Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 152 Tabel 5.2.2. Relation mellem læsning for fornøjelsens skyld i fritiden og læseresultater, når der er taget højde for socioøkonomisk baggrund i de nordiske lande Danmark Norge Sverige Finland Island < = 30 min om dagen 30.4 *** 47.1 *** 46.5 *** 41.3 *** 54.9 *** > 30 min om dagen 51.5 *** 62.2 *** 67.9 *** 59.4 *** 74.7 *** Kilde: Egne beregninger på PISA 2009 data Note: Referencekategorien er, at eleven aldrig læser for sin fornøjelses skyld. De kontrolvariable som er taget med i analysen, er køn, forældrenes uddannelse, forældrenes erhvervsmæssige stilling, familiestruktur, etnicitet og sprog talt i hjemmet. Alle de rapporterede koefficienter er statistisk signifikante på 0,001-niveau. Forældrenes rolle i forhold til elevens læsning I dette afsnit kan man læse om følgende resultater: • Sammenhængene mellem forældrenes læseaktiviteter med børnene, da de var mindre, og børnenes læsefærdigheder ved 15-års alderen • Sammenhængene mellem forældrenes egne læsevaner og deres børns læsefærdigheder • Sammenhængene mellem forældrenes støtte og opbakning af børnenes læsekompetencer ved 15-års alderen og børnenes læsefærdigheder. Sammen med 14 andre lande valgte Danmark at supplere oplysningerne fra eleverne og skolelederne med data indsamlet fra forældrene. Selvom svarprocenterne er forholdsvis lave, så giver disse data et interessant indblik i den rolle, som forældre kan spille i forhold til at forbedre elevernes færdigheder og moderere betydningen af socioøkonomisk baggrund 11 . I det følgende indleder vi med at se på de danske resultater, hvorefter vi sammenligner svar på udvalgte spørgsmål med resultaterne fra andre lande, som har gennemført forældrespørgeskemaundersøgelsen som led i PISA 2009-undersøgelsen. Forældrenes tidlige læserelaterede aktiviteter med barnet Figur 5.3.1a viser, at forældre til de fleste elever havde læst for deres børn hver dag eller næsten hver dag, da barnet gik i 1. klasse. Det drejer sig om 65 % af pigeforældrene og 63 % af drengeforældrene. Mellem 27-28 % af eleverne havde fået læst op for sig 1-2 gange om ugen. For de resterende 8-9 % af eleverne havde forældrene læst for dem 1-2 gange om måneden eller sjældnere, da de gik i 1. klasse. Det skal bemærkes, at antallet af svar i kategorierne “aldrig eller næsten aldrig” og “1-2 gange om måneden” hver især svarer til under 5 % af elevpopulationen, og læseresultaterne opdelt herefter (vist i Figur 5.3.1.b) skal fortolkes med en vis forsigtighed. 11. Svarene fra forældrene er vægtede således, at de afspejler det antal 15-årige, der er på hver skole. Den vægtede svarprocent for forældreskemaet i Danmark er 33,1 %. Den uvægtede svarprocent er 40,3 %.
Figur 5.3.1a. Fordeling af danske drenge og piger efter, hvor hyppigt forældrene læste for dem, da de gik i 1. klasse (y-akse: %) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1,6 1,5 7,1 6,4 Kilde: Egne beregninger på basis af PISA 2009-data. 28,5 27,3 Aldrig eller 1-2 gange om 1-2 gange om Hver eller næsten aldrig måneden ugen næsten hver dag Dreng Pige 62,8 64,7 Note: Antallet af svar i kategorierne “aldrig eller næsten aldrig” og “1-2 gange om måneden” svarer hver især til under 5 % af elevpopulationen. Samtidig er antallet af elever i svarkategori “aldrig eller næsten aldrig” mindre end 100. Kapitel 5 – Sammenhænge 153
Page 1 and 2:
PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4:
Indhold 5 Forord 7 Sammenfatning af
Page 5 and 6:
Forord Undervisningsministeriet bes
Page 7 and 8:
Sammenfatning af resultaterne fra P
Page 9 and 10:
Det gælder for alle lande i PISA,
Page 11 and 12:
indtag. Det gælder også, at de so
Page 13 and 14:
1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 15 and 16:
2. Læsning, tekstforståelse og l
Page 17 and 18:
Ordafkodning Ordafkodning er den te
Page 19 and 20:
Som en konsekvens af denne langvari
Page 21 and 22:
der med eller har særligt gode fæ
Page 23 and 24:
heder ved udgangen af grundskolen b
Page 25 and 26:
De nye områder i PISA 2009 afspejl
Page 27 and 28:
der, at danske elever placerer sig
Page 29 and 30:
Finde og Sammenkæde Reflektere ove
Page 31 and 32:
egreber i en ukendt kontekst. Opgav
Page 33 and 34:
PISA. I Norge er andelen af elever
Page 35 and 36:
15-årige elevers færdigheder på
Page 37 and 38:
kant over det internationale gennem
Page 39 and 40:
Tabel 2.10. Fordelingen af nordiske
Page 41 and 42:
Figur 2.3 Gennemsnitsscore med konf
Page 43 and 44:
men på grund af måleusikkerheden
Page 45 and 46:
At sammenkæde og fortolke Ligesom
Page 47 and 48:
I PISA 2009 ses samme resultat. Som
Page 49 and 50:
Figur 2.9. viser andelen af tosprog
Page 51 and 52:
Ordgenkendelse Resultatet af ordgen
Page 53 and 54:
Figur 2.10. Operationalisering af b
Page 55 and 56:
Tabel 2.23. Andelen af elever der h
Page 57 and 58:
Elevernes læsning i fritiden Eleve
Page 59 and 60:
Sammenhængen mellem læsning i fri
Page 61 and 62:
Udviklingstendenser for læsning i
Page 63 and 64:
Sammenhængen mellem variation i 15
Page 65 and 66:
I figur 2.15. ses en oversigt over
Page 67 and 68:
I Danmark er forskellen i læsefær
Page 69 and 70:
Tabel 2.33. Andelen af elever med r
Page 71 and 72:
Tabel 2.35. Læsefærdigheder og el
Page 73 and 74:
Tabel 2.37. Andelen af drenge og pi
Page 75 and 76:
penge af staten til en national str
Page 77 and 78:
dansk sprog til at kommunikere med
Page 79 and 80:
højde for socioøkonomiske faktore
Page 81 and 82:
Mejding, J. (2004) (red.), PISA 200
Page 83 and 84:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 123 and 124: 5. Sammenhænge mellem elevernes l
Page 125 and 126: Forældrenes uddannelsesniveau Figu
Page 127 and 128: Forældrenes erhvervsmæssige still
Page 129 and 130: disse resultater på, at den social
Page 131 and 132: standsindekset er mere velegnet til
Page 133 and 134: core er 27,8 point (-7,9+(-19,9)) i
Page 135 and 136: Figur 5.1.2. Fordeling af elever p
Page 137 and 138: De tyske resultater viser, at en el
Page 139 and 140: for skolerne. 8 Tabellen afslører
Page 141 and 142: Betydningen af socioøkonomisk bagg
Page 143 and 144: markant mindre end forskelle i læs
Page 145 and 146: Piger klarer sig som bekendt bedre
Page 147 and 148: Tabel 5.2.1b. Andre udvalgte lande:
Page 149: Figur 5.2.3. Læsescore blandt de n
Page 153 and 154: Forældrenes samtaler med barnet, d
Page 155 and 156: Figur 5.3.2b. Læsescore blandt dan
Page 157 and 158: Figur 5.3.3b. Læsescore blandt dan
Page 159 and 160: Figur 5.3.5. Forskel i læsescore m
Page 161 and 162: Elever med læsevanskeligheder I de
Page 163 and 164: Figur 5.4.1.b. Læsescore blandt dr
Page 165 and 166: Tabel 5.4.2. Holdninger, lærer-ele
Page 167 and 168: Adskiller elever med svære læseva
Page 169 and 170: Skolestørrelse og læsefærdighede
Page 171 and 172: tolkes som en egentlig effektanalys
Page 173 and 174: Figur 5.5.4. Pointforskel i læsesc
Page 175 and 176: sum/læreplaner, samt hvilke valgmu
Page 177 and 178: digheder, som ligger over OECD-genn
Page 179 and 180: Sammenhængen mellem gode lærer-el
Page 181 and 182: Sammenfatning Det er velkendt, at e
Page 183 and 184: elever, som går i klasser med 15 e
Page 185 and 186: 6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 187 and 188: Tabel 6.2. Oversigt over strata, sk
Page 189 and 190: Godt fem procent af samtlige åbne
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?