Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning
180
Talrige undersøgelser viser, at elevernes indlæring sker bedst i et miljø, der er præget af
struktur og samarbejde såvel i og uden for klassen (Jennings og Greenberg, 2009). Effektive
skoler er karakteriseret ved venlige og støttende lærer-elev relationer, som rækker ud
over klasseværelset. Samtidig viser PISA-undersøgelsen, at elevernes socioøkonomiske
baggrunde hænger tæt sammen med indlæringsmiljøet, og at disse to faktorer samtidig
korrelerer med elevernes færdigheder. En mulig forklaring på disse sammenhænge er, at
elever fra ressourcestærke familier møder i skolen med en højere grad af disciplin og mere
positive opfattelser af skolens værdier. Samtidig kan det være, at forældrenes forventninger
om disciplin og lærerengagement er større på skoler, hvor eleverne typisk kommer
fra ressourcestærke hjem. Omvendt kan det tænkes, at skoler, hvor eleverne typisk kommer
fra ressourcesvage hjem, ikke i samme grad er under pres for at sikre disciplin i klasseværelset
eller til at afskedige lærere, som ikke lever op til forventningerne om stabilitet
og motivation. Således er det nødvendigt at tage højde for den samtidige indflydelse af
socioøkonomisk baggrund og læringsmiljøet, når det politiske mål er at sikre, at alle skoler
– uanset elevernes socioøkonomiske sammensætning – har motiverede lærere og velfungerende
klasser (se endvidere Vol. 4 Kap. 2 i OECD (2010)).
Sammenfattende kan man sige, at elever opnår bedre faglige færdigheder i skoler med
mere disciplin – til dels fordi sådanne skoler har tendens til at have flere elever fra mere
privilegerede familiebaggrunde, som generelt klarer sig bedre fagligt – til dels fordi en
mere fordelagtig elevsammensætning er med til at understøtte skabelsen af et mere effektivt
læringsmiljø – og til dels af andre årsager, som ikke har noget med socioøkonomisk
baggrund at gøre. Det er disse sidstnævnte sammenhænge, som ikke relaterer sig til socioøkonomisk
baggrund, som indikerer, at et mere disciplineret indlæringsmiljø i sig selv
har selvstændig betydning for elevernes indlæring – uanset elevsammensætningen. I
modsætning hertil er forældrenes forventninger til deres børn og til deres børns skoler
relateret til elevernes færdigheder primært gennem det forhold, at forældre med høje forventninger
som regel også er dem, som kommer fra stærkere socioøkonomiske baggrunde
(Vol. 4 Kap. 2 i OECD (2010)).
Relationen mellem læsescore og skolemiljø med og uden social korrektion
Når vi ser på de danske resultater, finder man, at der er positiv og statistisk sikker
sammenhæng mellem gode lærer-elev relationer (både på elev- og på skoleniveau), det
disciplinære klima (på skoleniveau), mere positiv læreradfærd og forældrenes forventninger
til et højt akademisk niveau på den ene side og elevernes læseresultater på den
anden side (jf. tabel 5.6.1. nedenfor). Der er en negativ effekt af lærernes stimulering af
læseengagement og læseresultater. Det kan umiddelbart synes, at det burde forholde sig
omvendt, men en mulig forklaring kan være, at de elever, som mest har brug for læsestimulering,
er dem, som er svagest fagligt. På samme måde som når man finder, at de elever,
som får mest lektiehjælp af deres forældre, også er dem, som klarer sig dårligt. Det er
ikke lektiehjælpen som sådan, der gør, at de klarer sig dårligt, men det, at de er fagligt
svage, gør, at de har brug for mere hjælp. Man kan forestille sig, at noget tilsvarende gør
sig gældende for behovet for lærernes læsestimulering.