Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning
78
Som beskrevet er det heller ikke ligegyldigt, hvad eleverne bruger tid på at læse i fritiden.
Især jævnlig læsning af længere sammenhængende tekster (fx skønlitteratur) er relateret
til gode læsefærdigheder. Det er højst sandsynligt ikke skønlitteraturens emner og temaer,
der er vigtige for elevernes læsefærdigheder, men snarere at romaner og noveller har et vist
omfang. Læsning af længere, sammenhængende tekster giver eleverne større muligheder
for at udvikle deres ordkendskab og begrebsapparat, fordi eleverne møder mange ord og
begreber i sådanne tekster, som de ikke ellers støder på i deres hverdag. Ligeledes får eleverne
bedre mulighed for at få trænet deres læsefærdigheder i længere tekster, så de får
mere flow og hastighed på læsningen. Vi forholder os ikke her til, om længere tekster er i
papirformat eller netbaserede, men langt de fleste tekster på nettet har et mere beskedent
omfang end mange romaner og fagbøger.
Da der er en ganske stærk sammenhæng mellem elevernes læselyst (holdning til læsning),
deres læsning i fritiden og deres læsefærdigheder, så vil det være fornuftigt at gøre en indsats
for at forbedre elevernes (og især drenges) læselyst og motivere dem til at læse mere i
fritiden. Det bør her understreges, at det formodentlig er særdeles vigtigt, at man i skolen
aktivt søger at fremme gode læsevaner fra starten af begynderundervisningen, og at
skolen også her søger at involvere hjemmet i udviklingen af elevernes gode læsevaner.
Højtlæsning af gode børnebøger og fagbøger kan have stor betydning for udviklingen af
elevernes senere selvstændige læsning, og derfor er det vigtigt, at man allerede i førskolealderen,
fx i børnehaven, stimulerer elevernes nysgerrighed over for bøger. Det er klart, at
der på dette område er en stærk sociokulturel slagside. Især elever fra hjemmemiljøer,
hvor man ikke vægter læsefærdigheder højt, vil have behov for, at skolen (og andre institutioner)
gør en særlig indsats for at fremme deres læselyst og motivere dem til at læse i
fritiden.
Data fra PISA 2009 kunne indikere, at det muligvis har en bedre effekt på elevernes læsefærdigheder,
at de rent faktisk jævnligt læser i hverdagen, end at de bruger mange timer
på det. Der ses således en markant forbedring af læsefærdigheder blandt elever, der læser
maksimum en halv time dagligt, sammenlignet med elever, der slet ikke læser, mens
denne effekt flader ud, jo mere tid eleverne bruger på at læse dagligt. Igen bør man fortolke
sådanne statistiske sammenhænge med varsomhed. At effekten er mindre, jo mere
tid eleverne bruger på at læse, kunne skyldes, at nogle svage læsere, som læser relativt
langsomt, rent faktisk bruger meget tid på at læse. Kampagner, der skal fremme elevers
læselyst, kan med fordel fokusere på det ‘lille’ dryp dagligt, fx at man hjemme afsætter en
halv time hver dag til at læse gode bøger. I mange folkeskoler har man indført ‘læsebånd’,
hvor alle elever på skolen læser på et bestemt tidspunkt hver dag. Sådanne initiativer kan
tænkes især at støtte elever fra ikke-boglige hjem, og kunne muligvis også have en positiv
effekt på elevernes læselyst ud over skolens regi.
Metakognition og læsefærdigheder
En lang række undersøgelser af tekstforståelse har dokumenteret betydningen af elevernes
bevidsthed om og brug af effektive metakognitive strategier i læsearbejdet. Samme
tendens ses i PISA. Der er en stærk sammenhæng mellem OECD-elevernes bevidsthed
om og brug af effektive kognitive strategier og deres læsefærdigheder, selv når man tager