Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 166 Tabel 5.4.1. Testscorer, socioøkonomiske og demografiske karakteristika: En sammenligning af danske elever, som har modtaget specialundervisning eller ekstra støtte i læsning i deres skoletid, og elever, som ikke har modtaget specialundervisning eller ekstra støtte. Har du modtaget specialundervisning eller ekstra støtte i læsning (dansk) i løbet af din skoletid? Alle Ja Nej Læsescore 495 449 514 *** Matematikscore 503 463 520 *** Naturfagsscore 499 453 519 *** Pige (%) 50.5 44.1 52.5 *** Etnisk dansk (%) 91.4 83.9 94.3 *** Førstegenerationsindvandrere(%) 2.8 6.0 1.5 *** Andengenerationsindvandrere (%) 5.9 10.1 4.2 *** Taler andet sprog end dansk hjemme 4.5 8.9 2.9 *** Socioøkonomisk indeks (ESCS) (1) 0.30 0.01 0.40 *** Forældrenes højeste stillingskategori (2) 50.93 45.70 52.79 *** Uddannelsesressourcer i hjemmet (indeks) 0.14 0.00 0.20 *** Kulturelle besiddelser i hjemmet (indeks) (3) -0.37 -0.63 -0.27 *** (1)ESCS, (2) målt ved HISEI, (3) HEDRES, (3) CULTPOSS. De bagvedliggende oplysninger stammer fra elevskemaet. Signifikansniveau ved sammenligning af gennemsnitlige værdier i hhv. ‘Ja’- og ‘Nej’-grupperne angives ved: * 0,05-niveau, ** 0,01-niveau, *** 0,001-niveau. De elever, som har modtaget specialundervisning eller ekstra støtte i læsning, adskiller sig også på andre måder. Tabel 5.4.2. er opbygget på samme måde som tabel 5.4.1. Tabellen viser, at der for specialundervisningseleverne er signifikant færre læseressourcer i hjemmet, eleverne oplever markant mindre læselyst, og de har mindre variation i deres læsemateriale. Da dette kun er en beskrivende analyse, kan vi ikke give et klart svar på, hvilken årsag-virkningssammenhæng der kan ligge bagved disse resultater. Det er dog meget sandsynligt, at elever, som har det svært med læsning og derfor har modtaget ekstra støtte i læsning, også har svært ved at finde glæde ved læsning. Derudover ser vi, at elever, som modtager ekstra læsestøtte, har en signifikant mindre positiv holdning til skolen og en mindre god oplevelse af lærer-elev forholdene end andre elever. Med hensyn til forældrenes rolle ser vi, at de elever, som har modtaget ekstra støtte i løbet af deres skoletid, samtidig er karakteriserede ved, at deres forældre læste sjældnere for dem end forældrene til de elever, som aldrig har modtaget ekstra støtte i skoletiden. Derudover læser de samme forældre mindre for egen fornøjelses skyld end forældrene til elever, som aldrig har modtaget ekstra støtte i skoletiden.
Tabel 5.4.2. Holdninger, lærer-elevrelationer og forældreopbakning i forhold til læsning: En sammenligning af danske elever, som har modtaget specialundervisning eller ekstra støtte i læsning i deres skoletid, og elever, som ikke har modtaget specialundervisning eller ekstra støtte Har du modtaget specialundervisning eller ekstra støtte i læsning (dansk) i løbet af din skoletid? Indeks for: Alle Ja Nej Læseressourcer i hjemmet (oplyst af forældrene) 0.40 0.29 0.43 *** Læselyst -0.09 -0.31 0.00 *** Variation i læsemateriale 0.07 -0.03 0.12 *** Positiv holdning til skolen 0.04 -0.06 0.08 *** Gode lærer-elev forhold 0.18 0.04 0.23 *** Lærernes stimulering af læseinteresse 0.23 0.20 0.24 Forældrenes støtte i forhold til elevens læsning ved 15-års alderen 0.22 0.22 0.22 Forældrenes støtte i forhold til elevens læsning i 1. klasse 0.02 -0.09 0.05 *** Forældrenes egen interesse for læsning 0.19 0.04 0.24 *** Signifikansniveau ved sammenligning af gennemsnitlige værdier i hhv. ‘Ja’- og ‘Nej’-grupperne angives ved: * 0,05 niveau, ** 0,01 niveau, *** 0,001 niveau Hvad karakteriserer de elever, som har svære læsevanskeligheder I det følgende ser vi på forekomsten af svære læsevanskeligheder som fx ordblindhed, og hvor dan dette hænger sammen med læsescore og andre variable. Figur 5.4.3.a viser, at 5-6 % af såvel drenge som piger i PISA-undersøgelsen svarer, at de har svære læsevanskeligheder. Elever med svære læsevanskeligheder scorer som forventet væsentligt lavere end elever, som ikke har svære læsevanskeligheder. Drenge med svære læsevanskeligheder scorer i gennemsnit 413 point, som er 73 point lavere end drenge, der ikke har svære vanskeligheder. Det svarer til et helt færdighedsniveau eller næsten to klassetrin (et klassetrin svarer til ca. 39 point). Forskellen i læsescore er endnu større for piger med og uden svære læsevanskeligheder, nemlig 86 point. Men ligesom for alle elever under ét, så klarer piger sig på trods heraf bedre end drenge, selvom de har svære læsevanskeligheder. Kapitel 5 – Sammenhænge 167
Page 1 and 2:
PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4:
Indhold 5 Forord 7 Sammenfatning af
Page 5 and 6:
Forord Undervisningsministeriet bes
Page 7 and 8:
Sammenfatning af resultaterne fra P
Page 9 and 10:
Det gælder for alle lande i PISA,
Page 11 and 12:
indtag. Det gælder også, at de so
Page 13 and 14:
1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 15 and 16:
2. Læsning, tekstforståelse og l
Page 17 and 18:
Ordafkodning Ordafkodning er den te
Page 19 and 20:
Som en konsekvens af denne langvari
Page 21 and 22:
der med eller har særligt gode fæ
Page 23 and 24:
heder ved udgangen af grundskolen b
Page 25 and 26:
De nye områder i PISA 2009 afspejl
Page 27 and 28:
der, at danske elever placerer sig
Page 29 and 30:
Finde og Sammenkæde Reflektere ove
Page 31 and 32:
egreber i en ukendt kontekst. Opgav
Page 33 and 34:
PISA. I Norge er andelen af elever
Page 35 and 36:
15-årige elevers færdigheder på
Page 37 and 38:
kant over det internationale gennem
Page 39 and 40:
Tabel 2.10. Fordelingen af nordiske
Page 41 and 42:
Figur 2.3 Gennemsnitsscore med konf
Page 43 and 44:
men på grund af måleusikkerheden
Page 45 and 46:
At sammenkæde og fortolke Ligesom
Page 47 and 48:
I PISA 2009 ses samme resultat. Som
Page 49 and 50:
Figur 2.9. viser andelen af tosprog
Page 51 and 52:
Ordgenkendelse Resultatet af ordgen
Page 53 and 54:
Figur 2.10. Operationalisering af b
Page 55 and 56:
Tabel 2.23. Andelen af elever der h
Page 57 and 58:
Elevernes læsning i fritiden Eleve
Page 59 and 60:
Sammenhængen mellem læsning i fri
Page 61 and 62:
Udviklingstendenser for læsning i
Page 63 and 64:
Sammenhængen mellem variation i 15
Page 65 and 66:
I figur 2.15. ses en oversigt over
Page 67 and 68:
I Danmark er forskellen i læsefær
Page 69 and 70:
Tabel 2.33. Andelen af elever med r
Page 71 and 72:
Tabel 2.35. Læsefærdigheder og el
Page 73 and 74:
Tabel 2.37. Andelen af drenge og pi
Page 75 and 76:
penge af staten til en national str
Page 77 and 78:
dansk sprog til at kommunikere med
Page 79 and 80:
højde for socioøkonomiske faktore
Page 81 and 82:
Mejding, J. (2004) (red.), PISA 200
Page 83 and 84:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 123 and 124: 5. Sammenhænge mellem elevernes l
Page 125 and 126: Forældrenes uddannelsesniveau Figu
Page 127 and 128: Forældrenes erhvervsmæssige still
Page 129 and 130: disse resultater på, at den social
Page 131 and 132: standsindekset er mere velegnet til
Page 133 and 134: core er 27,8 point (-7,9+(-19,9)) i
Page 135 and 136: Figur 5.1.2. Fordeling af elever p
Page 137 and 138: De tyske resultater viser, at en el
Page 139 and 140: for skolerne. 8 Tabellen afslører
Page 141 and 142: Betydningen af socioøkonomisk bagg
Page 143 and 144: markant mindre end forskelle i læs
Page 145 and 146: Piger klarer sig som bekendt bedre
Page 147 and 148: Tabel 5.2.1b. Andre udvalgte lande:
Page 149 and 150: Figur 5.2.3. Læsescore blandt de n
Page 151 and 152: Figur 5.3.1a. Fordeling af danske d
Page 153 and 154: Forældrenes samtaler med barnet, d
Page 155 and 156: Figur 5.3.2b. Læsescore blandt dan
Page 157 and 158: Figur 5.3.3b. Læsescore blandt dan
Page 159 and 160: Figur 5.3.5. Forskel i læsescore m
Page 161 and 162: Elever med læsevanskeligheder I de
Page 163: Figur 5.4.1.b. Læsescore blandt dr
Page 167 and 168: Adskiller elever med svære læseva
Page 169 and 170: Skolestørrelse og læsefærdighede
Page 171 and 172: tolkes som en egentlig effektanalys
Page 173 and 174: Figur 5.5.4. Pointforskel i læsesc
Page 175 and 176: sum/læreplaner, samt hvilke valgmu
Page 177 and 178: digheder, som ligger over OECD-genn
Page 179 and 180: Sammenhængen mellem gode lærer-el
Page 181 and 182: Sammenfatning Det er velkendt, at e
Page 183 and 184: elever, som går i klasser med 15 e
Page 185 and 186: 6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 187 and 188: Tabel 6.2. Oversigt over strata, sk
Page 189 and 190: Godt fem procent af samtlige åbne
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?