Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

Jeg var jo ikke [et politisk partis] kandidat, jeg var jo muslimsk kandidat. Det var jo sådan, jeg blev fremstillet i medierne … Jeg [er] da fuldt bevidst om, at det et eller andet sted er en nødvendig debat, og det er nærmest uundgåeligt, vil jeg sige, hvis man tager i betragtning hele det opløb, der har været i integrationsdebatten i Danmark… Man kan ikke bebrejde hverken journalister eller den danske offentlighed, når de bliver serveret for alle de her myter, at de har den vinkel, de har… Det handlede jo ikke bare om mig som person og kandidat. [Der var også tale om ] større spørgsmål: Er der potentiel værdikonflikt eller en potentiel konflikt mellem det at være overbevist og religiøs muslim, samtidig med at man lever i et sekulært samfund? 239 Citatet understreger, at offentlighedens og pressens fokus på islam kan få kandidater med en sådan baggrund til at fremstå som kandidater for islam snarere end som kandidater for et politisk parti. Dermed ikke sagt at et islamisk engagement er uvedkommende – for eksempel kan deltagelse i et politisk parti delvist bygge på de organisatoriske erfaringer, som de unge har gjort sig i det muslimske ungdomsmiljø. Men kandidaterne ønsker ikke per automatik at give dette miljø en stemme i den politiske debat. Som praktiserende muslim kan man handle ud fra andre individuelle kriterier end det religiøse – hvilket de unge også forsøger at gøre opmærksom på. En person som Mona Sheikh understreger således under det tv-interview, som starter debatten om hendes kandidatur for det Radikale Venstre, at "mit politiske engagement tager jeg i og med, at jeg er medborger i et dansk samfund, et dansk samfund, som jeg føler ansvar for. Min muslimske religion og mit medlemskab af Women Youth League er en helt anden side af sagen…" 240 Selvom det er sandsynligt, at Mona Sheikhs politiske engagement er inspireret af den samfundsmæssige etik, som muslimske unge beskriver som en spirende del af deres religiøse praksis, er det vigtigt for hende at pointere, at engagementet ikke "kun" er religiøst. Det personlige valg af politisk karriere er for hende noget, der bygger på en opvækst i det danske samfund og de personlige erfaringer og den følelse af medansvar, som er vokset ud af dette. Det politiske engagement, som vi ser blandt unge muslimer, falder inden for to kategorier. På den ene side har vi individuelle aktører, som melder sig ind i politiske partier på baggrund af individuelle ambitioner. Politisk engagement kan præges af de processer og den sociale eksponering, som flere giver udtryk for, at de har levet med fra barnsben, og det religiøse engagement, som kan være et resultat heraf. At gøre politisk karriere betyder 239 Interview, 18. februar 2002. 240 Interview med Mona Sheikh, TV-Avisen, 17. maj 2001. 117
ikke, at de unge lægger deres foreningsengagement bag sig, men det synes i de fleste tilfælde at blive nedtonet. Begrundelsen herfor kan være individuelle prioriteringer, men kan også være reaktion på den negative omtale, som "afsløringer" af mere eller mindre udtalte medlemskaber af sådanne foreninger, for eksempel i sagen om de unge radikale, har skabt i offentligheden. På den anden side er de unge muslimers politiske engagement også præget af kollektive aktører. De muslimske ungdomsorganisationer er eksempler på dette. Vi har her at gøre med aktører, som specifikt handler på et religiøst grundlag og aktivt forsøger at repræsentere en religiøs tolkning og gruppe i det offentlige rum. Religionen viser sig her som et socialt fænomen, afhængigt af de mennesker, som praktiserer den, og det sociale felt og de magtrelationer, som religionen indgår i. I det nationale rum har det betydning, at muslimer og islamiske bevægelser bruges som blikfang i aviserne, på tv og inden for de politiske partier. Det politiske liv og medierne bliver derved attraktive arenaer for blandt andet muslimske ungdomsorganisationers præsentation af egne budskaber. I en større sammenhæng kan organisationerne være påvirket af globale islamiske strømninger, både direkte og indirekte. En indirekte påvirkning kan være, når nationale medier stiller spørgsmål til muslimer i Danmark på baggrund af, hvad der sker blandt trosfæller i Pakistan eller Afghanistan. Effekten af den indirekte påvirkning er blandt andet tydelig i det følgende eksempel, som en af mine informanter, en ung mand, tidligere stærkt involveret i Muslim Youth League, nævnte, da jeg spurgte til baggrunden for organisationens involvering i medierne. I midten af 1990'erne verserer en sag om en 14-årig kristen dreng og hans onkel i Pakistan, der var blevet idømt dødsstraf på baggrund af landets strenge blasfemilove. 241 I Danmark blev Minhaj ul-Qurans imam på en lokal pakistansk radiostation spurgt om sin holdning til sagen. På urdu forklarede imamen, at hvis anklagerne var rigtige, var strafudmålingen også korrekt efter islamiske standarder – der var tale om en god dom. Udtalelsen blev ifølge svarpersonen beskrevet af pressen som repræsentativ for Minhaj ul-Qurans holdninger til spørgsmålet. Ligeledes blev foreningen beskrevet som uvillig til at svare på den kritik, der efterfølgende blev rejst. Dette fik de unge, der var engagerede i Minhajs ungdomsforeninger til at tage affære: 241 Eksempler på pressedækning af sagen, særligt centreret om reaktionen på den danske afdeling af Minhaj ul-Qurans holdninger, er: Philip Lauritzen, “Afviser glæde over dødsdom”, Ekstra Bladet, 27. februar 1995; Tine Bøge Pedersen, “Imamen i Valby snyder pressen”, Berlingske Tidender, 6. marts 1995. 118
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11:
Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13:
som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15:
forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17:
informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19:
National identitet En form for iden
Page 20 and 21:
udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23:
Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25:
evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27:
inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29:
Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31:
muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33:
der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35:
muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37:
anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39:
NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41:
tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43:
mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45:
Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47:
andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49:
folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51:
Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53:
Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55:
Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57:
maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59:
også forholde sig til integratione
Page 60 and 61:
mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63:
at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65:
indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67:
og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107: hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111: gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113: alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115: Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117: Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 120 and 121: Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123: trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125: ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127: identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129: konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131: En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133: magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135: de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137: der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139: Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141: etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143: Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145: STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147: 35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?