Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 18 samme niveau i tekstforståelse). Evnen til at drage følgeslutninger er selvfølgelig ikke kun relateret til tekstforståelse, men er nødvendig i enhver form for sproglig kommunikation. I mundtlig kommunikation bidrager selve konteksten, mimik, gestik og intonation til tolkningen af det mundtlige budskab, og derfor stiller læsning formodentlig større krav til læserens evne til at drage følgeslutninger. Evne til at styre og regulere egen læsning (metakognition) Læserens bevidsthed om egen læsning (egne forståelsesprocesser) og evne til at styre og regulere eget udbytte af læsningen er tæt forbundet med god tekstforståelse (Perfetti med flere, 2005; Elbro, 2006). Elever med svag tekstforståelse er mindre opmærksomme på formålet med at læse og ringere til at opdage og afhjælpe forståelsesproblemer undervejs i læsningen, end gode læsere er. Gode læsere, derimod, ser ud til at udvikle denne bevidste styring og regulering af læsningen relativt uproblematisk. Genrekendskab Forfatterens formål med teksten afspejles i tekstens struktur og sproglige udformning, og læserens bevidsthed om dette gør det muligt effektivt at lokalisere nødvendige informationer i teksten eller hurtigt at danne sig et overblik over tekstens indhold. Forskning i tekstforståelse viser, at der er en tæt sammenhæng mellem genrekendskab, tekstforståelse og læseerfaring, dvs. hvor meget og hvor varieret den enkelte læser i hverdagen (Cunningham og Stanovich, 1991). Da elever med god tekstforståelse også læser mere i hverdagen end svage læsere, er det ikke underligt, at man også på dette område finder forskelle i de gode læseres favør. Læselyst og læsning i fritiden Ud over de ovenstående komponenter i tekstforståelse har også elevernes læselyst og læsning i fritiden vist sig at have betydning for deres tekstforståelse. Således har en række undersøgelser dokumenteret en relation mellem individers holdning til og brug af læsning i hverdagen og læsefærdigheder (Guthrie og Wigfield, 2000; OECD og STATCAN, 2000). Som det fremgår af ovenstående beskrivelse, er tekstforståelse produktet af en række forskelligartede færdigheder, som skal fungere hver især og i synergi med hinanden. I det følgende afsnit vil vi beskæftige os med udviklingen af disse færdigheder hen over grundskolen og dermed også med undervisning i tekstforståelse i grundskolen. Undervisning i tekstforståelse i grundskolen Fokus i den første læseundervisning er af gode grunde på at lære eleverne at læse ord, ‘at knække koden’. Det er jo det nye, eleverne skal lære sig for at kunne læse og forstå tekster. Men som ovenfor beskrevet er der mange sproglige færdigheder på spil i tekstforståelse og derfor også mange færdigheder, som eleverne skal lære at beherske i læseundervisningen. De skal lære at læse med forståelse, de skal udvikle læselyst og erfaring med forskellige tekster, og de skal lære selv at udforme gode tekster. Selv om der er enighed blandt forskere og undervisere om centrale komponenter i tekstforståelse, så er rækkefølgen og omfanget af undervisningen i hver af disse komponenter til stadighed til debat blandt læseundervisere.
Som en konsekvens af denne langvarige debat blev der i USA nedsat et panel af fremstående læseforskere, National Reading Panel, som havde til opgave at lave en omfattende analyse af effekten af forskellige læseundervisningsmetoder på elevernes læsefærdigheder. Resultatet af denne analyse (NRP, 2000) dokumenterede ganske overbevisende den positive effekt af lydmetoden. Elever, der i de første års læseundervisning fik en grundig, systematisk undervisning i skriftens lydprincip, udviklede hurtigere deres læsefærdigheder, og færre elever udviklede læsevanskeligheder end elever, der modtog andre former for læseundervisning (fx ved en helordsmetode, hvor eleverne lærte at genkende de enkelte ord som ordbilleder, men ikke arbejdede (systematisk og grundigt) med lydanalyse og lydsyntese). National Reading Panel understregede dog også, at en god læseundervisning udvikler både elevernes ordlæsefærdigheder, ordkendskab, forståelsesstrategier, stave- og skrivelyst og motivation til selvstændig læsning. Når elever har udviklet automatiseret ordafkodning og flydende læsning, flyttes fokus i læseundervisningen fra ‘at lære at læse’ til ‘at læse for at lære’ – det vi kalder faglig læsning. Der er nu fokus på brugslæsning, og derfor får rammen omkring elevernes læsning stor betydning. Elevernes viden om tekstens emne og kendskab til vigtige fagord og begreber i teksten har stor betydning for udbyttet af den faglige læsning. Derfor har alle undervisere i grundskolen et ansvar for at hjælpe eleverne med at udvikle deres faglige ordkendskab og begrebsapparat, deres kendskab til faglige teksttyper, som de læser i faget, og til særlige redskaber og forståelsesstrategier, som omhandler fagets særlige tænkemåde og indhold. Denne opmærksomhed på læsning i alle fag afspejles også i Fælles Mål for nogle fag i skolen. I tabel 2.1. ses eksempler på, at faglig læsning er skrevet ind i Fælles Mål for faget. Hvad er forskellen på læseundervisning og testning af læsefærdigheder? Formålet med læseundervisningen i grundskolen er med udgangspunkt i den enkelte elevs sproglige og kognitive forudsætninger at udvikle dennes læsefærdigheder så godt, som det er muligt – hvad enten det drejer sig om den første læseundervisning i dansk eller om den bredere undervisning i faglig læsning, som skal foregå i alle fag i skolen. Hvis lærerne skal hjælpe den enkelte elev med at udvikle sine læsefærdigheder, så må de være i besiddelse af relevant viden om læsning, læseudvikling og læsevanskeligheder, og de må have rådighed over gode evalueringsredskaber og test, der kan vise elevens aktuelle færdighedsniveau, og hvad undervisningen fremover bør fokusere på. God læseundervisning baserer sig således på viden om elevernes færdigheder, som fås gennem testning og evaluering, men testning er ikke læseundervisning. Nogle læsetest har til formål at undersøge læsefærdigheder mere overordnet. Det drejer sig eksempelvis om test af tekstforståelse, hvor eleverne læser et udvalg af tekster og besvarer en række spørgsmål til tekstens indhold (fx PISA). Sådanne test kan give læreren viden om de enkelte elevers tekstforståelse (og eksempelvis læsehastighed), men de kan ikke give svar på hvilke komponenter i tekstforståelse, som den enkelte elev har vanskelighe- Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser 19
Page 1 and 2: PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4: Indhold 5 Forord 7 Sammenfatning af
Page 5 and 6: Forord Undervisningsministeriet bes
Page 7 and 8: Sammenfatning af resultaterne fra P
Page 9 and 10: Det gælder for alle lande i PISA,
Page 11 and 12: indtag. Det gælder også, at de so
Page 13 and 14: 1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 15 and 16: 2. Læsning, tekstforståelse og l
Page 17: Ordafkodning Ordafkodning er den te
Page 21 and 22: der med eller har særligt gode fæ
Page 23 and 24: heder ved udgangen af grundskolen b
Page 25 and 26: De nye områder i PISA 2009 afspejl
Page 27 and 28: der, at danske elever placerer sig
Page 29 and 30: Finde og Sammenkæde Reflektere ove
Page 31 and 32: egreber i en ukendt kontekst. Opgav
Page 33 and 34: PISA. I Norge er andelen af elever
Page 35 and 36: 15-årige elevers færdigheder på
Page 37 and 38: kant over det internationale gennem
Page 39 and 40: Tabel 2.10. Fordelingen af nordiske
Page 41 and 42: Figur 2.3 Gennemsnitsscore med konf
Page 43 and 44: men på grund af måleusikkerheden
Page 45 and 46: At sammenkæde og fortolke Ligesom
Page 47 and 48: I PISA 2009 ses samme resultat. Som
Page 49 and 50: Figur 2.9. viser andelen af tosprog
Page 51 and 52: Ordgenkendelse Resultatet af ordgen
Page 53 and 54: Figur 2.10. Operationalisering af b
Page 55 and 56: Tabel 2.23. Andelen af elever der h
Page 57 and 58: Elevernes læsning i fritiden Eleve
Page 59 and 60: Sammenhængen mellem læsning i fri
Page 61 and 62: Udviklingstendenser for læsning i
Page 63 and 64: Sammenhængen mellem variation i 15
Page 65 and 66: I figur 2.15. ses en oversigt over
Page 67 and 68: I Danmark er forskellen i læsefær
Page 69 and 70:
Tabel 2.33. Andelen af elever med r
Page 71 and 72:
Tabel 2.35. Læsefærdigheder og el
Page 73 and 74:
Tabel 2.37. Andelen af drenge og pi
Page 75 and 76:
penge af staten til en national str
Page 77 and 78:
dansk sprog til at kommunikere med
Page 79 and 80:
højde for socioøkonomiske faktore
Page 81 and 82:
Mejding, J. (2004) (red.), PISA 200
Page 83 and 84:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
5. Sammenhænge mellem elevernes l
Page 125 and 126:
Forældrenes uddannelsesniveau Figu
Page 127 and 128:
Forældrenes erhvervsmæssige still
Page 129 and 130:
disse resultater på, at den social
Page 131 and 132:
standsindekset er mere velegnet til
Page 133 and 134:
core er 27,8 point (-7,9+(-19,9)) i
Page 135 and 136:
Figur 5.1.2. Fordeling af elever p
Page 137 and 138:
De tyske resultater viser, at en el
Page 139 and 140:
for skolerne. 8 Tabellen afslører
Page 141 and 142:
Betydningen af socioøkonomisk bagg
Page 143 and 144:
markant mindre end forskelle i læs
Page 145 and 146:
Piger klarer sig som bekendt bedre
Page 147 and 148:
Tabel 5.2.1b. Andre udvalgte lande:
Page 149 and 150:
Figur 5.2.3. Læsescore blandt de n
Page 151 and 152:
Figur 5.3.1a. Fordeling af danske d
Page 153 and 154:
Forældrenes samtaler med barnet, d
Page 155 and 156:
Figur 5.3.2b. Læsescore blandt dan
Page 157 and 158:
Figur 5.3.3b. Læsescore blandt dan
Page 159 and 160:
Figur 5.3.5. Forskel i læsescore m
Page 161 and 162:
Elever med læsevanskeligheder I de
Page 163 and 164:
Figur 5.4.1.b. Læsescore blandt dr
Page 165 and 166:
Tabel 5.4.2. Holdninger, lærer-ele
Page 167 and 168:
Adskiller elever med svære læseva
Page 169 and 170:
Skolestørrelse og læsefærdighede
Page 171 and 172:
tolkes som en egentlig effektanalys
Page 173 and 174:
Figur 5.5.4. Pointforskel i læsesc
Page 175 and 176:
sum/læreplaner, samt hvilke valgmu
Page 177 and 178:
digheder, som ligger over OECD-genn
Page 179 and 180:
Sammenhængen mellem gode lærer-el
Page 181 and 182:
Sammenfatning Det er velkendt, at e
Page 183 and 184:
elever, som går i klasser med 15 e
Page 185 and 186:
6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 187 and 188:
Tabel 6.2. Oversigt over strata, sk
Page 189 and 190:
Godt fem procent af samtlige åbne
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?