Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

Figur 3.1. Framework for evaluering i PISA Situationer og kontekster personlig samfund arbejde uddannelse videnskabelig Matematiske idéområder rum og form forandringer og sammenhænge størrelser usikkerhed Mathematical literacy Matematisk kompetence Matematiske discipliner tal algebra geometri sandsynlighed statistik områder, omend nogle kombinationer kan optræde hyppigere og have større læringspotentiale end andre kombinationer. Termen ‘kompetencer’ indgår på forskellige måder i tænkningen om matematik og naturfag i PISA. Termen indgår også forskelligt i Fælles Mål 2009, hvor faglige kompetencer og faglige emner beskrives sideordnet i matematik, men ikke i biologi, geografi og fysik/kemi. (Hvorvidt det afspejler, at matematik og naturfag rummer forskellige typer vidensformer og antager forskellige samfundsmæssige og uddannelsesmæssige funktioner, eller om vidensociologiske grunde spiller ind, skal lades usagt i denne forbindelse, hvor der blot konstateres forskelle.) I PISA (OECD, 2009) gives der en detaljeret beskrivelse på tre niveauer eller klasser (på engelsk: clusters) af kognitive aktiviteter for hver af de otte kompetencer. De tre klasser betegnes kort som reproduktion, sammenhæng og refleksion. I reproduktionsklassen er indeholdt brug af faktuel viden og gængse repræsentationer samt gennemførelse af rutineprocedurer, beregninger og omskrivninger af udtryk. I sammenhængsklassen er indeholdt en vis integration og sammensætning af forskellige matematiske elementer eller problemrepræsentationer. Det er mindre oplagt, hvordan problemstillingerne kan gribes an, end reproduktionen. Í refleksionsklassen er indeholdt en vis refleksion over, hvilke elementer og strategier der kan anvendes. Der skal planlægges og gennemføres processer i problemsituationer, som har flere elementer og kan være mere usædvanlige end problemsituationer relateret til sammenhæng. Foruden det, der indgår i sammenhæng, indeholder refleksion avancerede ræsonnementer, argumentationer, abstraktion, generalisering og modellering i nye kontekster. Matematiske kompetencer, processer tankegangs ræsonnements kommunikations modellerings problembehandlings repræsentations symbolbehandlings hjælpemiddel Kapitel 3 – Matematik 85
PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 86 I PISA’s bestræbelser på at tilvejebringe indikationer på, hvor godt forberedte og parate 15-årige er til uden for matematikundervisningen at bruge matematik, tænke og agere matematisk og sætte sig ind i og vurdere andres brug, udvikles og udvælges opgaver, som tilsammen giver en bredde i typer af situationer og en bredde i forhold til de fire idéområder og til kompetencerne/processerne. Hvert opgavespørgsmål implicerer en eller flere kompetencer/processer, men skal identificeres til i overvejende grad at høre til en af de tre kompetenceklasser og til et af de fire idéområder. Klassifikationerne i framework – især kompetenceklasser og idéområder – repræsenteres i videst muligt omfang af opgavespørgsmål med et vidt spænd af sværhedsgrad. Sværhedsgraderne konstitueres i en omfattende pilottest af en meget lang række opgavespørgsmål i alle lande. Det er pilottesten, som er grundlaget for at udvælge, hvilke af disse opgaver der indgår i selve testen. Der henvises til den tekniske rapport for de læsere, der ønsker dybtgående informationer om det grundlag, resultaterne er fremkommet på, hvor framework udfoldes med angivelse af, hvilke teorier de forskellige dele bygger på (Freudenthal, Devlin etc.). Der er end - videre i den tekniske rapport eksempler på opgaver med bedømte besvarelser fra danske elever. I den tekniske rapport informeres der også om grundlaget for skolens matematikundervisning i Danmark med kompetencetænkning og matematik i anvendelser og med de nye fokuspunkter i undervisningsvejledningen Matematik og specialundervisning, Matematikvanskeligheder, Elever med særlige behov og Dansk som andetsprog i matematik. Resultater I PISA 2009 opnår de danske elever et gennemsnit på 503 point, og denne præstation er signifikant højere end OECD’s gennemsnit på 499. Præstationen er på niveau med resultaterne for elever i Island, Norge, Slovakiet, Frankrig og Slovenien. I et globalt perspektiv præsterer elever i 17 lande signifikant bedre end danske elever, heraf elever fra Shanghai, Singapore og Taiwan, som er med i PISA-undersøgelsen for første gang i 2009. I ti af de 40 lande, hvor 2003- og 2009-resultaterne kan sammenlignes, er elevpræstationer signifikant lavere i 2009 end i 2003. De største fald ses i Tjekkiet med et fald på 24 point, og i Irland, Sverige, Frankrig, Belgien, Holland – og Danmark – ses et fald på mellem 11 og 16 point. For danske elevers vedkommende er faldet 11 point. I otte af de 40 lande, hvor 2003 og 2009 kan sammenlignes, præsterer eleverne bedre i 2009 end i 2003, heraf i seks OECD-lande. For elever i Mexico er der tale om den største fremgang med 33 scorepoint, for elever i Tyrkiet, Grækenland, Portugal er der en fremgang på mere end 20 point og for elever i Italien og Tyrkiet fremgang med 17 og 10 point.
Page 1 and 2:
PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4:
Indhold 5 Forord 7 Sammenfatning af
Page 5 and 6:
Forord Undervisningsministeriet bes
Page 7 and 8:
Sammenfatning af resultaterne fra P
Page 9 and 10:
Det gælder for alle lande i PISA,
Page 11 and 12:
indtag. Det gælder også, at de so
Page 13 and 14:
1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 15 and 16:
2. Læsning, tekstforståelse og l
Page 17 and 18:
Ordafkodning Ordafkodning er den te
Page 19 and 20:
Som en konsekvens af denne langvari
Page 21 and 22:
der med eller har særligt gode fæ
Page 23 and 24:
heder ved udgangen af grundskolen b
Page 25 and 26:
De nye områder i PISA 2009 afspejl
Page 27 and 28:
der, at danske elever placerer sig
Page 29 and 30:
Finde og Sammenkæde Reflektere ove
Page 31 and 32:
egreber i en ukendt kontekst. Opgav
Page 33 and 34: PISA. I Norge er andelen af elever
Page 35 and 36: 15-årige elevers færdigheder på
Page 37 and 38: kant over det internationale gennem
Page 39 and 40: Tabel 2.10. Fordelingen af nordiske
Page 41 and 42: Figur 2.3 Gennemsnitsscore med konf
Page 43 and 44: men på grund af måleusikkerheden
Page 45 and 46: At sammenkæde og fortolke Ligesom
Page 47 and 48: I PISA 2009 ses samme resultat. Som
Page 49 and 50: Figur 2.9. viser andelen af tosprog
Page 51 and 52: Ordgenkendelse Resultatet af ordgen
Page 53 and 54: Figur 2.10. Operationalisering af b
Page 55 and 56: Tabel 2.23. Andelen af elever der h
Page 57 and 58: Elevernes læsning i fritiden Eleve
Page 59 and 60: Sammenhængen mellem læsning i fri
Page 61 and 62: Udviklingstendenser for læsning i
Page 63 and 64: Sammenhængen mellem variation i 15
Page 65 and 66: I figur 2.15. ses en oversigt over
Page 67 and 68: I Danmark er forskellen i læsefær
Page 69 and 70: Tabel 2.33. Andelen af elever med r
Page 71 and 72: Tabel 2.35. Læsefærdigheder og el
Page 73 and 74: Tabel 2.37. Andelen af drenge og pi
Page 75 and 76: penge af staten til en national str
Page 77 and 78: dansk sprog til at kommunikere med
Page 79 and 80: højde for socioøkonomiske faktore
Page 81 and 82: Mejding, J. (2004) (red.), PISA 200
Page 83: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 87 and 88: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 123 and 124: 5. Sammenhænge mellem elevernes l
Page 125 and 126: Forældrenes uddannelsesniveau Figu
Page 127 and 128: Forældrenes erhvervsmæssige still
Page 129 and 130: disse resultater på, at den social
Page 131 and 132: standsindekset er mere velegnet til
Page 133 and 134: core er 27,8 point (-7,9+(-19,9)) i
Page 135 and 136:
Figur 5.1.2. Fordeling af elever p
Page 137 and 138:
De tyske resultater viser, at en el
Page 139 and 140:
for skolerne. 8 Tabellen afslører
Page 141 and 142:
Betydningen af socioøkonomisk bagg
Page 143 and 144:
markant mindre end forskelle i læs
Page 145 and 146:
Piger klarer sig som bekendt bedre
Page 147 and 148:
Tabel 5.2.1b. Andre udvalgte lande:
Page 149 and 150:
Figur 5.2.3. Læsescore blandt de n
Page 151 and 152:
Figur 5.3.1a. Fordeling af danske d
Page 153 and 154:
Forældrenes samtaler med barnet, d
Page 155 and 156:
Figur 5.3.2b. Læsescore blandt dan
Page 157 and 158:
Figur 5.3.3b. Læsescore blandt dan
Page 159 and 160:
Figur 5.3.5. Forskel i læsescore m
Page 161 and 162:
Elever med læsevanskeligheder I de
Page 163 and 164:
Figur 5.4.1.b. Læsescore blandt dr
Page 165 and 166:
Tabel 5.4.2. Holdninger, lærer-ele
Page 167 and 168:
Adskiller elever med svære læseva
Page 169 and 170:
Skolestørrelse og læsefærdighede
Page 171 and 172:
tolkes som en egentlig effektanalys
Page 173 and 174:
Figur 5.5.4. Pointforskel i læsesc
Page 175 and 176:
sum/læreplaner, samt hvilke valgmu
Page 177 and 178:
digheder, som ligger over OECD-genn
Page 179 and 180:
Sammenhængen mellem gode lærer-el
Page 181 and 182:
Sammenfatning Det er velkendt, at e
Page 183 and 184:
elever, som går i klasser med 15 e
Page 185 and 186:
6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 187 and 188:
Tabel 6.2. Oversigt over strata, sk
Page 189 and 190:
Godt fem procent af samtlige åbne
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?