Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 20 Tabel 2.1. Oversigt over slutmål om faglig læsning i Fælles mål for udvalgte fag i grundskolen Fag Geografi Historie Matematik Natur og Teknik Samfundsfag Trinmål efter 6. klasse • læse og forstå informationer i faglige tekster • opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier (4. klasse) • opstille, behandle, afkode og analysere enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegninger, diagrammer(modelleringskompetence) • afkode og anvende matematiske symboler, herunder variable og enkle formler samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbol-behandlingskompetence) • læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk • læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer • kunne læse og i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik • anvende kort, både ældre og nye til informationssøgning om områdets udvikling • forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver Trinmål efter 9. klasse • læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster • søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi • opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence) • forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises, samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) • læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk • læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier • fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens leve vilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger
der med eller har særligt gode færdigheder i. I denne type af undersøgelser optræder den enkelte elev blot som en repræsentant for en del af den samlede population af elever, og det er derfor ikke vigtigt, om netop denne elev får mulighed for at vise alt, hvad vedkommende kan, men blot at det, eleven præsenteres for, er en del af de kompetencer, man ønsker at få vurderet. Derfor er det også svært for læreren at tilrettelægge en differentieret læseundervisning på basis af sådanne læseresultater. Hvis læreren skal have viden om elevernes læsning, som muliggør en læseundervisning rettet mod den enkelte elevs behov, så må andre testredskaber tages i brug. Læreren må undersøge centrale komponenter i læsefærdighed med særligt udviklede test for på den måde at få overblik over elevens stærke og svage sider i tekstforståelse. Disse test af komponenter i tekstforståelse anvender design og opgaver, som ikke svarer til hverdagens læseopgaver. Det kan fx dreje sig om læsning af nonsensord, at udpege et af fire ord, der ikke starter med samme lyd, eller multiple-choice-opgaver i tekstlæsning, hvor eleven skal afkrydse et af flere mulige svar. Disse opgaver anvendes, fordi de gør det muligt at undersøge hver enkelt komponent i tekstforståelse for sig, så man kan tilrettelægge en god læseundervisning for den enkelte elev, og de er nemme at bruge, fordi man ofte kan undersøge hele klassers færdigheder på samme tid. Men opgaver som nonsens - ordslæsning og multiple choice svar har intet med hverdagens læsning at gøre og bør heller ikke anvendes i selve læseundervisningen. Man kan derfor ikke bruge design og opgaver i læsetest (fx PISA) som inspirationskilde for indhold og aktiviteter i læseundervisningen. Derimod kan det være fornuftigt at vise eleverne frigivne tekster og opgaver fra fx PIRLS og PISA, så klassen i fællesskab kan drøfte, om de støder på sådanne opgavetyper i deres hverdag, og hvilke læsestrategier det kan være hensigtsmæssigt at anvende til at løse sådanne hverdagsopgaver. Nationale test i læsning I Danmark har vi indført nationale test i læsning, matematik og engelsk samt i biologi, geografi og fysik/kemi. Den nationale test i læsning finder sted på 2., 4., 6. og 8. klassetrin i grundskolen og giver således mulighed for at følge den enkelte elevs læseudvikling over grundskoleforløbet. De nationale test af læsning undersøger elevernes færdigheder inden for tre profilområder, som hver især fokuserer på centrale kundskabsområder i faget dansk (se tabel 2.2.). De nationale test i læsning har således til formål at undersøge, om eleverne har udviklet udvalgte færdigheder og strategier i læsning (præciseret gennem de tre profilområder), som er fastsat i Fælles Mål. De har tillige til formål at hjælpe lærerne med at identificere elever, som ikke i tilstrækkelig grad har udviklet centrale færdigheder i tekstforståelse, så der kan tilrettelægges en målrettet indsats for at støtte disse elevers videre læseudvikling (Skolestyrelsen, 2010). Tabel 2.2. Oversigt over de tre profilområder i den nationale test af læsning Fag/klasse Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Læsning (dansk) Sprogforståelse Ordafkodning Tekstforståelse Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser 21
Page 1 and 2: PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4: Indhold 5 Forord 7 Sammenfatning af
Page 5 and 6: Forord Undervisningsministeriet bes
Page 7 and 8: Sammenfatning af resultaterne fra P
Page 9 and 10: Det gælder for alle lande i PISA,
Page 11 and 12: indtag. Det gælder også, at de so
Page 13 and 14: 1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 15 and 16: 2. Læsning, tekstforståelse og l
Page 17 and 18: Ordafkodning Ordafkodning er den te
Page 19: Som en konsekvens af denne langvari
Page 23 and 24: heder ved udgangen af grundskolen b
Page 25 and 26: De nye områder i PISA 2009 afspejl
Page 27 and 28: der, at danske elever placerer sig
Page 29 and 30: Finde og Sammenkæde Reflektere ove
Page 31 and 32: egreber i en ukendt kontekst. Opgav
Page 33 and 34: PISA. I Norge er andelen af elever
Page 35 and 36: 15-årige elevers færdigheder på
Page 37 and 38: kant over det internationale gennem
Page 39 and 40: Tabel 2.10. Fordelingen af nordiske
Page 41 and 42: Figur 2.3 Gennemsnitsscore med konf
Page 43 and 44: men på grund af måleusikkerheden
Page 45 and 46: At sammenkæde og fortolke Ligesom
Page 47 and 48: I PISA 2009 ses samme resultat. Som
Page 49 and 50: Figur 2.9. viser andelen af tosprog
Page 51 and 52: Ordgenkendelse Resultatet af ordgen
Page 53 and 54: Figur 2.10. Operationalisering af b
Page 55 and 56: Tabel 2.23. Andelen af elever der h
Page 57 and 58: Elevernes læsning i fritiden Eleve
Page 59 and 60: Sammenhængen mellem læsning i fri
Page 61 and 62: Udviklingstendenser for læsning i
Page 63 and 64: Sammenhængen mellem variation i 15
Page 65 and 66: I figur 2.15. ses en oversigt over
Page 67 and 68: I Danmark er forskellen i læsefær
Page 69 and 70: Tabel 2.33. Andelen af elever med r
Page 71 and 72:
Tabel 2.35. Læsefærdigheder og el
Page 73 and 74:
Tabel 2.37. Andelen af drenge og pi
Page 75 and 76:
penge af staten til en national str
Page 77 and 78:
dansk sprog til at kommunikere med
Page 79 and 80:
højde for socioøkonomiske faktore
Page 81 and 82:
Mejding, J. (2004) (red.), PISA 200
Page 83 and 84:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
5. Sammenhænge mellem elevernes l
Page 125 and 126:
Forældrenes uddannelsesniveau Figu
Page 127 and 128:
Forældrenes erhvervsmæssige still
Page 129 and 130:
disse resultater på, at den social
Page 131 and 132:
standsindekset er mere velegnet til
Page 133 and 134:
core er 27,8 point (-7,9+(-19,9)) i
Page 135 and 136:
Figur 5.1.2. Fordeling af elever p
Page 137 and 138:
De tyske resultater viser, at en el
Page 139 and 140:
for skolerne. 8 Tabellen afslører
Page 141 and 142:
Betydningen af socioøkonomisk bagg
Page 143 and 144:
markant mindre end forskelle i læs
Page 145 and 146:
Piger klarer sig som bekendt bedre
Page 147 and 148:
Tabel 5.2.1b. Andre udvalgte lande:
Page 149 and 150:
Figur 5.2.3. Læsescore blandt de n
Page 151 and 152:
Figur 5.3.1a. Fordeling af danske d
Page 153 and 154:
Forældrenes samtaler med barnet, d
Page 155 and 156:
Figur 5.3.2b. Læsescore blandt dan
Page 157 and 158:
Figur 5.3.3b. Læsescore blandt dan
Page 159 and 160:
Figur 5.3.5. Forskel i læsescore m
Page 161 and 162:
Elever med læsevanskeligheder I de
Page 163 and 164:
Figur 5.4.1.b. Læsescore blandt dr
Page 165 and 166:
Tabel 5.4.2. Holdninger, lærer-ele
Page 167 and 168:
Adskiller elever med svære læseva
Page 169 and 170:
Skolestørrelse og læsefærdighede
Page 171 and 172:
tolkes som en egentlig effektanalys
Page 173 and 174:
Figur 5.5.4. Pointforskel i læsesc
Page 175 and 176:
sum/læreplaner, samt hvilke valgmu
Page 177 and 178:
digheder, som ligger over OECD-genn
Page 179 and 180:
Sammenhængen mellem gode lærer-el
Page 181 and 182:
Sammenfatning Det er velkendt, at e
Page 183 and 184:
elever, som går i klasser med 15 e
Page 185 and 186:
6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 187 and 188:
Tabel 6.2. Oversigt over strata, sk
Page 189 and 190:
Godt fem procent af samtlige åbne
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?