Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

Kun nogle af disse forandringer fra 2003 til 2009 er statistisk signifikante. Der er en
større andel lavtpræsterende elever i Danmark i 2009 end i 2003, med det er ikke statistisk
signifikant. Der er alt i alt i Norden fem signifikante tendenser, alle fem må vurderes
som negative, og den ene angår danske elever: Der er en signifikant større andel lavtpræsterende
i Island og Sverige i 2009, og der er en signifikant mindre andel højtpræsterende
i Danmark, og også i Island og Sverige.
For finske elever er den uheldige udvikling i marginalgruppernes andel hverken for højteller
lavtpræsterende elever signifikant, og det fremgår, at situationen stadig for finske
marginalgrupper er den bedste i Norden såvel i 2003 som 2009.
I 2009 er der på nordisk plan, undtaget Finland, mellem ca. 17 % og 21 % elever, der
præ sterer under niveau 2. I Finland drejer det sig om kun 7,8 %. I den anden marginalgruppe
er der i de nordiske lande ekskl. Finland på niveauerne 5 og 6 mellem 10 % og 14 %.
For Finland er andelen på knap 22 %. På det allerhøjeste niveau, niveau 6, er der ekskl.
Finland 2-3 %, mens Finland har ca. 5 %.
Den danske negative udvikling i marginalgruppernes andel – hvoraf dog kun faldet i
andelen af højtpræsterende elever er signifikant – kan nu kombineres med det forhold, at
danske elever skiller sig ud som det eneste nordiske land, hvor piger præsterer dårligere
end drenge i matematik.
Figur 3.9. Gennemsnit for drenge og piger, matematik 2003 – 2009
525
520
515
510
505
500
495
490
Gennemsnit for drenge og piger, matematik 2003 – 2009
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Drenge
Piger
Kapitel 3 – Matematik
97