Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 38 OECD-elevers færdigheder i at reflektere over og vurdere En fjerdedel af alle opgaver i PISA 2009 afdækker elevernes evne til at reflektere over og vurdere informationer. Det internationale gennemsnit på denne skala er på 494 point med en spredning på 97 point. Nordiske elevers færdigheder i at reflektere over og vurdere Danske elever scorer i snit 493 point med en spredning på 88 point og adskiller sig heller ikke på dette færdighedsområde fra OECD-gennemsnittet. I lighed med danske elever klarer islandske elever sig som gennemsnittet af OECD-eleverne på færdigheder i at reflektere over og vurdere informationer i tekster, mens norske, svenske og finske elever klarer sig signifikant over gennemsnittet af OECD-elever. Finske elever ligger igen i top på dette område og er signifikant bedre end norske og svenske elever, som igen er signifikant bedre end islandske og danske elever. Tabel 2.9. Nordiske elevers gennemsnitlige score på reflektere over/vurdere-skalaen Land Gennemsnitlig score S.E. Finland 536 2,2 Norge 505 2,7 Sverige 502 3,0 Island 496 1,6 Danmark 493 2,6 OECD-gns. 494 0,5 Spredningen i nordiske elevers færdigheder i at reflektere over og vurdere informationer Ikke overraskende har Finland den mindste andel meget svage læsere, dvs. under niveau 2, på dette område (8 %), Norge har 15 %, Danmark 16 %, Sverige 17 % og Island 18 % meget svage læsere. Finland ligger også i top, hvad angår rigtigt dygtige elever. 14,6 % af de finske elever ligger på niveau 5 eller 6, mens andelen er mere beskeden i de øvrige nordiske lande. I en nordisk sammenligning ligger danske elever i bund, hvad angår andelen af meget dygtige elever: vi har kun 5,8 % elever på niveau 5 eller 6.
Tabel 2.10. Fordelingen af nordiske elevers færdigheder på skalaen: reflektere over og vurdere Under niveau Niveau Niveau Niveau Niveau Niveau Niveau Niveau 1b 1b 1a 2 3 4 5 6 % % % % % % % % Finland 0,4 1,3 6,3 16,9 30,5 30,0 12,8 1,8 Norge 0,7 3,6 10,9 22,6 30,7 22,4 8,0 1,1 Sverige 1,5 4,2 10,8 22,6 29,6 21,2 8,5 1,6 Danmark 0,7 3,4 12,6 25,7 31,9 20,0 5,3 0,5 Island 1,1 4,5 12,0 22,8 31,4 21,1 6,4 0,7 OECD-gns. 1,6 4,9 12,8 23,0 28,2 20,8 7,6 1,2 Relative forskelle i danske elevers færdigheder på de tre områder Danske elever er signifikant ringere til at besvare opgaver i at sammenkæde/fortolke og reflektere over/vurdere informationer, end de er til at lokalisere informationer i tekster. Ifølge PISA kunne dette resultat tyde på, at eleverne er mindre vant til at fortolke og reflektere over indholdet i tekster end til at finde specifikke informationer i teksterne. Udviklingstendenser i danske elevers læsefærdigheder på samlet læseskala Det er karakteristisk for de danske resultater, at der ikke har været nogen udvikling i den gennemsnitlige læsefærdighed hen over årene (Andersen m.fl.,2001; Mejding, 2004; Egelund, 2007). Det danske gennemsnit har over alle undersøgelserne ligget stabilt inden for grænserne af OECD-gennemsnittet. Men det er muligt at have ensartede gennemsnit fra år til år og så alligevel have ændringer – hvis der fx har været forskelligartede spredninger inden for de enkelte år, som udmønter sig i næsten de samme gennemsnit. For at undersøge om noget sådant gør sig gældende i Danmark, må vi se på, hvordan læsefærdighederne fordeler sig på læseskalaen. Hvis vi først ser på den midterste del af læsefærdighedsniveauerne, så der er sket en lille stigning fra 2000 til 2009, således at der nu er +3 point flere på niveau 2 og 3 end i 2000 – se tabel 2.9. Tabel 2.11. Procentfordeling af de danske elever på de midterste læsefærdighedsniveauer Læseniveau 2000 2003 2006 2009 Niveau 4 22% 20% 21% 21% Niveau 3 30% 33% 32% 33% Niveau 2 23% 25% 26% 26% Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser 39
Page 1 and 2: PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4: Indhold 5 Forord 7 Sammenfatning af
Page 5 and 6: Forord Undervisningsministeriet bes
Page 7 and 8: Sammenfatning af resultaterne fra P
Page 9 and 10: Det gælder for alle lande i PISA,
Page 11 and 12: indtag. Det gælder også, at de so
Page 13 and 14: 1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 15 and 16: 2. Læsning, tekstforståelse og l
Page 17 and 18: Ordafkodning Ordafkodning er den te
Page 19 and 20: Som en konsekvens af denne langvari
Page 21 and 22: der med eller har særligt gode fæ
Page 23 and 24: heder ved udgangen af grundskolen b
Page 25 and 26: De nye områder i PISA 2009 afspejl
Page 27 and 28: der, at danske elever placerer sig
Page 29 and 30: Finde og Sammenkæde Reflektere ove
Page 31 and 32: egreber i en ukendt kontekst. Opgav
Page 33 and 34: PISA. I Norge er andelen af elever
Page 35 and 36: 15-årige elevers færdigheder på
Page 37: kant over det internationale gennem
Page 41 and 42: Figur 2.3 Gennemsnitsscore med konf
Page 43 and 44: men på grund af måleusikkerheden
Page 45 and 46: At sammenkæde og fortolke Ligesom
Page 47 and 48: I PISA 2009 ses samme resultat. Som
Page 49 and 50: Figur 2.9. viser andelen af tosprog
Page 51 and 52: Ordgenkendelse Resultatet af ordgen
Page 53 and 54: Figur 2.10. Operationalisering af b
Page 55 and 56: Tabel 2.23. Andelen af elever der h
Page 57 and 58: Elevernes læsning i fritiden Eleve
Page 59 and 60: Sammenhængen mellem læsning i fri
Page 61 and 62: Udviklingstendenser for læsning i
Page 63 and 64: Sammenhængen mellem variation i 15
Page 65 and 66: I figur 2.15. ses en oversigt over
Page 67 and 68: I Danmark er forskellen i læsefær
Page 69 and 70: Tabel 2.33. Andelen af elever med r
Page 71 and 72: Tabel 2.35. Læsefærdigheder og el
Page 73 and 74: Tabel 2.37. Andelen af drenge og pi
Page 75 and 76: penge af staten til en national str
Page 77 and 78: dansk sprog til at kommunikere med
Page 79 and 80: højde for socioøkonomiske faktore
Page 81 and 82: Mejding, J. (2004) (red.), PISA 200
Page 83 and 84: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 89 and 90:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
5. Sammenhænge mellem elevernes l
Page 125 and 126:
Forældrenes uddannelsesniveau Figu
Page 127 and 128:
Forældrenes erhvervsmæssige still
Page 129 and 130:
disse resultater på, at den social
Page 131 and 132:
standsindekset er mere velegnet til
Page 133 and 134:
core er 27,8 point (-7,9+(-19,9)) i
Page 135 and 136:
Figur 5.1.2. Fordeling af elever p
Page 137 and 138:
De tyske resultater viser, at en el
Page 139 and 140:
for skolerne. 8 Tabellen afslører
Page 141 and 142:
Betydningen af socioøkonomisk bagg
Page 143 and 144:
markant mindre end forskelle i læs
Page 145 and 146:
Piger klarer sig som bekendt bedre
Page 147 and 148:
Tabel 5.2.1b. Andre udvalgte lande:
Page 149 and 150:
Figur 5.2.3. Læsescore blandt de n
Page 151 and 152:
Figur 5.3.1a. Fordeling af danske d
Page 153 and 154:
Forældrenes samtaler med barnet, d
Page 155 and 156:
Figur 5.3.2b. Læsescore blandt dan
Page 157 and 158:
Figur 5.3.3b. Læsescore blandt dan
Page 159 and 160:
Figur 5.3.5. Forskel i læsescore m
Page 161 and 162:
Elever med læsevanskeligheder I de
Page 163 and 164:
Figur 5.4.1.b. Læsescore blandt dr
Page 165 and 166:
Tabel 5.4.2. Holdninger, lærer-ele
Page 167 and 168:
Adskiller elever med svære læseva
Page 169 and 170:
Skolestørrelse og læsefærdighede
Page 171 and 172:
tolkes som en egentlig effektanalys
Page 173 and 174:
Figur 5.5.4. Pointforskel i læsesc
Page 175 and 176:
sum/læreplaner, samt hvilke valgmu
Page 177 and 178:
digheder, som ligger over OECD-genn
Page 179 and 180:
Sammenhængen mellem gode lærer-el
Page 181 and 182:
Sammenfatning Det er velkendt, at e
Page 183 and 184:
elever, som går i klasser med 15 e
Page 185 and 186:
6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 187 and 188:
Tabel 6.2. Oversigt over strata, sk
Page 189 and 190:
Godt fem procent af samtlige åbne
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?