Danske unge i en international sammenligning Bind 1 - Institut for ...

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning
76
årrække været præget af ‘reader response theory’, i hvilken læserens reaktion på og egne
refleksioner over teksten og dens relevans for læserens egen erfaringsverden er i fokus. Det
er muligt, at denne tilgang til tekstundervisning i højere grad fremmer elevernes lyst til at
diskutere tekstens tema (danske elever var faktisk glade for at diskutere teksternes emne
med andre), end den fremmer deres evne til at lave en tekstnær fortolkning af tekstens
indhold eller til at reflektere over specifikke udsagn i teksten. God tekstforståelse forudsætter,
at eleverne kan aktivere deres forhåndsviden (deres egen erfaringsverden) om tekstens
emne eller tema og tolke tekstens udsagn i lyset af denne, men god tekstforståelse er
tillige betinget af, at læseren kan forankre sin tolkning af teksten i specifikke udsagn i teksten.
Det er derfor vigtigt, at danske elever arbejder aktivt med tekstfortolkning, der er
solidt forankret i teksten og ikke kun i deres holdning til tekstens tema og deres egne erfaringer
med sådanne oplevelser.
Drenges og pigers læsefærdigheder
Som beskrevet ses det på tværs af alle deltagerlande i PISA, at piger er signifikant bedre
læsere end drenge, og at der er flere drenge på de laveste niveauer på læseskalaen og færre
på de højeste, end der er piger. I Danmark er kønsforskellen ikke så stor som i mange
andre lande, fx Finland. Dette skyldes, som i PISA 2000, 2003 og 2006, at piger i Danmark
har lavere læsefærdigheder end piger i fx de øvrige nordiske lande. Der er ikke
nogen simpel forklaring på dette fænomen, som vi har set i alle PISA-undersøgelserne, og
svaret findes ikke i PISA-data, hvilket betyder, at mulige forklaringer må udledes af andre
undersøgelser, der følger op på resultaterne i PISA.
Læsefærdigheder og modersmål
Resultaterne i PISA viser som i en lang række andre undersøgelser, at tosprogede elever
har ringere læsefærdigheder end elever med dansk modersmål. Der er markant flere
tosprogede elever med meget ringe læsefærdigheder end elever med dansk modersmål, og
denne tendens er især fremherskende for tosprogede drenge. Der er allerede iværksat en
række initiativer, der har til formål at styrke tosprogede elevers sproglige kompetencer, fx
sprogscreening i børnehaven med efterfølgende sprogstimulerende aktiviteter for børn
med svage sproglige forudsætninger og uddannelse af tosprogskonsulenter og undervisere
i dansk som andetsprog. Sådanne initiativer vil formodentlig have den nødvendige
positive effekt på tosprogede elevers forudsætninger for at starte i skolen med acceptable
sproglige færdigheder, så de kan forstå og udvikle deres sproglige og skriftsproglige kompetencer
i alle skolens fag. Men også i grundskolen (og i ungdomsuddannelserne) vil det
være nødvendigt fortsat at sætte ind med ekstra ressourcer til at støtte og udvikle de
tosprogede elevers sproglige og læsemæssige forudsætninger for at følge med i skolens fag.
Mange faglærere har ikke det nødvendige kendskab til dansk sprog og skriftsprog og kan
derfor have svært ved at vurdere de særlige sproglige udfordringer for tosprogede elever i
fagteksterne. Her har lærere i dansk som andetsprog og læsevejledere en særlig opgave i at
støtte og vejlede faglærere i, hvordan de bedst kan hjælpe deres tosprogede elever i deres
faglige og sproglige udvikling.
Man lærer nu engang bedst et sprog ved at tale, læse og skrive det, og derfor er der behov
for særlige initiativer for tosprogede børn og unge, der motiverer dem til aktivt at bruge