Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning
136
færdigheder, som skyldes forskelle mellem skoler, kan fortolkes som et mål for den vertikale
eller den akademiske inklusion (Monseur and Crahay, 2008; Willms, 2010). De
lande, hvor der er betydelig variation i elevernes færdigheder mellem skoler og mindre
variation inden for skoler, kendetegnes typisk ved systematisk gruppering af eleverne
efter boglige evner. Det kan også være en refleksion af de valg, familierne træffer vedrørende
skole og bopælsområde. Hertil kan der fra politisk side være forskellig praksis vedrørende
elevoptag eller fordeling af elever på specifikke skoler.
Hvilken relation er der så mellem en skoles gennemsnitlige socioøkonomiske elevsammensætning
og læseresultaterne blandt elevgrupper opdelt efter elevens egen socioøkonomiske
baggrund? For at se nærmere herpå opdeles skolerne efter, hvordan deres elevers
socioøkonomiske baggrund er i forhold til landsgennemsnittet målt ved ESCS-indekset.
Der opereres med tre kategorier: (1) skoler, hvor elevernes gennemsnitlige socioøkonomiske
baggrund er lavere end landsgennemsnittet, (2) skoler, hvor elevernes gennemsnitlige
socioøkonomiske baggrund er højere end landsgennemsnittet, og (3) skoler, hvor elevernes
gennemsnitlige socioøkonomiske baggrund ligger omkring landsgennemsnittet.
Figur 5.1.2 viser fordelingen af eleverne på skoler opdelt efter, hvordan elevsammensætningen
på skolerne er i forhold til landsgennemsnittet. Danmark, Norge, Sverige og Finland
er de lande i PISA-undersøgelsen, hvor flest elever går i skoler, hvor elevernes gennemsnitlige
socioøkonomiske baggrund ligger omkring landsgennemsnittet. Det vil sige,
at i disse lande er der relativt lille forskel mellem skolernes elevsammensætning. I Norden
har Norge den største andel af elever, som går på skoler, hvor eleverne har blandede socioøkonomiske
baggrunde og dermed et gennemsnit, der ligger omkring landgennemsnittet
(71,5 %), mens Island har den laveste andel (49,5 %). Blandt de øvrige sammenligningslande
har Shanghai–Kina og USA de laveste andele elever på blandede skoler (hhv.
30,5 % og 36,0 %), mens der i Holland og New Zealand går ca. halvdelen (hhv. 50,4 %,
og 48,4 %) af eleverne på sådanne skoler.
Der er i sagens natur endvidere en tydelig tendens til, at elever med stærk social baggrund
er overrepræsenteret på skoler, hvor elevsammensætningen socioøkonomisk set er højere
end landsgennemsnittet (Figur II.5.8 i OECD (2010)). Samtidig er elever med svag
social baggrund overrepræsenteret på skoler, hvor elevsammensætningen generelt socioøkonomisk
set er svagere end landsgennemsnittet. Graden af denne overrepræsentation
varierer dog meget på tværs af landene.
I analysen, der ligger bag tabel 5.1.2. er eleverne blevet grupperet efter, i hvilken fjerdedel
af PISA’s ESCS (Economic, Social and Cultural Status, se Boks 1)-indeks de placerer
sig. Skolerne er blevet opdelt efter, hvorvidt deres gennemsnitlige elevsammensætning er
stærkere, svagere eller ligner gennemsnittet i det pågældende land. For de forskellige elevskole
kombinationer har man så beregnet forskellen mellem elevernes faktiske læseresultater
og de resultater, de kunne forventes at opnå på basis af deres egen sociale baggrund.
Tabel 5.1.2. viser således, hvordan elever med hhv. stærk og svag social baggrund klarer
sig i de tre forskellige typer af skoler.