Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

0 Kønsforskelle i præstationer Forskellen på piger og drenges præstationer i naturvidenskab varierer landene imellem. I en lang række lande har pigerne det højeste gennemsnit og i en lidt mere beskeden række lande har drengene det højeste gennemsnit. Forskydningerne illustreres i figur 4.8. Forskellen mellem danske pigers og drenges præstationer er den næststørste i OECD-landene, hvor det kun er eleverne i USA, der opviser en større kønsforskel. Set over alle lande som helhed er der dog ingen signifikant forskel på kønnenes gennemsnit i naturfag. Figur 4.8. Forskelle i gennemsnitsscore for piger og drenge i alle de deltagende lande. I figurens højre del er forskellen i score tydeliggjort Gennemsnitsscore i naturvidenskab Kønsforskel i præstationerne 250 300 350 400 450 500 550 600 Gns.-score Jordan Albanien Dubai (UAE) Qatar Kirgisistan Bulgarien Trinidad og Tobago Litauen Finland Slovenien Thailand Montenegro Tyrkiet Japan Rumænien Grækenland Indonesien Kroatien Kazakstan Argentina Azerbajdjan Letland New Zealand Polen Tjekkiet Sverige Norge Portugal Rusland Israel Irland Macao-Kina Korea Panama Italien Serbien Uruguay Singapore Kinesisk Taipei Australien Estland Slovakiet Shanghai-Kina Ungarn Tunesien Island Hong Kong-Kina Brasilien Frankrig Nederlandene Peru Canada Tyskland Belgien Mexico Luxembourg Spanien Østrig Schweiz Chile Storbritannien Danmark USA Liechtenstein Colombia Piger Piger præsterer præsterer bedre end drenge OECD average 0 score-point gennemsnit 0 scorepoint Drenge Drenge præsterer bedre end piger -40 -20 0 20 40 Forskel i scorepoint Alle elever Drenge Piger Statistisk signifikante kønsforskelle er markeret med en mørkere tone. Landene er ordnede i forhold til differencen i score mellem piger og drenge. Kilde: OECD PISA 2009 database, Table 1.3.6. Kapitel 4 – Naturvidenskab 115
PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 116 For de nordiske lande er der kønsforskelle i resultaterne for både de danske og for de finske elever (figur 4.9.). Begge disse forskelle er statistisk signifikante. Danmark er det eneste land i Norden, hvor drenge har en højere score end piger i naturvidenskab. For Finland gælder det modsatte, at pigerne præsterer bedre end drengene. Figur 4.9. Kønsforskelle i gennemsnitsscore for piger og drenge i de nordiske lande. Der er tegnet forbindelseslinier mellem tallene for de to køn for anskuelighedens skyld 546 505 500 498 496 493 Kønsforskelle i naturfagsscore i Nordiske lande Drenge Piger Danmark Island Norge Sverige Finland OECD Hvis man studerer pigers og drenges resultater i Finland og Danmark nærmere, er det muligt at se store forskelle i forhold til præstationsniveauer. Det betyder, at på niveau 1 og 2 er der flere finske drenge end piger, mens der er flere finske piger, der præsterer på niveau 4 og 5. De danske resultater er omvendte, idet flere danske piger præsterer på niveau 1, 2 og 3 end drenge, og der er flere drenge end piger, som præsterer på niveau 4 og 5. Resultaterne er vist i figur 4.10. 562 502 500 497 495 494
Page 1 and 2:
PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4:
Indhold 5 Forord 7 Sammenfatning af
Page 5 and 6:
Forord Undervisningsministeriet bes
Page 7 and 8:
Sammenfatning af resultaterne fra P
Page 9 and 10:
Det gælder for alle lande i PISA,
Page 11 and 12:
indtag. Det gælder også, at de so
Page 13 and 14:
1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 15 and 16:
2. Læsning, tekstforståelse og l
Page 17 and 18:
Ordafkodning Ordafkodning er den te
Page 19 and 20:
Som en konsekvens af denne langvari
Page 21 and 22:
der med eller har særligt gode fæ
Page 23 and 24:
heder ved udgangen af grundskolen b
Page 25 and 26:
De nye områder i PISA 2009 afspejl
Page 27 and 28:
der, at danske elever placerer sig
Page 29 and 30:
Finde og Sammenkæde Reflektere ove
Page 31 and 32:
egreber i en ukendt kontekst. Opgav
Page 33 and 34:
PISA. I Norge er andelen af elever
Page 35 and 36:
15-årige elevers færdigheder på
Page 37 and 38:
kant over det internationale gennem
Page 39 and 40:
Tabel 2.10. Fordelingen af nordiske
Page 41 and 42:
Figur 2.3 Gennemsnitsscore med konf
Page 43 and 44:
men på grund af måleusikkerheden
Page 45 and 46:
At sammenkæde og fortolke Ligesom
Page 47 and 48:
I PISA 2009 ses samme resultat. Som
Page 49 and 50:
Figur 2.9. viser andelen af tosprog
Page 51 and 52:
Ordgenkendelse Resultatet af ordgen
Page 53 and 54:
Figur 2.10. Operationalisering af b
Page 55 and 56:
Tabel 2.23. Andelen af elever der h
Page 57 and 58:
Elevernes læsning i fritiden Eleve
Page 59 and 60:
Sammenhængen mellem læsning i fri
Page 61 and 62:
Udviklingstendenser for læsning i
Page 63 and 64: Sammenhængen mellem variation i 15
Page 65 and 66: I figur 2.15. ses en oversigt over
Page 67 and 68: I Danmark er forskellen i læsefær
Page 69 and 70: Tabel 2.33. Andelen af elever med r
Page 71 and 72: Tabel 2.35. Læsefærdigheder og el
Page 73 and 74: Tabel 2.37. Andelen af drenge og pi
Page 75 and 76: penge af staten til en national str
Page 77 and 78: dansk sprog til at kommunikere med
Page 79 and 80: højde for socioøkonomiske faktore
Page 81 and 82: Mejding, J. (2004) (red.), PISA 200
Page 83 and 84: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 113: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 123 and 124: 5. Sammenhænge mellem elevernes l
Page 125 and 126: Forældrenes uddannelsesniveau Figu
Page 127 and 128: Forældrenes erhvervsmæssige still
Page 129 and 130: disse resultater på, at den social
Page 131 and 132: standsindekset er mere velegnet til
Page 133 and 134: core er 27,8 point (-7,9+(-19,9)) i
Page 135 and 136: Figur 5.1.2. Fordeling af elever p
Page 137 and 138: De tyske resultater viser, at en el
Page 139 and 140: for skolerne. 8 Tabellen afslører
Page 141 and 142: Betydningen af socioøkonomisk bagg
Page 143 and 144: markant mindre end forskelle i læs
Page 145 and 146: Piger klarer sig som bekendt bedre
Page 147 and 148: Tabel 5.2.1b. Andre udvalgte lande:
Page 149 and 150: Figur 5.2.3. Læsescore blandt de n
Page 151 and 152: Figur 5.3.1a. Fordeling af danske d
Page 153 and 154: Forældrenes samtaler med barnet, d
Page 155 and 156: Figur 5.3.2b. Læsescore blandt dan
Page 157 and 158: Figur 5.3.3b. Læsescore blandt dan
Page 159 and 160: Figur 5.3.5. Forskel i læsescore m
Page 161 and 162: Elever med læsevanskeligheder I de
Page 163 and 164: Figur 5.4.1.b. Læsescore blandt dr
Page 165 and 166:
Tabel 5.4.2. Holdninger, lærer-ele
Page 167 and 168:
Adskiller elever med svære læseva
Page 169 and 170:
Skolestørrelse og læsefærdighede
Page 171 and 172:
tolkes som en egentlig effektanalys
Page 173 and 174:
Figur 5.5.4. Pointforskel i læsesc
Page 175 and 176:
sum/læreplaner, samt hvilke valgmu
Page 177 and 178:
digheder, som ligger over OECD-genn
Page 179 and 180:
Sammenhængen mellem gode lærer-el
Page 181 and 182:
Sammenfatning Det er velkendt, at e
Page 183 and 184:
elever, som går i klasser med 15 e
Page 185 and 186:
6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 187 and 188:
Tabel 6.2. Oversigt over strata, sk
Page 189 and 190:
Godt fem procent af samtlige åbne
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?