Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning
56
Det bør dog bemærkes, at hvis danske elever har fået læst nogle bøger, er de til gengæld
ganske glade for at diskutere deres holdning til bøger. Næsten to tredjedele af eleverne er
meget enige eller enige i udsagnet ‘jeg kan lide at sige min mening om bøger, jeg har læst’,
og ca. 37 % af eleverne oplyser, at de kan lide at diskutere bøger med andre mennesker.
Disse resultater kunne tyde på, at man i grundskolen er lykkedes med at fremme elevernes
lyst til at diskutere indholdet af de bøger, de har læst.
Kønsforskelle i nordiske elevers læselyst
Det er en klar tendens på tværs af alle OECD-lande, at piger har en mere positiv holdning
til læsning end drenge. Finland kan i denne forbindelse fremhæves som et land, hvor
der er en meget stor forskel på drenges og pigers læselyst. Finske piger er markant mere
positive over for læsning end drenge. I Danmark er kønsforskellen 18 % i pigernes favør,
idet 75 % af danske piger holder af at læse, mens andelen af drenge er 57 %. Kønsforskellen
i Finland er 27 % i pigernes favør, i Norge ca. 20 %, i Sverige ca. 24 % og i Island ca.
21 %. I den tekniske rapport kapitel 2, tabel 2.19, ses yderligere informationer om
drenges og pigers læselyst i relation til deres læsefærdigheder.
Tabel 2.25. Kønsforskelle i nordiske elevers læselyst
Andelen af drenge og piger der holder af at læse
Drenge Piger Forskel
(P-D)
% S.E. % S.E. % S.E.
Finland 53,3 (1,1) 80,6 (1,0) 27,3 (1,5)
Sverige 50,7 (1,1) 75,0 (1,0) 24,3 (1,3)
Island 51,5 (1,3) 72,3 (1,0) 20,8 (1,7)
Norge 50,4 (1,1) 70,0 (1,1) 19,6 (1,5)
Danmark 57,3 (1,1) 75,3 (1,1) 18,0 (1,4)
OECD-gns. 52,2 (0,2) 73,1 (0,2) 20,9 (0,2)
15-årige OECD-elevers læsevaner – tid brugt på læsning og valg af læsematerialer
I PISA er elevernes læsevaner undersøgt ved hjælp af spørgeskemaer, som eleverne selv
har besvaret. Man bør derfor være opmærksom på, at der kan være flere mulige fejlkilder
i disse data. For det første kan det store fokus på læsning i skolen og i medierne medføre,
at elever oplyser at have brugt mere tid på læsning i fritiden, end sandt er. For det andet
kan kulturelle forskelle landene imellem medføre, at man ikke umiddelbart kan
sammenligne elevers brug af læsning på tværs af lande. I almindelighed vil vi dog forvente,
at elever i Norden har nogenlunde samme tilgang til at svare på spørgeskemaer, så
der vil en sammenligning normalt være mulig at gennemføre.