Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, skriver:
Tørklædet er ikke bare en slags påklædning. Når man kigger på
kvindernes placering, rolle og indflydelse i religionen Islam, kan man
bedre forstå, hvorfor muslimske piger/kvinder skal dække deres hår og
deres krop med tørklæde. Kvinder skal så vidt muligt være isoleret fra
det modsatte køn og undgå at omgås dem. På de steder, hvor mænd og
kvinder nødvendigvis må mødes, er tørklædet et redskab for denne
isolation. Bag tørklædet kan kvinden gemmes og hendes følelser skjules
for omverdenen. Hun skal som kvinde usynliggøres for overhovedet at
kunne vise sig offentligt. 175
Tørklædet er "ikke bare en slags påklædning", som Nahid Riazi
beskriver det. Denne forestilling gør sig ikke blot gældende blandt
de islamskeptiske, men fremhæves også af de piger og kvinder,
som bærer tørklædet, og inden for gruppen af islam-inkluderende.
Tørklædet er mere end et tørklæde, det indebærer en transformation
af både den person, som bærer det, og den sociale
virkelighed, som personen befinder sig i. Det er forståelsen af,
hvad denne effekt indebærer, som varierer i debatten. For den
islamskeptiske er tørklædet et undertrykkende symbol, et redskab
til at begrænse kvindens muligheder. Det er et symbol på patriarkalsk
vold. For den troende muslimske kvinde er tørklædet et
udtryk for valg af en muslimsk identitet, for underkastelse over for
Gud og et middel til frigørelse fra at blive set på som et sex-objekt.
Og for den islam-inkluderende er der tale om et sammensat
billede, hvor muslimers interne forskellighed skal erkendes og
anerkendes for både at hjælpe de kvinder, der af forskellige
årsager undertrykkes, og for at give plads og respekt til de kvinder,
som bruger tørklædet som et frihedssymbol. Et eksempel på
den sidste tilgang er samfundsforskeren Camilla Elgs kronik i
Politiken den 15. december, 2003, hvor hun gør opmærksom på de
forskellige bevæggrunde, kvinder kan have for at bære tørklæde
(se kapitel 2). I forlængelse heraf beskriver hun, hvad hun anser
for en bekymrende og disintegrerende effekt af, at muslimske
kvinder skæres over én kam. Tørklædet kan være undertrykkende
for nogle, ja, men værre er det, hvis en hel gruppe marginaliseres i
samfundet, fordi de bærer dette stykke stof over deres hår:
Den eneste sikre effekt af den generaliserede, upræcise diskussion er, at
en stor gruppe kvinder, som i forvejen har en hel del at se til for at opnå
accept og ligeværdighed, føler sig uacceptable og diskriminerede. Og det
er vel ikke formålet med debatten? Piger og kvinder bliver ikke
175 Nahid Riazi, “Kulturkronik: Tørklædet – den islamiske bevægelses våben og
symbol”, Jyllands-Posten, 27. januar 2004.
93