Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

dansk sprog til at kommunikere med andre og til at læse flere danske bøger, både fag- og
skønlitteratur.
Danske elevers basale færdigheder i læsning
Vi har gennemført en undersøgelse af danske elevers basale færdigheder i læsning, ordgenkendelse
og ordkendskab, da undersøgelser har dokumenteret en klar sammenhæng
mellem læsefærdighed og ordgenkendelse og ordkendskab blandt både børn, unge og
voksne. Således forklarer ordgenkendelse og ordkendskab hver især en selvstændig del af
variationen i læsefærdighed (læseforståelse), og disse to basale komponenter må anses for
at være en forudsætning for udvikling af god læsefærdighed.
I lighed med mange andre undersøgelser fandt vi klare sammenhænge mellem danske
elevers læsefærdighed målt med PISA-testen og deres ordgenkendelse og ordkendskab.
Der var således signifikante forskelle i elevernes færdigheder i såvel ordkendskab som ordgenkendelse
på læseskalaens niveauer. Vi fandt ydermere signifikante forskelle i ordkendskab
mellem elever med dansk modersmål og tosprogede elever. Til gengæld fandt vi ikke
forskelle i ordkendskab mellem henholdsvis piger eller drenge med dansk modersmål og
tosprogede elever.
Disse resultater viser, at der er store forskelle i elevers basale færdigheder (fx ordgenkendelse
og ordkendskab) ved udgangen af grundskolen. Man bør derfor være mere
opmærksom på, hvad der kan ligge bag svage læsefærdigheder blandt elever på mellemtrinnet
og i overbygningen og få afdækket centrale komponenter i elevernes læsefærdigheder,
således at der kan sættes målrettet ind til afhjælpning af læsevanskeligheder. Det
kræver, at der er relevante test til rådighed for lærere, læsevejledere og læsekonsulenter i
grundskolen, og at relevante faggrupper i grundskolen uddannes til at fortolke testresultater
og omsætte dem til individuelle handleplaner.
Danske elevers læseengagement
Som ovenfor beskrevet bekræfter resultaterne af PISA 2009 andre undersøgelser, som har
dokumenteret en stærk sammenhæng mellem elevers læselyst og læseerfaring og deres
læsefærdigheder. Elever, som har en positiv holdning til læsning og bruger tid på at læse i
fritiden, har større sandsynlighed for at være gode læsere, end elever, der ikke har læselyst
(også når man tager højde for socioøkonomiske faktorer). Det er igen vigtigt at understrege,
at denne sammenhæng ikke er en årsagsforklaring. Der kan ligge mange mulige
årsager bag denne sammenhæng, fx at elever med læsevanskeligheder ofte har en mindre
positiv holdning til læsning og bruger mindre tid på frivilligt at læse end gode læsere. Det
gør ikke en indsats for at styrke elevernes læselyst og læsning i fritiden mindre relevant,
tværtimod. Det ses især af, at der på tværs af alle OECD-lande er en bekymrende tendens
til, at elevernes læselyst er dalende. Ikke alene har drenge generelt dårligere læsefærdigheder
end piger i alle lande, men drenges læselyst er også lavere end pigers i alle OECDlande,
og de bruger mindre tid på at læse i fritiden. I Danmark får betydningen af at øge
elevernes læselyst øget vægt, for selv om danske piger har større læselyst og læser mere i
fritiden end danske drenge, så ser vi i Danmark en tendens til, at danske piger også på
dette område ligger lavere end piger i de øvrige nordiske lande.
Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser
77