Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning
164
svarer til ca. et klassetrin jf. Bind I, Kapitel 2 i OECD (2010)). Vi kan naturligvis ikke på
dette grundlag vurdere en evt. effekt af læsestøtten, fordi der ikke er mulighed for at vurdere,
hvordan disse elever ville have klaret PISA-læsetesten uden læsestøtten.
Figur 5.4.1.a. Fordeling af drenge og piger efter, om de har modtaget specialundervisning eller
ekstra støtte i læsning i løbet af skoletiden (y-akse: %)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
69,2
75,9
17,8
Nej Ja, på ét Ja, på to Ja, på tre eller
klassetrin klassetrin flere klassetrin
Kilde: Egne beregninger på basis af PISA 2009-data.
13,6
8,0 5,9
Dreng Pige
5,0 4,6
Note: Antallet af besvarelser i kategorierne ‘Ja, på to klassetrin’ og ‘Ja, på tre eller flere klassetrin’ repræsenterer mindre end
5 % af den samlede population for både drenge og piger.
Forskellene i læsescore for dem, som har modtaget specialundervisning eller støtte i læsning
på hhv. ét, to, tre eller flere klassetrin, er ikke statistisk signifikante for drengene.
Der kan således ikke på denne baggrund påvises en statistisk sikker sammenhæng mellem
varigheden af specialundervisningsforløbene og læsescoren for drengene. For pigerne er
forskellen i læseresultat for gruppen, som har modtaget specialundervisning på ét klassetrin,
og gruppen, som har modtaget specialundervisning på tre eller flere trin, signifikant,
hvorimod de øvrige forskelle ikke er det.
Adskiller elever, som har modtaget specialundervisning eller ekstra støtte i læsning, sig på andre
punkter?
I tabellerne 5.4.1. og 5.4.2. sammenligner vi elever, som har modtaget specialundervisning
eller ekstra støtte i læsning i løbet af deres skoletid (Søjlen “Ja”), med elever, som
aldrig har modtaget støtte (Søjlen “Nej”). Som reference er der også en søjle “Alle”, som
viser karakteristika for alle de danske elever, som deltog i PISA, under et. Vi sammenlig-