Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

standsindekset er mere velegnet til at måle forhold i velstand (der tænkes at være relaterede
til boglige færdigheder) i lande med generelt lavere velstandsniveau.
Hvorvidt eleven bor sammen med kun den ene forælder eller med begge forældre har
ingen statistisk sammenhæng med elevernes læseresultater i Danmark og Norge, mens
det at bo med kun den ene forælder hænger sammen med lavere læsescorer i Sverige, Finland
og Island. Det samme gør sig gældende i USA og Singapore. 6
Betydningen af etnicitet og sprog talt i hjemmet
Når man ser på betydningen af elevernes etnicitet, er det samtidig vigtigt at tage højde
for, hvilket sprog eleven taler derhjemme. I PISA har man en variabel, som indikerer, om
det sprog, der hovedsageligt tales i elevens hjem, er et andet end testsproget (dvs. dansk i
Danmark, svensk i Sverige osv.) I Danmark taler en ganske betydelig andel af indvandrereleverne
et andet sprog end dansk derhjemme, og dette hænger sammen med en lavere
læse score. Blandt andengenerationsindvandrere taler 44,6 % af eleverne det meste af tiden
et andet sprog end dansk derhjemme. Blandt førstegenerationsindvandrere taler 68,5 % af
eleverne et andet sprog end dansk derhjemme det meste af tiden. Resultaterne i tabel
5.1.1. skal tolkes i dette lys.
Referencen i regressionsanalysen i tabel 5.1.1. er en etnisk dansk elev, som taler dansk i
hjemmet. Koefficienterne til etnicitetsvariablerne (opdelt på første- eller andengeneration)
skal derfor fortolkes som den ændring i læsescore, der kan tilskrives det at have en
anden etnicitet end dansk, når der i øvrigt er kontrolleret for forældrenes stillingsplacering,
uddannelse, kulturelle og uddannelsesmæssige besiddelser i hjemmet, osv. Resultaterne
viser således, at andengenerationseleverne klarer sig i gennemsnit 19,0 point dårligere
og førstegenerationseleverne hele 29 point dårligere, i Danmark end etniske danskere,
når der er taget hensyn til disse faktorer. Men disse resultater gælder vel at mærke
kun for indvandrerelever, som primært taler dansk derhjemme. Hvis en indvandrerelev
endvidere det meste af tiden taler et andet sprog end dansk i hjemmet, skal koefficienten
til sprogvariablen lægges til koefficienten til etnicitet. Med andre ord falder den gennemsnitlige
score for en andengenerationsindvandrerelev med yderligere 20,8 point, dvs. i alt
39,8 point dårligere (-19,0+(-20,8)), såfremt han eller hun taler et andet sprog end dansk
derhjemme. En førstegenerationsindvandrerelev, som taler et andet sprog end dansk derhjemme,
scorer i gennemsnit 50,0 (-29,2 + (-20,8)) point lavere end etnisk danske elever,
når der er taget højde for de øvrige familiefaktorer.
Den samlede effekt af både at være førstegenerationsindvandrer og tale et andet sprog
derhjemme end testsproget er på et lignende niveau i Sverige (-46,0 = -26,1+(-19,9)),
men her klarer anden generation sig noget bedre end første generation. Forskelle i læses-
6. Det skal bemærkes, at sammenligningen i denne analyse går på børn, der bor alene med den ene forælder
i forhold til børn, som bor i alle andre familietyper, herunder sammensatte familier med fx en mor
og en stedfar. For en grundigere analyse af familiesammensætningens betydning for elevernes læsefærdigheder
bør der opdeles efter mere detaljerede familietyper.
Kapitel 5 – Sammenhænge
133