Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 160 mellem tidlig læsning med børnene og læseresultater ved 15-års alderen er særligt stor i Tyskland og New Zealand, men også betydelig i Danmark og Sydkorea. Forskelle i socioøkonomisk baggrund – målt ved ESCS-indekset – er med til at “forklare” en del af forskellene, men selv når der kontrolleres herfor, er sammenhængene signifikante. Figur 5.3.5. viser forskellen i læsescore blandt de elever, hvis forældre ofte (dvs. dagligt eller ugentligt) talte sammen med dem om ting, de havde lavet, da de gik i 1. klasse, sammenlignet med elever, hvis forældre kun sjældent gjorde det. Alle forskellene er statistisk signifikante på nær forskellen i Sydkorea efter kontrol for ESCS. Den statistiske sammenhæng mellem forældrenes samtaler med børnene, da de var mindre, og læseresultater ved 15-års alderen, er særligt tydelig i Danmark, Tyskland og New Zealand, men mindre tydelig i Sydkorea. Forskelle i socioøkonomisk baggrund – målt ved ESCSindekset – er med til at “forklare” en del af forskellene, men selv når der kontrolleres herfor, er sammenhængene signifikante for Danmark, Tyskland og New Zealand, men ikke for Sydkorea. Figur 5.3.4. Forskel i læsescore mellem elever, hvis forældre ofte (dvs. dagligt eller ugentligt) læste bøger for dem, da de gik i 1. klasse, og elever, hvis forældre kun sjældent gjorde det (y-akse: Forskel i læsescore) 70 60 50 40 30 20 10 0 Danmark Tyskland New Zealand Sydkorea Kilde: Data fra Tabel II.5.6 i OECD (2010). Uden kontrol for ESCS Efter kontrol for ESCS
Figur 5.3.5. Forskel i læsescore mellem elever, hvis forældre ofte (dvs. dagligt eller ugentligt) talte med dem om, hvad de havde lavet, da de gik i 1. klasse, og elever, hvis forældre kun sjældent gjorde det (y-akse: Forskel i læsescore) 60 50 40 30 20 10 0 Danmark Tyskland New Zealand Sydkorea Uden kontrol for ESCS Efter kontrol for ESCS Kilde: Data fra Tabel II.5.6 i OECD (2010). Note: Resultaterne for Sydkorea er ikke statistisk signifikante. Forældrenes støtte til og opbakning af barnets læsekompetence ved 15 års alderen I forældreskemaet stilles der endvidere spørgsmål, som har til hensigt at afdække forældrenes støtte til og opbakning af barnets læsekompetence ved 15-års alderen. Figur 5.3.6 viser resultaterne af spørgsmål om, hvor hyppigt forældrene diskuterer politiske eller sociale emner med barnet. Alle forskellene er statistisk sikre, om end niveauet er noget lavere i forhold til scorepointsforskellen, som hang sammen med tidlig læsning og samtale med barnet, jf. figurerne 5.3.4 og 5.3.5. Men som før står forskelle i ESCS for en pæn andel af scoreforskellene, især i Danmark, Tyskland og New Zealand. Lignende konklusioner kan drages ud fra svarene på spørgsmålet om, hvor hyppigt forældrene diskuterer bøger, film eller fjernsynsprogrammer med deres børn (figur 3.8.). Forskellene i læsescore er her endnu mindre end i figur 3.7., om end signifikante alle sammen både før og efter kontrol for ESCS. Kapitel 5 – Sammenhænge 161
Page 1 and 2:
PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4:
Indhold 5 Forord 7 Sammenfatning af
Page 5 and 6:
Forord Undervisningsministeriet bes
Page 7 and 8:
Sammenfatning af resultaterne fra P
Page 9 and 10:
Det gælder for alle lande i PISA,
Page 11 and 12:
indtag. Det gælder også, at de so
Page 13 and 14:
1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 15 and 16:
2. Læsning, tekstforståelse og l
Page 17 and 18:
Ordafkodning Ordafkodning er den te
Page 19 and 20:
Som en konsekvens af denne langvari
Page 21 and 22:
der med eller har særligt gode fæ
Page 23 and 24:
heder ved udgangen af grundskolen b
Page 25 and 26:
De nye områder i PISA 2009 afspejl
Page 27 and 28:
der, at danske elever placerer sig
Page 29 and 30:
Finde og Sammenkæde Reflektere ove
Page 31 and 32:
egreber i en ukendt kontekst. Opgav
Page 33 and 34:
PISA. I Norge er andelen af elever
Page 35 and 36:
15-årige elevers færdigheder på
Page 37 and 38:
kant over det internationale gennem
Page 39 and 40:
Tabel 2.10. Fordelingen af nordiske
Page 41 and 42:
Figur 2.3 Gennemsnitsscore med konf
Page 43 and 44:
men på grund af måleusikkerheden
Page 45 and 46:
At sammenkæde og fortolke Ligesom
Page 47 and 48:
I PISA 2009 ses samme resultat. Som
Page 49 and 50:
Figur 2.9. viser andelen af tosprog
Page 51 and 52:
Ordgenkendelse Resultatet af ordgen
Page 53 and 54:
Figur 2.10. Operationalisering af b
Page 55 and 56:
Tabel 2.23. Andelen af elever der h
Page 57 and 58:
Elevernes læsning i fritiden Eleve
Page 59 and 60:
Sammenhængen mellem læsning i fri
Page 61 and 62:
Udviklingstendenser for læsning i
Page 63 and 64:
Sammenhængen mellem variation i 15
Page 65 and 66:
I figur 2.15. ses en oversigt over
Page 67 and 68:
I Danmark er forskellen i læsefær
Page 69 and 70:
Tabel 2.33. Andelen af elever med r
Page 71 and 72:
Tabel 2.35. Læsefærdigheder og el
Page 73 and 74:
Tabel 2.37. Andelen af drenge og pi
Page 75 and 76:
penge af staten til en national str
Page 77 and 78:
dansk sprog til at kommunikere med
Page 79 and 80:
højde for socioøkonomiske faktore
Page 81 and 82:
Mejding, J. (2004) (red.), PISA 200
Page 83 and 84:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 123 and 124: 5. Sammenhænge mellem elevernes l
Page 125 and 126: Forældrenes uddannelsesniveau Figu
Page 127 and 128: Forældrenes erhvervsmæssige still
Page 129 and 130: disse resultater på, at den social
Page 131 and 132: standsindekset er mere velegnet til
Page 133 and 134: core er 27,8 point (-7,9+(-19,9)) i
Page 135 and 136: Figur 5.1.2. Fordeling af elever p
Page 137 and 138: De tyske resultater viser, at en el
Page 139 and 140: for skolerne. 8 Tabellen afslører
Page 141 and 142: Betydningen af socioøkonomisk bagg
Page 143 and 144: markant mindre end forskelle i læs
Page 145 and 146: Piger klarer sig som bekendt bedre
Page 147 and 148: Tabel 5.2.1b. Andre udvalgte lande:
Page 149 and 150: Figur 5.2.3. Læsescore blandt de n
Page 151 and 152: Figur 5.3.1a. Fordeling af danske d
Page 153 and 154: Forældrenes samtaler med barnet, d
Page 155 and 156: Figur 5.3.2b. Læsescore blandt dan
Page 157: Figur 5.3.3b. Læsescore blandt dan
Page 161 and 162: Elever med læsevanskeligheder I de
Page 163 and 164: Figur 5.4.1.b. Læsescore blandt dr
Page 165 and 166: Tabel 5.4.2. Holdninger, lærer-ele
Page 167 and 168: Adskiller elever med svære læseva
Page 169 and 170: Skolestørrelse og læsefærdighede
Page 171 and 172: tolkes som en egentlig effektanalys
Page 173 and 174: Figur 5.5.4. Pointforskel i læsesc
Page 175 and 176: sum/læreplaner, samt hvilke valgmu
Page 177 and 178: digheder, som ligger over OECD-genn
Page 179 and 180: Sammenhængen mellem gode lærer-el
Page 181 and 182: Sammenfatning Det er velkendt, at e
Page 183 and 184: elever, som går i klasser med 15 e
Page 185 and 186: 6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 187 and 188: Tabel 6.2. Oversigt over strata, sk
Page 189 and 190: Godt fem procent af samtlige åbne
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?