Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 128 Figur 5.1.1.b illustrerer betydningen af moderens uddannelse i lande uden for Norden. Også her ser vi en positiv sammenhæng, og mest bemærkelsesværdigt er det, at eleverne i Shanghai-Kina scorer markant højere end OECD-gennemsnittet, uanset hvilken uddannelse deres moder har. Desuden ser vi, at der er forholdsvis små forskelle i elevernes score uanset deres moders uddannelsesniveau. Forskellen i den gennemsnitlige læse - score for kinesiske elever, hvis moder har en ungdomsuddannelse, i forhold til den gennemsnitlige læsescore blandt elever, hvis moder kun har grundskoleniveau, er 22 point. Forskellen mellem grupperne, hvis mødre har hhv. en ungdomsuddannelse og videre - gående uddannelse, er en anelse større, nemlig 26 point. Men springene er særligt store i lande som Tyskland, Storbritannien, USA og Singapore. Tyske elever, hvis moder ikke har en uddannelse ud over grundskolen, scorer i gennemsnit 455 point på læseskalaen, mens elever, hvis moder har en ungdomsuddannelse, i gennemsnit scorer 515 på læseskalaen, altså en forskel på 60 point. I Danmark, erindres det, at pointforskellen mellem de tilsvarende elevgrupper er 29 point. I USA er forskellen i den gennemsnitlige læsescore 38 point for de elever, hvis moder har en videregående uddannelse, i forhold til de elever, hvis moder har en ungdomsuddannelse. I Danmark er pointforskellen mellem de tilsvarende elevgrupper 21 point. Figur 5.1.1.b. Gennemsnitlig læsescore opgjort efter moderens uddannelsesniveau i et internationalt perspektiv (y-aksen: læsescore) 600 580 560 540 520 500 480 460 440 420 Tyskland Holland UK USA New Zealand Sydkorea Singapore Shanghai-Kina Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Kilde: Tabel II.3.3 i OECD (2010). Note: Grundskole (højst 10. klasse) svarer til ISCED 1-2; ungdomsuddannelser inkluderer de gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige uddannelser og korte videregående uddannelser under 2 års varighed og svarer til ISCED 3 (bestående af ISCED 3A, 3B (findes ikke i DK), 3C og 4); videregående uddannelser inkluderer de mellemlange videregående uddannelser, de lange videregående uddannelser og ph.d.-uddannelser og svarer til ISCED 5A, 5B og 6.
Forældrenes erhvervsmæssige stilling Der er også en positiv sammenhæng mellem elevernes færdigheder og forældrenes placering i stillingshierarkiet. I PISA måles forældrenes højeste erhvervsmæssige status ved det såkaldte HISEI- (Highest occupational status of parents)indeks 4 . En stigning på 17,1 enhed af HISEI-indekset (svarende til én standardafvigelse) er associeret med en læse - score, som er 27,6 point højere for de danske elever (jf. Tabel II.3.5 i OECD (2010)). Dette ligger lidt under OECD-gennemsnittet, hvor sammenhængen mellem en stigning på én standardafvigelse i HISEI-indekset flytter eleverne 32,6 point opad på læseskalaen. Betydningen af forældrenes stillingsniveau er illustreret i Figur 5.1.2. De elever, hvis forældre befinder sig i den højeste fjerdedel på HISEI-indekset, scorer i gennemsnit 532 point i læsning. De elever, hvis forældre befinder sig i den laveste fjerdedel af HISEIindekset, scorer i gennemsnit 461 point i læsning. Det er en forskel på 72 point, svarende til et helt færdighedsniveau eller næsten to klassetrin (jf. forannævnte OECD-beregning). Til sammenligning er den tilsvarende forskel 53 point i Finland (som er den mindste absolutte forskel i Norden) og i Sverige 82 (som er den største absolutte forskel i Norden), jf. Tabel II.3.5 i OECD (2010). Figur 5.1.2. Gennemsnitlig læsescore for danske elever opgjort efter forældrenes socioøkonomiske stillingsplacering (målt vha. det internationale HISEI-indeks) (y-aksen: læsescore) 560 540 520 500 480 460 440 420 Danmark Norge Sverige Finland Island Laveste fjerdedel Anden fjerdedel Tredje fjerdedel Øverste fjerdedel Kilde: Tabel II.3.5 i OECD (2010). 4. HISEI (Highest International Socioeconomic Index of Occupational Status) dannes ud fra elevernes svar på spørgsmål om forældrenes stillingsbetegnelse. Metoden, der ligger bag transformationen af den detaljerede information om forældrenes stilling (som bliver “oversat” af erfarne kodere til en fire-cifret ISCO- 88 kode) til et indeks, er udviklet af Ganzeboom, De Graaf og Treiman (1992) og muliggør sammenligninger af indekset på tværs af lande. Indekset defineres som en skalering af de detaljerede stillingskate - gorier, som på samme tid maksimerer den indirekte effekt af uddannelse på indkomst og minimerer den direkte effekt. HISEI-indekset fanger de egenskaber ved enkelte stillingskategorier, som “konverterer” forældrenes uddannelse til indkomst. Kapitel 5 – Sammenhænge 129
Page 1 and 2:
PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4:
Indhold 5 Forord 7 Sammenfatning af
Page 5 and 6:
Forord Undervisningsministeriet bes
Page 7 and 8:
Sammenfatning af resultaterne fra P
Page 9 and 10:
Det gælder for alle lande i PISA,
Page 11 and 12:
indtag. Det gælder også, at de so
Page 13 and 14:
1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 15 and 16:
2. Læsning, tekstforståelse og l
Page 17 and 18:
Ordafkodning Ordafkodning er den te
Page 19 and 20:
Som en konsekvens af denne langvari
Page 21 and 22:
der med eller har særligt gode fæ
Page 23 and 24:
heder ved udgangen af grundskolen b
Page 25 and 26:
De nye områder i PISA 2009 afspejl
Page 27 and 28:
der, at danske elever placerer sig
Page 29 and 30:
Finde og Sammenkæde Reflektere ove
Page 31 and 32:
egreber i en ukendt kontekst. Opgav
Page 33 and 34:
PISA. I Norge er andelen af elever
Page 35 and 36:
15-årige elevers færdigheder på
Page 37 and 38:
kant over det internationale gennem
Page 39 and 40:
Tabel 2.10. Fordelingen af nordiske
Page 41 and 42:
Figur 2.3 Gennemsnitsscore med konf
Page 43 and 44:
men på grund af måleusikkerheden
Page 45 and 46:
At sammenkæde og fortolke Ligesom
Page 47 and 48:
I PISA 2009 ses samme resultat. Som
Page 49 and 50:
Figur 2.9. viser andelen af tosprog
Page 51 and 52:
Ordgenkendelse Resultatet af ordgen
Page 53 and 54:
Figur 2.10. Operationalisering af b
Page 55 and 56:
Tabel 2.23. Andelen af elever der h
Page 57 and 58:
Elevernes læsning i fritiden Eleve
Page 59 and 60:
Sammenhængen mellem læsning i fri
Page 61 and 62:
Udviklingstendenser for læsning i
Page 63 and 64:
Sammenhængen mellem variation i 15
Page 65 and 66:
I figur 2.15. ses en oversigt over
Page 67 and 68:
I Danmark er forskellen i læsefær
Page 69 and 70:
Tabel 2.33. Andelen af elever med r
Page 71 and 72:
Tabel 2.35. Læsefærdigheder og el
Page 73 and 74:
Tabel 2.37. Andelen af drenge og pi
Page 75 and 76: penge af staten til en national str
Page 77 and 78: dansk sprog til at kommunikere med
Page 79 and 80: højde for socioøkonomiske faktore
Page 81 and 82: Mejding, J. (2004) (red.), PISA 200
Page 83 and 84: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 123 and 124: 5. Sammenhænge mellem elevernes l
Page 125: Forældrenes uddannelsesniveau Figu
Page 129 and 130: disse resultater på, at den social
Page 131 and 132: standsindekset er mere velegnet til
Page 133 and 134: core er 27,8 point (-7,9+(-19,9)) i
Page 135 and 136: Figur 5.1.2. Fordeling af elever p
Page 137 and 138: De tyske resultater viser, at en el
Page 139 and 140: for skolerne. 8 Tabellen afslører
Page 141 and 142: Betydningen af socioøkonomisk bagg
Page 143 and 144: markant mindre end forskelle i læs
Page 145 and 146: Piger klarer sig som bekendt bedre
Page 147 and 148: Tabel 5.2.1b. Andre udvalgte lande:
Page 149 and 150: Figur 5.2.3. Læsescore blandt de n
Page 151 and 152: Figur 5.3.1a. Fordeling af danske d
Page 153 and 154: Forældrenes samtaler med barnet, d
Page 155 and 156: Figur 5.3.2b. Læsescore blandt dan
Page 157 and 158: Figur 5.3.3b. Læsescore blandt dan
Page 159 and 160: Figur 5.3.5. Forskel i læsescore m
Page 161 and 162: Elever med læsevanskeligheder I de
Page 163 and 164: Figur 5.4.1.b. Læsescore blandt dr
Page 165 and 166: Tabel 5.4.2. Holdninger, lærer-ele
Page 167 and 168: Adskiller elever med svære læseva
Page 169 and 170: Skolestørrelse og læsefærdighede
Page 171 and 172: tolkes som en egentlig effektanalys
Page 173 and 174: Figur 5.5.4. Pointforskel i læsesc
Page 175 and 176: sum/læreplaner, samt hvilke valgmu
Page 177 and 178:
digheder, som ligger over OECD-genn
Page 179 and 180:
Sammenhængen mellem gode lærer-el
Page 181 and 182:
Sammenfatning Det er velkendt, at e
Page 183 and 184:
elever, som går i klasser med 15 e
Page 185 and 186:
6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 187 and 188:
Tabel 6.2. Oversigt over strata, sk
Page 189 and 190:
Godt fem procent af samtlige åbne
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?