Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 6 Undervisningsministeriet finansierer PISA-undersøgelsens gennemførelse, og Skolestyrelsen er medlem af PISA Governing Board (PGB), hvor OECD fastlægger de overordnede rammer for undersøgelsen sammen med deltagerlandene. Skolestyrelsen deltager desuden i konsortiebestyrelsesmøderne og bidrager til kvalitetssikringen af undersøgelsen i Danmark. Undersøgelsens design og gennemførelse har været forestået af et internationalt konsortium, men de enkelte lande har haft indflydelse på projektet, dels gennem landenes deltagelse i PISA Governing Board, dels gennem projektmedarbejderes konkrete bidrag, fx i form af testmaterialer, og deltagelse i mødevirksomhed omkring projektets detailudformning og gennemførelse. Det internationale konsortium har endvidere stået for skalering af data. Forskere fra det danske PISA-konsortium har bistået med udvikling og afprøvning af test, ligesom de har forestået den vurdering, der sker af åbne opgavetyper i PISA. Medvirkende her har været lektor Elisabeth Arnbak, adjunkt Eva Davidsson, professor Lena Lindenskov, lektor Jan Mejding og lektor Helene Sørensen, alle DPU. Forskningsleder Beatrice Schindler Rangvid, AKF, har endvidere tjent som sparringspartner ved udarbejdelsen af kapitel 5. Det internationale konsortium har trukket på internationale ekspertgrupper og faglige referencegrupper. Danmark har her været repræsenteret i ekspertgruppen for matematik ved professor Mogens Niss, RUC. Den danske del af dataindsamlingen er forestået af SFI-SURVEY, og bearbejdningen af data er gennemført af denne rapports forfattere samt en række studentermedarbejdere på SFI-SURVEY. Forfatterne har hver for sig haft ansvar for forskellige dele af undersøgelsen, og fordelingen fremgår af indholdsfortegnelsen, hvor den ansvarliges navn fremgår for hvert kapitel. I den danske rapport bruges i en del tilfælde tabeller fra den internationale rapport, version september 2010, og der kan være foretaget mindre korrektioner i den internationale rapport, der udgives den 7. december 2010. Ud over forskerne har personale og 5.924 elever samt 2.388 forældre ved 285 skoler, repræsentativt udvalgt i Danmark, medvirket i undersøgelsen, og disse takkes for deres bidrag til undersøgelsen. Rapporteringen af PISA 2009 afviger fra de tre tidligere rapporter ved, at der ud over nærværende resultatrapport er udarbejdet en teknisk rapport, hvor særligt interesserede kan finde mere detaljerede informationer. Resultatrapporten kan dermed læses selvstændigt, mens den tekniske rapport kun kan læses sammen med resultatrapporten. November 2010 METTE WIER LARS QVORTRUP JØRGEN SØNDERGAARD Direktør (AKF) Dekan (DPU) Direktør (SFI)
Sammenfatning af resultaterne fra PISA 2009 Af Niels Egelund PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandt regeringer i OECD-medlemslande, og formålet med programmet er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. PISA-testen er karakteristisk ved, at den ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv. Der er indgået 65 lande i den hermed rapporterede fjerde runde af PISA, “PISA 2009”. Resultaterne fra PISA vedrører tre faglige områder, i undersøgelsen kaldet domæner, og de omfatter læsning, matematik og naturvidenskab. I PISA 2009 er læsning hoveddomænet, der derfor dækkes mest grundigt. PISA lægger vægt på en vurdering af elevernes evne til at reflektere over deres kundskaber og erfaringer og til at behandle emner i forhold til deres eget liv. Herunder vurderes evnen til at kunne “læse mellem linjerne”, at kunne gennemskue et underforstået budskab og at kunne vurdere perspektiverne i en samfundsmæssig sammenhæng. Endelig betoner PISA de kommunikative færdigheder. Ud over domænerne indgår baggrundsoplysninger afgivet af eleverne, omfattende elevernes klassetrin, køn, familiebaggrund, socioøkonomiske baggrund, sprog talt i hjemmet, immigrantstatus, fritidsaktiviteter samt holdninger til skolegang. Videre indgår elevernes kendskab til og erfaringer med it, ligesom skolelederne har leveret oplysninger vedrørende skolen og lærerne. Endelig har forældrene suppleret med oplysninger om forhold i hjemmet og oplevelser af skolen. PISA er designet til at forsyne uddannelsespolitikere, uddannelsesadministratorer og praktikere med en omfattende vurdering af læringsresultater målt ved slutningen af den undervisningspligtige periode. Vurderingen sker i sammenlignelige tal, der kan vejlede ved politiske beslutninger og ressourceallokeringer, og PISA kan give indsigt i den blanding af faktorer, der opererer ensartet eller forskelligt hen over lande og regioner. I den danske del af PISA er der indgået 5.924 15-16-årige elever fra 285 skoler, og der indgår både offentlige skoler og frie skoler. Der er i forbindelse med dataindsamlingen Sammenfatning af resultaterne fra PISA 2009 7
Page 1 and 2: PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4: Indhold 5 Forord 7 Sammenfatning af
Page 5: Forord Undervisningsministeriet bes
Page 9 and 10: Det gælder for alle lande i PISA,
Page 11 and 12: indtag. Det gælder også, at de so
Page 13 and 14: 1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 15 and 16: 2. Læsning, tekstforståelse og l
Page 17 and 18: Ordafkodning Ordafkodning er den te
Page 19 and 20: Som en konsekvens af denne langvari
Page 21 and 22: der med eller har særligt gode fæ
Page 23 and 24: heder ved udgangen af grundskolen b
Page 25 and 26: De nye områder i PISA 2009 afspejl
Page 27 and 28: der, at danske elever placerer sig
Page 29 and 30: Finde og Sammenkæde Reflektere ove
Page 31 and 32: egreber i en ukendt kontekst. Opgav
Page 33 and 34: PISA. I Norge er andelen af elever
Page 35 and 36: 15-årige elevers færdigheder på
Page 37 and 38: kant over det internationale gennem
Page 39 and 40: Tabel 2.10. Fordelingen af nordiske
Page 41 and 42: Figur 2.3 Gennemsnitsscore med konf
Page 43 and 44: men på grund af måleusikkerheden
Page 45 and 46: At sammenkæde og fortolke Ligesom
Page 47 and 48: I PISA 2009 ses samme resultat. Som
Page 49 and 50: Figur 2.9. viser andelen af tosprog
Page 51 and 52: Ordgenkendelse Resultatet af ordgen
Page 53 and 54: Figur 2.10. Operationalisering af b
Page 55 and 56: Tabel 2.23. Andelen af elever der h
Page 57 and 58:
Elevernes læsning i fritiden Eleve
Page 59 and 60:
Sammenhængen mellem læsning i fri
Page 61 and 62:
Udviklingstendenser for læsning i
Page 63 and 64:
Sammenhængen mellem variation i 15
Page 65 and 66:
I figur 2.15. ses en oversigt over
Page 67 and 68:
I Danmark er forskellen i læsefær
Page 69 and 70:
Tabel 2.33. Andelen af elever med r
Page 71 and 72:
Tabel 2.35. Læsefærdigheder og el
Page 73 and 74:
Tabel 2.37. Andelen af drenge og pi
Page 75 and 76:
penge af staten til en national str
Page 77 and 78:
dansk sprog til at kommunikere med
Page 79 and 80:
højde for socioøkonomiske faktore
Page 81 and 82:
Mejding, J. (2004) (red.), PISA 200
Page 83 and 84:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
5. Sammenhænge mellem elevernes l
Page 125 and 126:
Forældrenes uddannelsesniveau Figu
Page 127 and 128:
Forældrenes erhvervsmæssige still
Page 129 and 130:
disse resultater på, at den social
Page 131 and 132:
standsindekset er mere velegnet til
Page 133 and 134:
core er 27,8 point (-7,9+(-19,9)) i
Page 135 and 136:
Figur 5.1.2. Fordeling af elever p
Page 137 and 138:
De tyske resultater viser, at en el
Page 139 and 140:
for skolerne. 8 Tabellen afslører
Page 141 and 142:
Betydningen af socioøkonomisk bagg
Page 143 and 144:
markant mindre end forskelle i læs
Page 145 and 146:
Piger klarer sig som bekendt bedre
Page 147 and 148:
Tabel 5.2.1b. Andre udvalgte lande:
Page 149 and 150:
Figur 5.2.3. Læsescore blandt de n
Page 151 and 152:
Figur 5.3.1a. Fordeling af danske d
Page 153 and 154:
Forældrenes samtaler med barnet, d
Page 155 and 156:
Figur 5.3.2b. Læsescore blandt dan
Page 157 and 158:
Figur 5.3.3b. Læsescore blandt dan
Page 159 and 160:
Figur 5.3.5. Forskel i læsescore m
Page 161 and 162:
Elever med læsevanskeligheder I de
Page 163 and 164:
Figur 5.4.1.b. Læsescore blandt dr
Page 165 and 166:
Tabel 5.4.2. Holdninger, lærer-ele
Page 167 and 168:
Adskiller elever med svære læseva
Page 169 and 170:
Skolestørrelse og læsefærdighede
Page 171 and 172:
tolkes som en egentlig effektanalys
Page 173 and 174:
Figur 5.5.4. Pointforskel i læsesc
Page 175 and 176:
sum/læreplaner, samt hvilke valgmu
Page 177 and 178:
digheder, som ligger over OECD-genn
Page 179 and 180:
Sammenhængen mellem gode lærer-el
Page 181 and 182:
Sammenfatning Det er velkendt, at e
Page 183 and 184:
elever, som går i klasser med 15 e
Page 185 and 186:
6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 187 and 188:
Tabel 6.2. Oversigt over strata, sk
Page 189 and 190:
Godt fem procent af samtlige åbne
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?