Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 178 til deres børn, typisk scorer højere end OECD-gennemsnittet i læsning og lavere end OECD-gennemsnittet, hvad angår socioøkonomisk ulighed. Omvendt er det sådan, at mange skolesystemer, som har høje gennemsnitlige læseresultater, men samtidig har høje grader af socioøkonomisk ulighed, også typisk tilbyder en stor grad af valgfrihed i forhold til forældrenes skolevalg til deres børn. Samtidig peger PISA-resultaterne på, at dét at give forældre og elever flere skolevalgmuligheder ikke nødvendigvis hænger sammen med mere lighed, hvis deres valg begrænses af finansielle (fx øget egenbetaling) eller logistiske hensyn (transport til og fra skolerne). Eksempelvis viser det sig blandt de 14 lande, som gen nemførte PISA-spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene til de 15-årige, at de socio økonomisk svage forældre er mere end 13 procentpoint mere tilbøjelige til at svare, at “lave udgifter” og “finansiel støtte” er meget vigtige faktorer i forhold til skolevalg, end de socioøkonomisk stærke forældre. For Danmarks vedkommende gælder det, at de socioøkonomisk svage forældre er 5 procentpoint mere tilbøjelige til at svare, at “lave udgifter” er en meget vigtig faktor i forhold til skolevalg end socioøkonomisk stærke forældre. At forskellen er mindre i Danmark hænger ganske givet sammen med, at folkeskolen er gratis, samtidig med at egenbetalingen til privat- og friskoler er forholdsvis lille pga. den offentlige støtte hertil. Effektive skoler forudsætter naturligvis en fornuftig sammensætning af veluddannede lærere, passende læreplaner, pensum, undervisningsfaciliteter og motiverede og undervisningsparate elever (se Vol. IV, Kap. 2 i OECD (2010)). Samtidig må udgifter til undervisningssektoren ses i sammenhæng med den offentlige sektors øvrige udgifter og skattetrykket. Forskningen viser typisk en svag relation mellem uddannelsesmæssige ressourcer og elevernes færdigheder. Tendensen i de industrialiserede lande er, at en større del af variationen forklares af kvaliteten af de menneskelige ressourcer (dvs. lærere og skoleledere) snarere end af de materielle og finansielle ressourcer (Fuller, 1987; Greenwald et al., 1996; Buchmann og Hannum, 2001; Hanushek og Kain, 2005). Den internationale PISA-rapport (OECD 2010) viser, at når man ser på skolesystemniveau (dvs. landeniveau) og samtidig tager højde for landenes forskelle i BNP/capita, er den eneste type af ressource, som er korreleret med elevernes læsefærdigheder, størrelsen af lærernes lønninger i forhold til BNP. De andre faktorer, man har undersøgt, er bl.a. tilbud til eleverne om aktiviteter uden for den normale undervisningstid, klassestørrelse og antal undervisningstimer i det testede sprog. Figur IV.2.8 i OECD (2010) viser, at 15 % af variationen mellem lande (når der er taget højde for per capita indkomstforskelle) forklares af denne ene faktor. Til sammenligning forklares under 2 % af variationen i forskelle i klassestørrelse. Desuden viser Tabel IV.2.11 i OECD (2010), at der blandt OECD-landene er en positiv sammenhæng mellem skolernes socioøkonomiske sammensætning og klassestørrelse. De skoler, som har elever, hvis familier er forholdsvis ressourcestærke, er samtidig også skoler med større klasser. Korrelationen mellem skolernes gennemsnitlige ESCS-indeks og skolernes gennemsnitlige klassestørrelse er 0,30 i Danmark, hvilket er statistisk signifikant og tæt på OECD-gennemsnittet på 0,35. Japan og Sydkorea er de to skolesystemer i PISA-undersøgelsen, som har forholdsvis høje udgifter per elev i grundskolen (i en international sammenligning), og som samtidig prioriterer lærernes lønninger frem for lave klassekvotienter. Begge lande opnår læsefær-
digheder, som ligger over OECD-gennemsnittet. Japan kan bryste sig af en socioøkonomisk ulighed i læseresultater, som ligger under OECD-gennemsnittet, hvorimod Sydkorea må nøjes med en gennemsnitlig placering. Således er der tegn på, at prioritering af højere lærerlønninger hænger sammen med høje læseresultater, hvorimod i de skolesystemer, som prioriterer små klasser frem for højere lærerlønninger, er læseresultaterne blandede. Undersøgelser foretaget af Greenwald, Hedges og Lain (1996) og Rivkin, Hanushek og Kain (2005) viser også, at det er mere omkostningseffektivt at investere i lærerkvalitet frem for at nedbringe klassestørrelsen. Sammenfattende kan man sige, at flere af de succesfulde skolesystemer deler en række fællestræk: lav grad af elevdifferentiering, høj grad af skoleindflydelse på læseplaner og brug af elevevalueringer, begrænsede muligheder for forældrenes skolevalg til deres børn og høje udgifter pr. elev med fokus på lærerlønninger. Det skal samtidig påpeges, at højere lærerlønninger i forhold til BNP kan være et udtryk for en god uddannelseskvalitet, og at det er den gode uddannelse, som har en effekt på elevernes præstationer snarere end de højere lærerlønninger i sig selv. Herudover er det vigtigt at understrege, at det forhold, at disse organisatoriske træk ses hyppigere blandt de succesfulde skolesystemer end blandt de andre skolesystemer, ikke er ensbetydende med, at de er hverken nødvendige eller tilstrækkelige betingelser for succes. Ikke alle de succesfulde skolesystemer har de samme organisatoriske karakteristika, og ikke alle skolesystemer, som er organiseret på denne måde, opnår samtidigt høje gennemsnitlige læsefærdigheder og lav socioøkonomisk påvirkning af læseresultaterne. Tabel IV.2.12b og c i OECD (2010) viser, at for Danmarks vedkommende er sammenhængene mellem elevernes læsescore på den ene side og variable, der siger noget om skolens ressourcer på den anden side, meget små og som regel statistisk insignifikante. Det drejer sig bl.a. om antallet af timer i dansk, matematik og naturfag, et indeks for kvaliteten af skolens ressourcer, et indeks for mangel på lærerressourcer og skolens gennemsnitlige klassestørrelse. Skolens gennemsnitlige klassestørrelse har en lille positiv effekt på læsescoren, men denne sammenhæng bliver insignifikant, når man tager højde for elevens og skolens socioøkonomiske baggrund og sammensætning. Dette er en afspejling af den korrelation, der findes for Danmark mellem socioøkonomisk baggrund og gennemsnitlig klassestørrelse som omtalt tidligere (Tabel IV.2.11 i OECD (2010)). Det, som for alvor betyder noget for læseresultaterne, er køn, elevens egen ESCS, skolens gennemsnitlige ESCS, sprog talt i hjemmet og etnicitet. Skolens størrelse og beliggenhed (by/land) har i denne analyse ikke en væsentlig selvstændig betydning for læseresultaterne. Indlæringsmiljøet på skolen og i klasseværelset og læseresultater PISA har også undersøgt aspekter af indlæringsmiljøet, som påvirker indlæring mere direkte end de ovenfor nævnte forhold på skolesystemniveau. Det drejer sig om en afdækning af lærer-elev forholdet, graden af disciplin i undervisningstimerne, elev- og lærerrelaterede forhold (fx elevernes eller lærernes fravær, lærernes lave forventninger til eleverne, elevernes manglende respekt for lærerne), som skolelederne mener påvirker skolemiljøet, lærernes stimulering af elevernes læseengagement (som oplevet af eleverne), skoleledernes ledelsesstil og deres oplevelse af pres fra forældrene om at nå høje faglige præstationer. Kapitel 5 – Sammenhænge 179
Page 1 and 2:
PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4:
Indhold 5 Forord 7 Sammenfatning af
Page 5 and 6:
Forord Undervisningsministeriet bes
Page 7 and 8:
Sammenfatning af resultaterne fra P
Page 9 and 10:
Det gælder for alle lande i PISA,
Page 11 and 12:
indtag. Det gælder også, at de so
Page 13 and 14:
1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 15 and 16:
2. Læsning, tekstforståelse og l
Page 17 and 18:
Ordafkodning Ordafkodning er den te
Page 19 and 20:
Som en konsekvens af denne langvari
Page 21 and 22:
der med eller har særligt gode fæ
Page 23 and 24:
heder ved udgangen af grundskolen b
Page 25 and 26:
De nye områder i PISA 2009 afspejl
Page 27 and 28:
der, at danske elever placerer sig
Page 29 and 30:
Finde og Sammenkæde Reflektere ove
Page 31 and 32:
egreber i en ukendt kontekst. Opgav
Page 33 and 34:
PISA. I Norge er andelen af elever
Page 35 and 36:
15-årige elevers færdigheder på
Page 37 and 38:
kant over det internationale gennem
Page 39 and 40:
Tabel 2.10. Fordelingen af nordiske
Page 41 and 42:
Figur 2.3 Gennemsnitsscore med konf
Page 43 and 44:
men på grund af måleusikkerheden
Page 45 and 46:
At sammenkæde og fortolke Ligesom
Page 47 and 48:
I PISA 2009 ses samme resultat. Som
Page 49 and 50:
Figur 2.9. viser andelen af tosprog
Page 51 and 52:
Ordgenkendelse Resultatet af ordgen
Page 53 and 54:
Figur 2.10. Operationalisering af b
Page 55 and 56:
Tabel 2.23. Andelen af elever der h
Page 57 and 58:
Elevernes læsning i fritiden Eleve
Page 59 and 60:
Sammenhængen mellem læsning i fri
Page 61 and 62:
Udviklingstendenser for læsning i
Page 63 and 64:
Sammenhængen mellem variation i 15
Page 65 and 66:
I figur 2.15. ses en oversigt over
Page 67 and 68:
I Danmark er forskellen i læsefær
Page 69 and 70:
Tabel 2.33. Andelen af elever med r
Page 71 and 72:
Tabel 2.35. Læsefærdigheder og el
Page 73 and 74:
Tabel 2.37. Andelen af drenge og pi
Page 75 and 76:
penge af staten til en national str
Page 77 and 78:
dansk sprog til at kommunikere med
Page 79 and 80:
højde for socioøkonomiske faktore
Page 81 and 82:
Mejding, J. (2004) (red.), PISA 200
Page 83 and 84:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
5. Sammenhænge mellem elevernes l
Page 125 and 126: Forældrenes uddannelsesniveau Figu
Page 127 and 128: Forældrenes erhvervsmæssige still
Page 129 and 130: disse resultater på, at den social
Page 131 and 132: standsindekset er mere velegnet til
Page 133 and 134: core er 27,8 point (-7,9+(-19,9)) i
Page 135 and 136: Figur 5.1.2. Fordeling af elever p
Page 137 and 138: De tyske resultater viser, at en el
Page 139 and 140: for skolerne. 8 Tabellen afslører
Page 141 and 142: Betydningen af socioøkonomisk bagg
Page 143 and 144: markant mindre end forskelle i læs
Page 145 and 146: Piger klarer sig som bekendt bedre
Page 147 and 148: Tabel 5.2.1b. Andre udvalgte lande:
Page 149 and 150: Figur 5.2.3. Læsescore blandt de n
Page 151 and 152: Figur 5.3.1a. Fordeling af danske d
Page 153 and 154: Forældrenes samtaler med barnet, d
Page 155 and 156: Figur 5.3.2b. Læsescore blandt dan
Page 157 and 158: Figur 5.3.3b. Læsescore blandt dan
Page 159 and 160: Figur 5.3.5. Forskel i læsescore m
Page 161 and 162: Elever med læsevanskeligheder I de
Page 163 and 164: Figur 5.4.1.b. Læsescore blandt dr
Page 165 and 166: Tabel 5.4.2. Holdninger, lærer-ele
Page 167 and 168: Adskiller elever med svære læseva
Page 169 and 170: Skolestørrelse og læsefærdighede
Page 171 and 172: tolkes som en egentlig effektanalys
Page 173 and 174: Figur 5.5.4. Pointforskel i læsesc
Page 175: sum/læreplaner, samt hvilke valgmu
Page 179 and 180: Sammenhængen mellem gode lærer-el
Page 181 and 182: Sammenfatning Det er velkendt, at e
Page 183 and 184: elever, som går i klasser med 15 e
Page 185 and 186: 6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 187 and 188: Tabel 6.2. Oversigt over strata, sk
Page 189 and 190: Godt fem procent af samtlige åbne
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?