76: penge af staten til en national str
Page 77 and 78: dansk sprog til at kommunikere med
Page 79 and 80: højde for socioøkonomiske faktore
Page 81 and 82: Mejding, J. (2004) (red.), PISA 200
Page 83 and 84: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 99: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 123 and 124: 5. Sammenhænge mellem elevernes l
Page 125 and 126: Forældrenes uddannelsesniveau Figu
Page 127 and 128: Forældrenes erhvervsmæssige still
Page 129 and 130: disse resultater på, at den social
Page 131 and 132: standsindekset er mere velegnet til
Page 133 and 134: core er 27,8 point (-7,9+(-19,9)) i
Page 135 and 136: Figur 5.1.2. Fordeling af elever p
Page 137 and 138: De tyske resultater viser, at en el
Page 139 and 140: for skolerne. 8 Tabellen afslører
Page 141 and 142: Betydningen af socioøkonomisk bagg
Page 143 and 144: markant mindre end forskelle i læs
Page 145 and 146: Piger klarer sig som bekendt bedre
Page 147 and 148: Tabel 5.2.1b. Andre udvalgte lande:
Page 149 and 150: Figur 5.2.3. Læsescore blandt de n
Page 151 and 152:
Figur 5.3.1a. Fordeling af danske d
Page 153 and 154:
Forældrenes samtaler med barnet, d
Page 155 and 156:
Figur 5.3.2b. Læsescore blandt dan
Page 157 and 158:
Figur 5.3.3b. Læsescore blandt dan
Page 159 and 160:
Figur 5.3.5. Forskel i læsescore m
Page 161 and 162:
Elever med læsevanskeligheder I de
Page 163 and 164:
Figur 5.4.1.b. Læsescore blandt dr
Page 165 and 166:
Tabel 5.4.2. Holdninger, lærer-ele
Page 167 and 168:
Adskiller elever med svære læseva
Page 169 and 170:
Skolestørrelse og læsefærdighede
Page 171 and 172:
tolkes som en egentlig effektanalys
Page 173 and 174:
Figur 5.5.4. Pointforskel i læsesc
Page 175 and 176:
sum/læreplaner, samt hvilke valgmu
Page 177 and 178:
digheder, som ligger over OECD-genn
Page 179 and 180:
Sammenhængen mellem gode lærer-el
Page 181 and 182:
Sammenfatning Det er velkendt, at e
Page 183 and 184:
elever, som går i klasser med 15 e
Page 185 and 186:
6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 187 and 188:
Tabel 6.2. Oversigt over strata, sk
Page 189 and 190:
Godt fem procent af samtlige åbne
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?