Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning
24
• åbne spørgsmål, hvor eleven selv skal skrive et kortere eller længere svar.
I kodningen af de åbne spørgsmål lægges der vægt på, at elevens skriftlige formåen, fx
retstavning, kommatering eller syntaks, ikke påvirker elevens score, således at det er elevens
læsefærdigheder, der vurderes, ikke dennes skrivning.
Opgaverne i PISA stiller forskellige krav til elevernes færdigheder, og en række opgaver
udløser et forskelligt antal point alt efter kvaliteterne i elevens besvarelse. De kriterier,
som elevernes besvarelser vurderes efter, er udviklet af et internationalt team af forskere
og har været igennem en lang kvalitetssikringsproces, som har resulteret i en grundig
manual, som de personer, der koder, benytter i deres arbejde. Der er ligeledes etableret en
ekspertgruppe i hvert land, som kan hjælpe koderne, hvis de skulle komme i tvivl om
kodningen af en opgave, ligesom der også findes et internationalt ekspertpanel, som
bistår de nationale eksperter i tvivlstilfælde. Den enkelte elev arbejder kun med et udsnit
af alle tekster og opgaver, og på basis af elevens resultat på dette udsnit beregnes en samlet
score for elevens færdigheder på hele tekstmaterialet.
Hvad er nyt i PISA 2009?
PISA-undersøgelsen finder sted hvert 3. år og indeholder i hver cyklus test af læsning,
matematik og naturfag med særligt fokus på et af de tre områder. Det betyder, at hvert
område afdækkes særligt grundigt hver 9. år med et stort sæt tekster og opgaver, mens
området de efterfølgende to undersøgelsesgange afdækkes med et mindre udsnit af tekstsættet.
Læsning var hovedområde i 2000 og er det igen i 2009. I denne forbindelse er der
sket flere justeringer af og tilføjelser til undersøgelsens indhold og design.
I den nye cyklus af PISA, der starter i 2009, har man valgt at revidere definitionen af
funktionel læsekompetence, så den i højere grad end tidligere afspejler nyere forskning i
tekstforståelse, der understreger betydningen af læserens aktive engagement i og motivation
for at læse i forskellige uddannelsesmæssige og private sammenhænge samt dennes
metakognitive tilgang til læsearbejdet. Der er derfor udviklet nye, tidssvarende læseopgaver,
og da man har ønsket at undersøge læsefærdighederne nærmere i den svagere gruppe
elever, er der udviklet ekstra mange lette opgaver. Endvidere har man i 2009 udvidet
læseskalaen med to niveauer: et ekstra niveau i bunden af skalaen og et ekstra niveau i
toppen, således at det er muligt at beskrive spredningen i elevernes læsefærdigheder mere
præcist. Endelig er elevernes læsning af elektroniske tekster undersøgt med et helt nyudviklet
testmateriale. Læseopgaverne i de elektroniske tekster undersøger samme færdigheder
som i de papirbaserede tekster, men forudsætter kendskab til og færdigheder i at
bruge computer og i at manøvrere i netbaserede tekster (en beskrivelse af indhold og rammer
for den elektroniske læsetest (ERA) kan læses i en særskilt rapport, som udkommer
i foråret 2011).