Link til Kommuneplan - Stevns Kommune

Konklusioner, vurderinger og anbefalinger
Udviklingsmuligheder og anbefalinger
I det følgende gennemgås ICP’s anbefalinger i relation til arealudlæg for detailhandel
frem mod 2015.
Arealudlæg
En arealramme for nyt butiksareal bør styres af såvel beregninger på forbrugsudviklingen
samt af ønsket om at styrke handelscentrenes position i kommunen. Man bør
søge at konsolidere kommunens væsentlige udbudspunkt(er) – nye arealudlæg bør
ikke ”dryppes” ud. Samtidig er det dog væsentligt, at man i planlægningen tilfører
detailhandelen i Stevns kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer i beliggenheder,
hvor detailhandelen vil efterspørge dem.
Mobilitet og strukturel udvikling
Konkurrencesituationen er igennem de seneste årtier blevet skærpet væsentligt. Den
generelle strukturudvikling har medført færre, men stærkere udbudspunkter, hvilket
bl.a. har været muligt i kraft af den øgede mobilitet.
Ifølge Danmarks Statistik havde 69% af familierne i Stevns kommune bil i 2007
mod 56% på landsbasis. Den høje andel af familier med bil samt en rimelig betjening
med offentlig transport fra især St. Heddinge, Rødvig og Klippinge til Køge
gør det let for borgerne at komme rundt til andre udbudspunkter.
Den væsentligste parameter er dog, at butikker i dag kræver et væsentligt større
kundegrundlag end tidligere. Omkostningerne til drift er højere, hvilket taler for
større enheder. Der har været en generel tendens til, at arealbelastningen målt som
omsætning pr. m 2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år og det må
forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Stevns
kommune.
Nye butikstyper, nye udstillingskoncepter, rationel håndtering af varer og nylokaliseringer
er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal.
Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den ”rigtige”
oplevelse.
69% af familierne i Stevns kommune har bil. På landsbasis er andelen 56%
6