Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

ikke, om ummaen er andet end et ideal, noget, de troende gerne så
realiseret. Brugen af umma-begrebet har som sådan rødder i
islams tidlige historie. Det nævnes i Koranen og traditionen og er i
sit udgangspunkt det samfund af tilhængere, som samlede sig om
Profeten i Mekka og Medina. Som ideel konstruktion har
forestillingen om ummaen i en nutidig kontekst betydning for,
hvordan unge aktive muslimer forstår sig selv, hvordan de
præsenterer sig selv, og hvordan de bliver forstået af deres
omverden. Omar Shah skriver i sit tidligere citerede indlæg i
Information, at:
Den globale islam, der har vind i sejlene verden over, lægger afgørende
vægt på ummah-begrebet, at alle verdens muslimer er et trosfællesskab.
Det vil sige, at de unge muslimer i Danmark, der er globale muslimer,
ikke længere opfatter sig selv som tyrkiske, pakistanske eller
marokkanske muslimer, men på den anden side heller ikke som danske
muslimer, hvilket er vigtigt at bemærke. De opfatter sig slet og ret som
muslimer og som del af den verdensomspændende ummah. Deres fokus
er i hele den muslimske verden. De har stor interesse i, hvad der foregår
andre steder i ummahen. 249
Forudsætningen for Shahs argument er, at det globale, grænseløse
muslimske fællesskab findes. Hverken islam eller de troende er
begrænset af nationale tilhørsforhold. I nogle tilfælde, for eksempel
i Hizb ut-Tahrirs terminologi, beskrives nationen som menneskeskabt.
Ummaen, derimod, er ønsket af Gud og derfor en målsætning,
som den troende forventes at ihukomme og efterleve. 250
Forestillingen om at føle sig forbundet til og ansvarlig over for
ummaen findes også uden for Hizb ut-Tahrir, blandt muslimer,
der deltager i ikke-ekstreme dele af det muslimske ungdomsmiljø.
Som en af mine svarpersoner beskrev det: "[Ummaen] er noget,
som man som muslim skal føle sig bundet til." 251 Hvordan
ummaen så faktisk manifesteres på både trans-nationale og
nationale planer er et andet spørgsmål.
Ideen om ummaen har ikke kun betydning for den enkelte
troende. I Danmark bliver begrebet fælleseje, når de unge
anvender det i aviskronikker eller under bøn i offentlige rum. Den
stærke markering af en fælles religiøs gruppeidentitet inden for
det nationale fællesskab kan tolkes som en higen efter rettigheder,
anerkendelse og position. Forestillingen om, at ummaen eksisterer
– eller visionen om, at den en dag vil eksistere – danner baggrunden
for en kollektivt funderet identitetspolitik. Man anvender
249 Omar Shah, “Permanent forsvarsposition”, Information, 19. april 2004.
250 Se for eksempel “Jihad, hellig krig eller kolonialisme”, Khilafah Magasinet, vol. 6,
nr. 1, 2000:1f.
251 Interview, 26. januar 2005.
124