Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning
152
Tabel 5.2.2. Relation mellem læsning for fornøjelsens skyld i fritiden og læseresultater, når der
er taget højde for socioøkonomisk baggrund i de nordiske lande
Danmark Norge Sverige Finland Island
< = 30 min om dagen 30.4 *** 47.1 *** 46.5 *** 41.3 *** 54.9 ***
> 30 min om dagen 51.5 *** 62.2 *** 67.9 *** 59.4 *** 74.7 ***
Kilde: Egne beregninger på PISA 2009 data
Note: Referencekategorien er, at eleven aldrig læser for sin fornøjelses skyld. De kontrolvariable som er taget med i analysen,
er køn, forældrenes uddannelse, forældrenes erhvervsmæssige stilling, familiestruktur, etnicitet og sprog talt i
hjemmet. Alle de rapporterede koefficienter er statistisk signifikante på 0,001-niveau.
Forældrenes rolle i forhold til elevens læsning
I dette afsnit kan man læse om følgende resultater:
• Sammenhængene mellem forældrenes læseaktiviteter med børnene, da de var mindre,
og børnenes læsefærdigheder ved 15-års alderen
• Sammenhængene mellem forældrenes egne læsevaner og deres børns læsefærdigheder
• Sammenhængene mellem forældrenes støtte og opbakning af børnenes læsekompetencer
ved 15-års alderen og børnenes læsefærdigheder.
Sammen med 14 andre lande valgte Danmark at supplere oplysningerne fra eleverne og
skolelederne med data indsamlet fra forældrene. Selvom svarprocenterne er forholdsvis
lave, så giver disse data et interessant indblik i den rolle, som forældre kan spille i forhold
til at forbedre elevernes færdigheder og moderere betydningen af socioøkonomisk baggrund
11 . I det følgende indleder vi med at se på de danske resultater, hvorefter vi
sammenligner svar på udvalgte spørgsmål med resultaterne fra andre lande, som har gennemført
forældrespørgeskemaundersøgelsen som led i PISA 2009-undersøgelsen.
Forældrenes tidlige læserelaterede aktiviteter med barnet
Figur 5.3.1a viser, at forældre til de fleste elever havde læst for deres børn hver dag eller
næsten hver dag, da barnet gik i 1. klasse. Det drejer sig om 65 % af pigeforældrene og 63 %
af drengeforældrene. Mellem 27-28 % af eleverne havde fået læst op for sig 1-2 gange om
ugen. For de resterende 8-9 % af eleverne havde forældrene læst for dem 1-2 gange om
måneden eller sjældnere, da de gik i 1. klasse. Det skal bemærkes, at antallet af svar i kategorierne
“aldrig eller næsten aldrig” og “1-2 gange om måneden” hver især svarer til under
5 % af elevpopulationen, og læseresultaterne opdelt herefter (vist i Figur 5.3.1.b) skal fortolkes
med en vis forsigtighed.
11. Svarene fra forældrene er vægtede således, at de afspejler det antal 15-årige, der er på hver skole. Den vægtede
svarprocent for forældreskemaet i Danmark er 33,1 %. Den uvægtede svarprocent er 40,3 %.