Link til Kommuneplan - Stevns Kommune

Område 2 Hårlev
Indtil 1857 havde købstæderne eneret på at drive handel og til dels også håndværk.
Efter næringsfrihedslovens indførelse dette år kunne der også blive handlet og forarbejdet
varer i landsbyerne, og anlæggelsen af jernbanerne skal ses i sammenhæng
med disse store forandringer i samfundet.
I Roskilde Amts kulturhistoriske redegørelse fra 2003 karakteriseres Hårlev som et
landsbyejerlaug med stationsbystatus.
Ejerlaugets agrare træk er stærkt neddæmpede i og omkring bykernen. Nyeste tids
anlæg og bebyggelser præger ejerlauget i form af bolig- og industriområder.
Landskabeligt ligger Hårlev i det åbne intensivt dyrkede landskab med mange gårde,
husmandsrækker, landsbyer og hegn. Dyrkningsfelterne er store, og landskabskarakteren
er præget af enkle, store træk.
Hårlev er en forteby med stjerne-blokudskiftede jorder.
En del af den gamle landsbykerne har bevarede strukturer og bebyggelser. Det drejer
sig om uregulerede vejforløb, den gamle store forte med gadekær bebygget
med nogle gamle og nyere småhuse, en lille forte, kirken med præstegård samt et
par gårde og småhuse. Dette er spor fra den tid, hvor Hårlev fungerede som landsby.
Østbanen, jernbanestrækningen Køge-Hårlev-Fakse-Rødvig, blev etableret i 1879
og i den forbindelse blev der anlagt en station i behørig afstand fra landsbykernen.
Hårlev blev et trafikknudepunkt, og der blev hurtigt bygget nyt omkring stationen,
som i 1900-tallet udviklede sig til et stationsmiljø.
I stationsmiljøet er der i dag spor fra perioden i form af stationsbygningen med
billetsalg, ventesal og post med bolig på første sal. Der er også sidebygning og remiseanlæg.
Et lille stykke gade med karakteristiske røde stationshuse med butik i
stueplan og bolig på 1. sal er typiske for en stationsby.
Fra andelstiden er der mejeribygning fra 1884, en bryggeribygning, som i dag har
fået ny funktion og fungerer som bolig, samt et missionshus fra 1925.
Efterhånden er landsbykerne og stationsbymiljø vokset sammen. De bindes sammen
af nyere tids bebyggelser i form af parcelhuse, butikker, liberale erhverv,
småhåndværk og service.
Hårlev har som stations- og handelsby været væsentlig for det omgivende opland
og landsbyerne.
Den rolle har den til dels stadig, men ikke så markant som tidligere. Hårlev har
gennem flere år udviklet sig fra en lokal oplandsby til en boligby.
Efter sin størrelse har Hårlev et meget udstrakt areal til centerformål. Byens butikker
og servicefunktioner ligger da også meget spredt i byområdet, men dog med en
vis koncentration i området omkring stationen.
Krydsningen mellem banen og Hovedgaden betragtes som tyngdepunktet i Hårlev.
Hver dag står ca. 600 mennesker på og af toget, og med nærheden til kro, rådhus
og diverse butikker satses på at udvikle nye og koncentrere eksisterende funktioner
i netop dette område.
234