Link til Kommuneplan - Stevns Kommune

Byzonebyerne
Område 1 Store Heddinge
Indlandsbyen, der blev centrum i Stevns herred.
Byens navn træffes første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231, hvor den benævnes
”Hæddyng”. For at skelne den fra landsbyen Lille Heddinge blev den også kaldt for Heddingemagle
eller Magleheddinge. Magle er afledt af latinske ord: magnus, som betyder stor. Fra
midten af 1500-tallet bliver Storehedinge den almindelige betegnelse. Byens købstadsprivilegier
fra 1441 kendes i afskrift.
I indledningen omtales nogle ældre privilegier, som var brændt, så Store Heddinges købstadshistorie
strækker sig endnu længere tilbage i tiden.
Købstadsprivilegierne bestod i retten til at udøve en lang række håndværk, samt i retten til
at drive handel, og de fleste danske købstæder ligger derfor ved vand med naturlige havnemuligheder.
Store Heddinge er blandt undtagelserne. Byen ligger inde i land med ca. 6 kilometer
til hvert af dens to udskibningssteder: Plus (Rødvig) mod syd og Gjorslev Bøgeskov
mod nord.
Til gengæld ligger Store Heddinge midt på Stevns fede muld. Stedets første betydning som
samlingspunktet i Stevns Herred har formodentlig været, da der engang i den tidlige middelalder
blev anlagt en kongsgård, hvor bøndernes afgifter i naturalier kunne indsamles og hvor
kongen kunne overnatte på sine rejser. O. 1200 blev den pragtfulde Skt. Katarina Kirke opført
i umiddelbar tilknytning til kongsgården.
Det ældste Store Heddinge.
Middelalderbyen kan inddeles i tre dele. Den ældste – kongelige - del bestod af kongsgården
med kirke. Vest herfor voksede købstaden op omkring en nordsydgående gade, Mosegade,
den senere Algade. Gammeltorv, eller Kirketorvet, forbandt købstaden med den kongelige
del. Gaden omtales første gang i 1443, og med dens anlæggelse var byens karakter af langby,
som den er i dag, fastlagt.
Den tredje middelalderlige bydel udgjordes af ”Bønderballe”, nuværende Vestergade. Balle
betyder ”afdeling af bebyggelse”, og navnet antyder, at her boede de fattige tilflyttere, som
endnu ikke havde fået borgerskab. Navnet Bønderballestræde fandtes stadig i slutningen af
1700-tallet.
Byens udseende kender vi ikke, men af testamentet efter herremanden Peder Olufsen af
Karise fra 1261, fremgår det, at der var en badstue og fire vejrmøller i byen. Badstuer bredte
sig på det tidspunkt ud over byerne og var en vigtig del af borgernes sociale liv. Vejrmøller
var en ny, avanceret teknologi i Danmark, og fire møller i samme by, tyder på, at ”Heddingemagle”
var en driftig by i fremgang.
Denne fremgang holdt dog ikke, og Store Heddinge blev aldrig en stor by. I 1280’erne blev
Køge grundlagt. Den opnåede hurtigt stor handelsmæssig betydning med fjernsejlads.
Store Heddinges regionale handel strakte sig aldrig rigtig længere end til Køge og Roskilde.
Byen blev aldrig centrum for større historiske begivenheder.
Den gamle kongsgård var i 1531 blevet overtaget af Erik Walkendorf, som var lensmand på
Højstrup. Han gav den navnet Erikstrup og ombyggede den fuldstændigt til det udseende,
den har i Reesens Atlas. Allerede i 1689 kom gården dog tilbage i kongeligt eje, idet Dronning
Charlotte Amalie købte den.
219