Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

Tabel 2.37. Andelen af drenge og piger i de 6 læserprofiler
Lande Profil 1 Profil 2 Profil 3 Profil 4 Profil 5 Profil 6
Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge
Danmark 28,7 15,8 24,0 29,2 33,3 28,2 3,8 3,3 3,7 9,0 6,5 14,5
Finland 31,3 9,1 38,3 40,0 17,6 15,9 2,4 2,1 5,8 21,2 4,6 11,6
Sverige 29,2 10,9 20,7 23,8 24,3 23,3 6,6 3,7 8,8 16,6 10,5 21,7
Norge 26,7 11,2 34,8 36,1 22,1 20,7 3,9 2,8 6,9 15,5 5,4 13,7
Island 25,7 10,8 33,1 26,3 20,4 20,4 4,7 4,6 8,9 17,7 7,2 20,1
OECD-gns. 25,7 10,8 33,1 26,3 20,4 20,4 4,7 4,6 8,9 17,7 7,2 20,1
Diskussion og perspektivering
Danske elevers læsefærdigheder
PISA har nu gennemløbet en fuld cyklus med læsning som hovedområde i både 2000 og
2009, og det er derfor muligt at forholde sig mere præcist til danske elevers læsefærdigheder.
Først og fremmest må vi konstatere, at danske elever fortsat placerer sig på det internationale
gennemsnit. Der er således ikke sket nogen udvikling af 15-årige danske elevers
læsefærdigheder, som de undersøges i PISA. Det vækker selvfølgelig bekymring af flere
årsager. For det første har PIRLS-undersøgelsen af læsefærdigheder blandt elever i 4.
klasse, som blev rapporteret i 2008, vakt håb om, at man også i PISA 2009 ville kunne se
en forbedring af elevernes læsefærdigheder i 9. klasse. I PIRLS etablerede man et link til
resultater fra IEA-undersøgelsen af 3.-klasse-elevers læsefærdigheder (1991 og 2000), og
herved kunne man konstatere, at der på det tidlige mellemtrin så ud til at være sket en
positiv udvikling af elevernes læsefærdigheder svarende til et klassetrin (Mejding og Rønberg,
2008).
Den positive udvikling af elevernes læsefærdigheder er blevet koblet sammen med den
indsats, der har været gjort i Danmark for at fremme god læseundervisning på begyndertrinnet
og foregribe læsevanskeligheder gennem en tidlig indsats. Der har blandt andet
været et øget fokus på sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen, der er udviklet sprogscreeninger
til elever i børnehaveklassen og til tosprogede elever, børnehaveklassen er
gjort obligatorisk, og på seminariet er linjefaget dansk delt i to dele med hvert sit fokus
(begynderundervisning og den fortsatte læseundervisning).
Selv om man således har kunnet se en positiv udvikling på det tidlige mellemtrin, så er
denne positive tendens altså ikke ført videre op til grundskolens ældre klassetrin. Dette er
bekymrende, fordi der faktisk også i de senere år har været en markant indsats i grundskolen
for at fremme læsning i alle fag ud over begyndertrinnet. Begrebet ‘faglig læsning’
er blevet et hverdagsord, og undervisning i fagets særlige tekster og fagord og begreber er
skrevet ind i fagmål for en lang række skolefag (se indledningen til afsnit 2). Kulturministeriet
har iværksat en læselystkampagne og har udgivet et par tidsskrifter, og der er
endvidere blevet indført flere læsepriser (fx Læseinitiativprisen og Undervisningsministeriets
læsepris) og økonomiske støttemuligheder for at fremme god læseundervisning og
Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser
73